Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Yamaha YAS-306

Rimelig komplet

Hvis du leder efter et overkommeligt alternativ med multirum og ikke vil have en ekstra baskasse, kan YAS-306 være god.

Skrevet af / 05/05/2017 - 14:20
Yamaha YAS-306
Geir Gråbein Nordby

Denne soundbar fra Yamaha har indbyggede bashøjttalere og behøver ikke en ekstern subwoofer. Det er praktisk, hvis man ikke har plads til sådan en, eller hvis man f.eks. bor i lejlighed og ikke vil genere naboerne med for meget dybbas. Med sådan en løsning må producenten ikke lave en soundbar, der lyder fesent, da der ikke er nogen subwoofer ved siden af til at redde den. Her forventer vi derfor en løsning, der lyder afbalanceret og fyldigt nok på egen hånd.

Yamaha har deres egenudviklede multirumssystem kaldet MusicCast, som giver mulighed for at koble mange Yamaha-produkter sammen via hjemmenetværket og styre dem fra mobilen med en app.

Brugerfladen er enkel og overskuelig, og går direkte i struben på Sonos, men YAS-306 har tidligere manglet understøttelse af Tidal og Deezer. Nu er det endelig officielt, at understøttelse af disse tjenester er på vej, selv om de ikke var tilgængelige i testperioden. Musik har vi derfor vurderet med Spotify Connect.

Ligesom soundbarerne fra Sonos og Bluesound har YAS-306 ingen HDMI-indgange; i stedet skal den sluttes til tv’et med optisk digitalkabel. Gudskelov havde vi ingen problemer med lip-sync her – i modsætning til enkelte andre soundbars.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Lydkvalitet

Film gengives med klar tale på dialoger, og det er et stort løft i forhold til standard tv-lyd. Man kan høre hvert et ord, den rapkæftede anti-superhelt Deadpool ytrer bag sin maske. Surround-funktionen gør, at lydbilledet vokser ud over soundbarens fysiske dimensioner, når det skal forestille, at kuglerne flyver gennem rummet, så man får en vis følelse af dette, og soundbaren fungerer helt fint uden separat subwoofer.

Dybbas får vi ganske vist ikke, men lyden er fyldig nok. Lidt mere punch og dynamik er dog ønskeligt; det kan opnås ved at tilslutte en ekstern subwoofer med kabel.

Musik i stereo har en pænt fyldig basgengivelse, men det øvre basområde overskygger det vigtige stemmeregister. Soundbaren opleves også som noget indelukket og dåseagtig. Akustisk musik fungerer ikke specielt godt; kvindevokaler lyder tilsløret og mangler luft. YAS-306 kan ikke udfordre de bedste her, inklusive Sonos. Det er simpelthen ikke åbent og lineært nok.

Husk i øvrigt at sætte den til Stereo og ikke Surround, da sidstnævnte tilføjer en klangfarve, som er ret uheldig på musik.

Konklusion

Med YAS-306 vil Yamaha give bedre lyd fra tv’et uden behov for en separat subwoofer. Den kan fungere i en multirumsopsætning med andre MusicCast-produkter, og den er meget nem i brug.

Soundbaren fungerer okay til film, med rimelig fyldig lyd og klare dialoger. Til musik i stereo er den derimod for anæmisk.

Lyd & Billede mener

Lav pris og god brugervenlighed trækker op, og soundbaren giver tilstrækkelig fyldig lyd uden subwoofer. Musik i stereo mangler noget power.

Også i denne test:

Test af 10 soundbars

Philips HTL5160

Klar tale

Philips’ soundbar gør, hvad den skal, med klokkeklare dialoger og ganske afbalanceret lyd.

Balancen i lyden er fin, og soundbaren simulerer surround-sound ganske godt. Google Cast giver god brugervenlighed ved streaming.
Vi savner flere overtoner, og stereoperspektivet på musik kunne have været bredere.
Læs hele testen

Samsung HW-MS660

Imponerende balance

Samsung har lanceret en soundbar, der lyder lige så godt til musik som til film.

Lyden er meget klar og ren, og Samsung ligger i front, hvad angår naturlig klang.
Bassen kan næsten blive lidt for fyldig indimellem.
Læs hele testen

Sony HT-NT5

Godt kompromis

HT-NT5 er lavet til at ligge ned og pege op mod loftet, men stadig lyde godt fremad. Det fungerer ganske fint.

Den mest vellykkede flade soundbar, vi har hørt, lyder både naturligt og åbent, og brugervenligheden er god.
Fokus i lydbilledet er bedre på soundbars, der spiller fremad.
Læs hele testen

Bose SoundTouch 300

Ikke godt nok

Bose satser på brugervenlighed, men har desværre glemt lydkvaliteten.

I typisk Bose-stil er soundbaren meget brugervenlig, og rumkorrektionen kan være en hjælp i vanskelige omgivelser.
Lyden er for dårlig, og vi savner understøttelse af flere streaming-tjenester.
Læs hele testen

Sonos Playbase

Tv’ets hvilepude

Sonos’ nye lydsokkel Playbase fungerer som et underlag for tv’et. Men kommer den for sent?

Lyden er afbalanceret, og rumkorrektionen løser faktisk problemer. Øget kabinetvolumen giver plads til bas-enheder, så man slipper for subwoofer.
Der mangler HDMI-indgange, og lyden er ikke så spændende som på de bedste lydsokler.
Læs hele testen

Heos HomeCinema

Sej og brugervenlig

HEOS har forstået det med brugervenlighed, og her får du desuden rå og fyldig lyd for pengene.

Brugervenligheden er i top, mange streaming-tjenester understøttes, og med subwoofer inkluderet er prisen meget gunstig.
Der mangler lidt nuancer i overtonerne, især på musik i stereo.
Læs hele testen

Klipsch RSB-14

Meget lydtryk, ikke meget andet

Klipsch har det højeste lydtryk i testen. Men soundbaren skuffer på lydkvalitet.

Når det gælder lydtryk, er Klipsch i en klasse for sig. Brugervenligheden på Play-Fi multirum er rigtig god.
Lydkvaliteten holder ikke mål.
Læs hele testen

Bluesound Pulse Soundbar

Den mest gennemførte

Bluesounds soundbar koster lidt mere, men det betaler sig i form af meget bedre oplevelser med både film og musik.

Meget kraftig lyd, selv uden subwoofer. Klangbalancen er flot, og brugervenligheden er rigtig god.
Også her kunne der have været mere luft i toppen.
Læs hele testen

Yamaha YSP-2700

Fesen lyd

Det største problem med denne soundbar er et enormt hul i lydbilledet.

Mange højttaler-enheder og avanceret DSP gør, at man får noget nær ægte surround-sound.
Der er et stort hul i lyden mellem subwoofer og soundbar. Soundbaren giver os konsonanterne fra stemmer, subwooferen vokalerne.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Scroll to Top