Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: tre førsteklasses projektorer

Tryllebindende projektorer

Med en førsteklasses projektor får man den billedgengivelse, som var tiltænkt af filmskaberne.

Skrevet af / 18/03/2014 - 05:25
tre førsteklasses projektorer
Geir Gråbein Nordby

Produkter i denne test

Selv en overkommelig projektor kan give fede filmoplevelser i hjemmebiografen. Med en billedstørrelse, som det er umuligt at få fra fjernsyn til under 100.000 kroner. Men et stort lærred vil også i højere grad afsløre svagheder i billedkvaliteten. De billigste projektorer har hverken den skarpeste optik, det højeste kontrastniveau eller den mest jævne farvebalance. Dermed bliver billedet ikke jævnt skarpt over hele lærredet, farvegengivelsen varierer fra centrum til kanterne, og sortniveauet er snarere gråt.

For hjemmebio-entusiaster er der derfor meget at vinde ved at investere i en topklasseprojektor. Billedet bliver lige så stort, som du vil have det; optikken er ofte udskiftelig, så den kan tilpasses dine behov mht. afstand og billedformat; og kombineret med et godt lærred kan en dyr projektor faktisk give bedre billedkvalitet end et tv. Især tv’er med kant-LED, der har et ujævnt sortniveau hen over skærmen.

Læg hertil, at en projektor i topklasse har gode muligheder for vinkle linsen og zoome, så den kan placeres, hvor man gerne vil have den, uden at man skal tænke så meget på afstand og vinkel i forhold til lærredet.

Tre seje konkurrenter
Vi har sat tre af de hotteste projektorer i den høje ende af prisskalaen op mod hinanden:

Epson EH-TW92000 er en ren LCD-projektor, som nu har interpolation i 3D for at få mere jævne bevægelser.

3D-interpolation finder man også i Optoma HD91, som er den første rene LED-projektor i denne prisklasse. Det betyder i praksis, at man aldrig skal skifte pære, og at projektoren bliver mindre varm og bruger mindre strøm. Og ikke har brug for mekanisk lukker (iris) til funktionen dynamisk sortniveau, da lamperne er hurtige nok til at gøre det på egen hånd.

Sony VPL-HW55ES bruger SXRD-teknologi, hvor LCD-farveelementerne er monteret på en siliciumplade og reflekterer lyset fra lampen, i stedet for at lampen lyser igennem LCD-elementerne, som det sker i traditionelle LCD-projektorer. Sony har også bevægelsesinterpolation i 3D, men kun ved filmmateriale med 24 billeder i sekundet.

Sådan testede vi
Vi har set på billedkvaliteten fra projektorerne både “lige ud af æsken” og fuldt farvekalibreret af vores kalibreringsekspert, Gorm Sørensen. Gorm bruger computerprogrammet CalMAN 5 Ultimate Edition sammen med state-of-the-art måleinstrumenter for at få det bedste ud af hver projektor.

Under vurderingen af billedkvalitet har vi hele tiden haft to projektorer ved siden af hinanden for at kunne sammenligne. Til formålet brugte vi Blu-ray-afspilleren Electrocompaniet EMP 2 med overførsel via HDMI.

Filmmaterialet har været Ridley Scotts Prometheus og dokumentarfilmen Wonders of the Universe. Begge film har et stort kontrastomfang, dvs. både mørke scener og meget højlys. De kan i øvrigt kraftigt anbefales på Blu-ray.

Husk kalibrering
En projektor i denne prisklasse fortjener optimal kalibrering. Det kræver gode måleinstrumenter – og tilsvarende kundskaber at bruge dem. Alle projektorer har deres særegenheder, hvad opsætning angår, så det kan være svært at komme helt i mål på egen hånd. Nogle butikker tilbyder fuld kalibrering af projektoren for et ekstra gebyr. Det vil være pengene værd.

Produkter i denne test

Epson EH-TW9200W

Et trygt valg

Epson er den eneste projektor i testen, hvor kalibreringen kan gemmes i en hukommelse. Det giver tryghed, hvis der er børn i huset – eller andre, der kan lide at pille ved knapper.

Epsons projektor er blandt de bedste til at gengive bevægelse. Detaljeniveauet i skygger er godt, og projektoren er meget lysstærk. Desuden har den overskuelige menuer samt trådløs HDMI.
Farvetemperaturen er lidt ujævn over lærredet, så den aldrig lader sig kalibrere helt rigtigt. Billedet er ikke det skarpeste i klassen. Automatisk sortniveau går ud over farvetemperaturen og bør slås fra. Hvilket resulterer i lidt lysere skygger.
Læs hele testen

Sony VPL-HW55ES

Kongen af hjemmebiografen

Her er projektoren til dem, der vil have de fedeste hjemmebio-oplevelser. Meget bedre billede får man ikke.

Selv lige ud af æsken har Sony-projektoren klasseledende billedkvalitet. Billedet er lidt for skarpt og oversatureret, men efter kalibrering er det helt i top. Den sorteste sort og den hvideste hvid giver stor kontrast og højt detaljeniveau. Fabelagtig farvebalance og knivskarpt billede.
Menusystemet kunne være mere intuitivt. 3D-interpolation virker kun med 24 fps billedmateriale. 3D-briller kun med infrarødt signal (RF-system kan dog købes som ekstraudstyr).
Læs hele testen

Optoma HD91

Moderne teknologi

At man aldrig behøver at skifte pære, er bare én af fordelene ved LED-teknologien i Optoma HD91. Men projektoren har også sine ulemper.

Med tre LED-pærer har HD91 ikke den regnbue-effekt, der plager andre DLP-projektorer. Desuden er lampens levetid i praksis lige så lang som projektorens. Billedet er skarpt med god kontrast.
Sekundærfarverne bliver aldrig helt rigtige, og farverummet er for stort til, at projektoren lader sig kalibrere helt. Desuden brænder detaljerne ud i højlys.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Lyd & Billede
Scroll to Top