Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Panasonic TX-P50ST60

Biografchefen

Panasonic P50ST60 kan blive en af de sidste plasmaskærme fra den japanske producent. Lidt synd, for i år er de nemlig smartere og mere brugervenlige end nogen sinde før.

Skrevet af / 21/05/2013 - 14:22
Panasonic TX-P50ST60
Audun Hage

Panasonics plasmaskærme har altid været et soleklart alternativ for film-entusiaster, som værdsætter bedst mulig billedkvalitet. Men snart er det slut med morskaben: Panasonic kundgjorde i april, at de planlægger at afslutte produktionen af plasma-tv’er i nærmeste fremtid, måske allerede i 2014. Dermed kan årets nye modeller blive en af de sidste generationer af plasmaer. Det er unægtelig trist, for årets modelserie er virkelig spækket med finesser.

P50ST60, som vi tester her, findes også i en 55 og en 65 tommers udgave og er Panasonics billigste plasmaserie med 3D. Den tager over efter ST50-serien, som vi kårede som Årets Bedste Plasma i 2012 på baggrund af den høje ydelse i forhold til prisen.

Designmæssigt er 50ST60 en simpel affære med tykkere kabinet end LED-konkurrenterne, og skærmen vejer derfor også nogle kilo ekstra. Man må tage højde for noget højere strømforbrug, men ud over det oplevede vi ingen problemer eller støj fra plasmapanelet.

Brugervenlighed og finesser
Panasonic har et trist, men let forståeligt menusystem og en traditionel fjernbetjening med store, tydelige knapper. I år har dele af menuerne fået en kraftig ansigtsløftning. Den vigtigste forandring er en ny hovedmenu kaldet Home Screen. Den møder dig, hver gang du tænder tv’et, og linker til forskellige indholdskategorier som tv, video-optagelse og apps. Du kan selv vælge, hvilke links du vil lægge på startskærmen.

Billedkvalitet
Plasmaskærmen har altid haft sine traditionelle styrker og svagheder. Fordi plasmapanelet er i stand til at tænde og slukke hver pixel individuelt, opnår man rigtig god kontrast og godt sortniveau sammenlignet med LCD. Ulempen har først og fremmest været, at plasmaceller ikke giver lige så meget lysstyrke som en LCD-skærm. Panasonic er imidlertid kommet langt med at maksimere fordelene og minimere ulemperne.

ST60-serien har fået et nyt skærmfilter foran panelet, som skal give bedre lysudbytte, og det fungerer fremragende i praksis. 50ST60 har rigeligt med krudt i de lyse scener – ikke lige så blændende lyst som en LED-skærm, vel at mærke, men alligevel tilstrækkeligt selv i fuldt oplyste rum. Det er ikke nødvendigt at dæmpe belysningen, som man ofte var nødt til med ældre plasmaskærme.

Panasonic-skærmen er absolut i sit es, når det gælder film med mørke scener. Tag f.eks. stjernehimlen i begyndelsen af Star Wars-filmen The Empire Strikes Back. Her er universet knaldsort, samtidig med at man ser langt flere stjerner og detaljer i mørket. Det fine er, at Panasonic-skærmen også skelner bedre mellem lyse og mere dunkle stjerner og gengiver dem med rigtig lysmængde. Det skaber bedre dybde og liv i billedet.

50ST60 har også en meget nuanceret og naturlig farvegengivelse, men her er forskellen i forhold til LCD-modellen ikke så stor som forventet. Specielt Samsung udmærker sig med en farvegengivelse, som ligger tæt op ad det, Panasonic-plasmaen præsterer, kombineret med lidt bedre skarphed og kontrast.

Lydkvalitet
Lyden fra 50ST60 bærer præg af, at det her er et af de billigere tv’er i testen: Der er ikke særlig meget fut i de indbyggede højttalere, og lydgengivelsen er relativt tynd og indestængt. Her må man helt klart ty til et separat anlæg eller en soundbar, hvis man vil yde det gode billede retfærdighed.

Konklusion
Panasonic TX-P50ST60 giver rigtig god billedkvalitet til en fornuftig pris. Hvis underholdningsmenuen for det meste står på film og tv-serier, er det et tv, som er let at anbefale, ikke mindst fordi det også er godt opdateret på app-fronten. Testens klart bedste køb!

panasonichjemskjerm panasonicapps

Årets modeller fra Panasonic har fået en kraftig opgradering af smart-delen. Menuforsiden kan laves helt personlig. Dvs. at du kan lægge dine favorit tv-kanaler og genveje til applikationer ind. Du kan også lægge dit eget baggrundsbillede ind, uploadet til tv’et via SD-kort.

App-udvalget er godt, og de vigtigste apps – inklusive Netflix og Skype – er på plads (sidstnævnte kræver dog køb af eksternt kamera). En anden ting, som er forbedret, er Panasonics fjernbetjenings-app til iPad og iPhone. Den kan styre alle tv-funktioner og lader dig navigere og indtaste søgeord via tablet.

Lyd & Billede mener

Suverænt sortniveau Flot menusystem Tynd lyd

Også i denne test:

5 tv 47"-55"

Samsung UE55F8005

Smart og knivskarpt

Samsungs nye F8005-serie har meget at leve op til – den overtager stafetten fra en af markedets mest populære serier af tv’er.

Rigtig godt app-udvalg God brugervenlighed Knivskarpt billede
Savner bedre pege-fjernbetjening
Læs hele testen

Panasonic TX-L47ET60

Stor forbedring

Panasonic satser knaldhårdt på LCD i år og kommergodt fra start med det budgetvenligeTX-L47ET60.

Suverænt sortniveau Flot menusystem
Tynd lyd
Læs hele testen

LG 55LA860W

Bedst på brugervenlighed

LG 55LA860W er et brugervenligt tv med de rette finesser og har uden tvivl testens smarteste fjernbetjening.

Skarpt billede og fed lyd Genial fjernbetjening
Blankt skærmglas
Læs hele testen

Philips 55PFL6008S/12

Veludstyret minimalist

Tidligere måtte man betale en høj pris for kombinationen af flot design og god billedkvalitet. Det er ikke tilfældet med Philips’ nye mellemklassemodel.

Flot design og god billedkvalitet til prisen
Foreløbig dårligt udvalg af apps
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Scroll to Top