annonse
annonse
annonse

Test af 3 støjreducerende hovedtelefoner

Slip for både ledning og støj

Blandt trådløse og støjfri hovedtelefoner er det disse tre, der styrer.

Det er let at se fordelene ved at droppe bøvlet med kabel på hovedtelefoner. Ikke mindst for brugere af iPhone 7, som slipper for den ekstra adapter, der er påkrævet til andet end Apples egne hovedtelefoner og enkelte andre. Ligeledes er det en stor fordel at kunne lukke omgivende støj ude – især når man sidder i et tog eller fly, eller i andre larmende omgivelser.
En rar bonus er, at man kan spille musik ved lavere volumen, hvilket er langt mere behageligt i længden og giver mindre risiko for at udvikle høreskader ved langvarig brug.
Kort efter sendte Sony og Sennheiser konkurrentende modeller på gaden, henholdsvis MDR-1000x og PXC 550 Wireless, i håb om at vippe Bose af tronen. Begge er veteraner i hovedtelefon-gamet, så hvis nogen kan gøre det, er det dem.

Kort resumé
Denne test er en relativt kort opsummering af hver af de tre hovedtelefoner. Hvis du vil læse mere dybtgående om hver models forskellige funktioner, så tjek vores hjemmeside, lydogbillede.dk, hvor du finder længere og mere grundige tests af alle tre modeller.

Sony MDR-1000X

Specialtilpasset støjreduktion

Her får du lydkvalitet i særklasse og en brugertilpasset støjdæmpning, der virker superfint – når du altså ikke er ude og gå.

Lyden er fremragende. Under optimale forhold er støjreduktionen den bedste, vi har hørt, og vi kan godt lide, at man kan lukke lyd ind, når man vil. Brugervenligheden er rigtig god.
Støjreduktionen fungerer ikke lige så godt ved gang, da ens skridt forplanter sig gennem ørekopperne som baspulser.

MDR-1000X er Sonys første trådløse hovedtelefoner med aktiv støjreduktion. Her er det Bluetooth, der gælder, men hvor denne teknologi som udgangspunkt har begrænset båndbredde – og dermed en lydkvalitet, der aldrig kan overgå den fra typiske MP3- og AAC-filer – så bruger Sony deres egen teknologi kaldet LDAC.
Den skal have tre gange så høj båndbredde som almindelig Bluetooth og kan dermed modtage lyden tabsfrit fra afspilleren. Det forudsætter, at afspilleren understøtter LDAC, hvilket det kun er Sonys Xperia-smartphones og Walkman-musikafspillere, der gør.

Markedets bedste støjdæmpning?

Det er på støjreduktionen, at Sony har brugt deres tungeste skyts. Den er nemlig specialtilpasset til brugerens kranie og øregange. Det gøres ved at sende et testsignal fra hovedtelefonerne ind i ørerne, hvorpå den lyd, der reflekteres tilbage, analyseres af en digital signalprocessor (DSP). Dermed bliver den så effektiv som muligt. Selve processen er kort, men præcis.
Desuden har Sony tilføjet en smart detalje: Man kan sætte dem til at lukke omgivelseslyd ind, hvilket f.eks. er praktisk på et kontor, hvor du gerne vil høre, når nogen banker på døren. Desuden er der en Voice-indstilling, som filtrerer alt væk undtagen det frekvensområde, hvor talestemmer ligger. Så kan du sidde i lufthavnen eller på banegården og høre musik uden at gå glip af vigtige meddelelser over højttaleranlægget. Begge dele fungerer, men ikke hvis man spiller for højt.
I modsætning til Bose kan man slå støjreduktionen helt fra på Sony, også i trådløs tilstand. Så får man to timers ekstra batteritid.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Pasform

1000X sidder godt på ørerne. De er noget tungere end Bose QC35 og sidder ikke helt så fast på kraniet. På pasform er Bose endnu bedre, især over længere tid, selv om Sony også er behagelige at have på.

Lydkvalitet

Sony MDR-1000X kan skilte med rigtig god lydgengivelse. Bassen er lige så fyldig som hos Bose og desuden en tand mere naturlig og raffineret. Basgangen på David Bowies “Lazarus” er f.eks. mere sprød, og tonerne i elbassens lave register er mere naturlige og lineære.
Men det er i stemmeregisteret, at Sony brillerer mest. Især sammen med afspilleren NW-ZX100 – som jeg har lånt til lejligheden på grund af dens understøttelse af LDAC via Bluetooth. Med LDAC lyder Sony bedre end både Bose og Sennheiser.
Hvad mere kan man forlange? Jo, selv om både lyden og støjreduktion er glimrende, er Sony ikke lige så gode, når man er ude og gå. Ens skridt forplanter sig gennem hovedtelefonerne og høres som korte plop-lyde i basområdet. MDR-1000X fungerer derfor bedst, når man sidder eller står stille.
Ellers kan vi tilføje, at Sony ligesom Sennheiser forsegler lyden bedre end Bose, så folk omkring dig ikke kan høre din musik. En fordel, men også en ulempe, i og med at man ikke kan høre musik lige så længe, før man bliver svedig om ørerne.

Fakta

Type: Over-ear, trådløse, lukkede
Tilslutning: 3,5 mm, Bluetooth 4.0
Aktiv støjreduktion: Ja
Foldbare: Ja
Kontrol/mikrofon: Ja
Drivere: 40 mm
Batterilevetid: 20 timer (trådløst m. støjreduktion)
Vægt: 275 g
Pris: 3.399 kroner
Web: sony.dk

Bedste pris på Sony MDR-1000X
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Bose QuietComfort 35

Desember 2016Bose QuietComfort 35
Bliv abonnent for at læse videre.
Abonnér på Lyd & Billede

Allerede abonnent
Log ind

Stadig kongen

Selv om Bose ikke er bedst til alt, er de den allerbedste rejsekammerat og tager sammenlagt sejren.

Nok de mest komfortable lukkede hovedtelefoner på markedet, og støjreduktionen er i særklasse. Lyden er rigtig god, og de er en drøm på rejsen.
Lækker mere lyd end de fleste andre lukkede modeller. Vi kunne godt have ønsket os lidt mere opløsning i tonerne.

Populariteten er ikke ubegrundet: Der er tale om markedets bedste støjreduktion kombineret med en komfort, der får resten til at virke som hårdkogte grisefødder. De indkapsler ørerne perfekt og hviler silkeblødt mod kraniet, så man knap nok mærker, at man har dem på. Og så kan de foldes sammen, perfekt til rejser!
Med QC35 har Bose ikke ladet sig friste til at ændre på en vinderopskrift. Ledningen er forsvundet, og det er mere eller mindre dét. Vægten er øget med nogle få gram på grund af den indbyggede Bluetooth-modtager og en kraftigere forstærker, men 225 gram i alt er stadig i letvægtsklassen.
Brugervenlighed
Ingen hovedtelefoner i denne klasse er svære at bruge, men Bose er de allernemmeste. De parres let med mobilen, og mens konkurrenterne har flere funktioner, har QC35 kun en knap til on/off. Man kan altså ikke slå støjreduktionen fra i trådløs tilstand; den er altid på.

Støjreduktion og lydlækage

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Støjdæmpningen på Bose er rigtig god, på niveau med Sennheiser PXC 550. Når man sidder stille, er Sony endnu bedre, men når man går omkring, er Bose pludselig i en klasse for sig. Det er, fordi ens skridt ikke forplantes via ørekopperne og ind i kraniet som med Sony og Sennheiser. Med Bose kan man endda løbe, uden at skridtene trænger igennem musikken.
Grunden hertil er, at Bose ikke forsegler ørerne så godt. Ørekopperne har lidt ventilation, og det gør, at folk omkring dig i højere grad kan høre den musik, du spiller. Og desuden at musikken ikke lyder helt så godt, hvis du slår støjreduktionen fra (hvilket dog er kun muligt, hvis du bruger kabel).
Fordelen er som sagt, når man er ude og gå, samt at man kan høre musik meget længere ad gangen uden at blive svedig om ørerne.

Lydkvalitet

Lyden er generelt rigtig god. Bassen er fin og fyldig, også ved lav volumen, og virker ikke overdrevet på nogen måde. Bose fungerer allerbedst til elektronisk musik og rock – musik med energi, der skal formidles.
Akustisk musik fungerer også godt, omend både Sony og Sennheiser har bedre opløsning i overtonerne og en endnu mere naturlig basgengivelse. Men Bose kan spille højere end Sennheiser, som kan virke lidt svagelige på klassisk musik, hvor det generelle lydniveau er lavere for at gøre plads til det store dynamiske område.
I rolige omgivelser, hvor man sidder stille, er både Sony og Sennheiser bedre end Bose. Men det spiller ikke den store rolle, for denne type hovedtelefoner bruger man mest på farten. Samlet set foretrækker vi derfor Bose QuietComfort 35, selv om de ikke er bedst til alt.
Når de får seks stjerner, er det med andre ord ikke, fordi de er perfekte, men fordi de stadig er klassens reference, når man lægger alting sammen.

Fakta

Typ: Over-ear, trådlös, sluten
Anslutning: 3,5 mm, BT 4.0
Aktiv brusreducering: Ja
Hopfällbara: Ja
Mikrofon och fjärrkontroll: Ja
Element: Ingen uppgift
Batteritid: 20 timmar (trådlöst, med brusreducering)
Vikt: 225 gram
Pris: 4 000 kr
Webb: bose.se

Bedste pris på Bose QuietComfort 35
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Sennheiser PXC 550 Wireless

Desember 2016Sennheiser PXC 550 Wireless
Bliv abonnent for at læse videre.
Abonnér på Lyd & Billede

Allerede abonnent
Log ind

Støjfri fløjlslyd

Sennheiser tager lydkvaliteten alvorligt og bortviser støjen.

Pasformen er glimrende, lyden herlig og luftig, og støjreduktionen rigtig god. Automatisk pause og genstart af musikken ved at tage hovedtelefonerne af og på er en god idé.
I trådløs tilstand er lydniveauet lidt begrænset. Når man går eller løber, forplanter lyden af ens skridt sig til kraniet. Man bliver lidt mere klam om ørerne over tid end med rivalen fra Bose. Automatisk pause og genstart af musikken lever indimellem sit eget liv.

Sennheiser har tidligere haft succes med Momentum Wireless, som er blandt de mest luksuriøse i klassen. Hvor de henvender sig til retro-fans med deres skarpe kanter, brune læderpuder og hovedbøjle i anodiseret aluminium, er PXC 550 mere afdæmpede i sort og har afrundede kanter, som gør dem mere rejsevenlige. De har også en endnu mere behagelig pasform.
Hvad kvalitetsindtryk angår, er PXC 550 på niveau med Bose QuietComfort 35 og Sony MDR-1000X. De har også samme opgivne batterikapacitet som Bose og Sony, altså 20 timer i trådløs tilstand med støjreduktion aktiveret. Sætter du ledning til, kan de holde i 30 timer med støjreduktion. Når batteriet er tomt, virker de – også ligesom Bose og Sony – med ledning, men uden støjreduktion.
PXC 550 kan let tændes og slukkes ved at dreje ørekopperne. Desuden kan de sættes til at pause og starte musikken automatisk ved at tage dem af og på hovedet. Du kan sætte støjreduktion på pause med et dobbelt-tap på højre ørekop for at høre, når nogen taler til dig.

Lav lyd lækage

Med musik bliver det tydeligt, at Sennheiser ligesom Sony forsegler bedre end Bose. De lukker altså ikke så meget lyd ud, og folk omkring dig kan ikke høre din musik. Samtidig lyder Sennheiser klart bedre end Bose med støjreduktionen slået fra.
Der er dog to ulemper: For det første bliver man hurtigere klam om ørerne med Sennheiser, ligesom med Sony. Og for det andet: Når man er ude og gå, forplanter ens fodtrin sig gennem hovedtelefonerne og ind i kraniet og høres som små baspulser. Her er Sony værst, men på Sennheiser er det også hørbart.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Støjreduktion

Hvad støjreduktionen angår, er Sennheiser på niveau med Bose. Efter at have stået ved en byggeplads og lyttet til dem begge kan jeg sige, at det er hip som hap: Støjen undertrykkes omtrent lige effektivt med Sennheiser og Bose. Næsten lige så godt som med Sony, men ikke helt.

Lydkvalitet

Så til det vigtigste, nemlig hvordan hovedtelefonerne lyder med musik. Og PXC 500 Wireless lyder rigtig godt. Hvor Bose har en fyldig bas og er noget mellemtonefokuseret, har Sennheiser en lige så fyldig basgengivelse, men også mere luftige overtoner. Hvis du er glad for musik med akustiske instrumenter, skildrer Sennheiser den mere troværdigt, og lydbilledet er større og mere opløst.
Sennheiser er i samme liga som Sony her, mens Bose mangler det lille ekstra. Til jazz, folk og akustisk pop er Sennheiser simpelthen bedst. De fungerer også rigtig godt til rock og hiphop.
Så skulle man tro, at klassisk også fungerer glimrende, og det gør det, hvis man bruger ledning. I trådløs tilstand står det derimod klart, at hovedtelefonerne ikke helt er kraftige nok. For at gøre plads til det store dynamikområde i klassisk musik er det gennemsnitlige lydniveau nemlig lavere, og selv på maksimal volumen er Sennheiser i den lave ende. Det kan dog løses ved at sætte ledning på, så kan man spille højere.

Fakta

Type: Over-ear, trådløse, lukkede
Tilslutning: 3,5 mm, Bluetooth 4.2
Aktiv støjreduktion: Ja
Foldbare: Ja
Kontrol/mikrofon: Ja
Drivere: (ikke opgivet)
Batterilevetid: 20 timer (trådløst med støjreduktion)
Vægt: 227 g
Pris: 2.999 kroner
Web: sennheiser.dk

Bedste pris på Sennheiser PXC 550 Wireless
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
Bedste pris på Test af 3 støjreducerende hovedtelefoner
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Vi tester

  • Sony MDR-1000X 3.399 kroner
  • Sennheiser PXC 550 Wireless 2.999 kroner
  • Bose QuietComfort 35 2.699 kroner

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Samsung slår sine folder

Den første foldbare mobil på markedet er en realitet. Sig velkommen til Samsung Galaxy Fold. Og hav den store pengepung parat, hvis du vil købe den.

Test
Nokia 8.1

Er et “Nokia” nok? Tja …

Nokia 8.1 er en god mellemklasse-mobil til prisen. Men har den noget særligt at byde på? Ud over navnet?

Flagskibet Samsung Galaxy S10 er her

Vi har haft Samsungs nye monstermobil i hænderne, og den har alle de funktioner, man kan forestille sig.

High end-weekend i Aarhus

Hotel Royal i Aarhus er i den kommende weekend rammen om en omfattende messe for hi-fi og high-end.

Dyk med droner

Glem flyvende droner, undervandsdroner er sjovere.

Test
Datacolor SpyderX Pro

Sådan får du korrekte farver

Fotografer må kalibrere skærmen, hvis farverne skal gengives korrekt.

Lysstærk Nikon-zoom

Nikon Z er pludselig blevet endnu mere interessant.

Test
SteelSeries Stratus Duo

Gør PC’en til en konsol

SteelSeries’ trådløse controller er perfekt til rend-og-hop-spil på PC’en og mobilen.

Test
Sonos Amp

Dobbelt kraft

Endelig en Sonos-forstærker kraftig nok til at drive ordentlige højttalere med overbevisning. Og selvfølgelig med fuld multirumsfunktion.

Panasonics 2019-TV-modeller får Dolby Vision og HDR10+

Det er kun den allerbilligste TV-model, der må stå uden for det gode selskab, når Panasonic ruller forbedrede HDR-formater ud. Og Dolby Atmos.

Handsker til touch-skærme

Brug mobilen uden at fryse om fingrene.

Lukket topmodel og forstærker fra Focal

De fantastiske Utopia har fået et lukket alternativ i form af Stellia. Focal giver os også lige hovedtelefonforstærkeren Arche, nu de er i gang.

annonse
Gruppetest
Seks 4K-TV’er i budgetklassen

Et godt TV nummer 2

På udkig efter et billigt ekstra-TV? Nu hvor butikkernes lagre skal tømmes for sidste års modeller, kan du gøre et decideret kup!

Canon gravlægger spejlrefleks

Med det nye spejlløse EOS RP ser vi enden på spejlreflekskameraerne.

Trådløs soundbar fra McIntosh

Se soundbaren, der tror, at den er et anlæg.

Topsejt rejsekamera fra Fujifilm

Fujifilm X-T30 får lav pris og vilde egenskaber.

anmeldelse
The Truth Matters

Løgnene bag Irak-krigen

Bush-regeringen løj om årsagerne til den anden Irak-krig – og pressen undlod at stille dem til ansvar.

anmeldelse
The Predator (2018)

Et pust fra ­fortiden

Ikke et remake, men en mislykket fortsættelse af og en trist homage til originalfilmen fra 1987.

16x zoom fra Olympus

Kompakt 12-200 mm zoom.

Tre nye Leica specialobjektiver

Sådan ser de ud, de tre specialobjektiver, som Leica for nylig udsendte til M-systemet.

Test
Nikon Z6

Fuldtræffer med fuldformat

Det billigste er det bedste i Nikons nye Z-serie af systemkameraer.

anmeldelse
Peppermint

Fuldstændig ­uengagerende

Blodtørstig Jennifer Garner i blodfattig actionkliché.

Audiovector slipper musikken fri

Med jording af højttalerne er det lykkedes Audiovector at forbedre lyden.

anmeldelse
BlacKkKlansman

En politisk ­knytnæve

Spike Lee leverer en af sine bedste film – om racehad før og nu.

Bedre skærmkalibrering

Datacolor har forbedret kalibreringen.