annonce
annonce

Sony KDL-46HX753

Bedst når det gælder

Hvis du er blandt dem, som sætter billedkvaliteten i højsædet, er Sony-skærmen det soleklare valg blandt testens seks deltagere.

Detaljer i sort Jævn farvegengivelse
Mager smartportal

Sony har en lang tradition for at lave gode budget-tv. 753-serien er en noget enklere udgave af den populære 853-serie, og 46HX753 er således en lillebror til 55HX853, som vi kårede til testvinder i sin klasse tidligere i år. Og der er helt klart familiære ligheder mellem de to: KDL-46HX753 har absolut det mest afbalancerede billede i testen og kan faktisk tilfredsstille selv de virkelig kræsne med hensyn til billedkvalitet. Sony-skærmen byder på en fænomenal skarphed og knaldstærk kontrast uden at overdrive, og der kræves ikke store ændringer i billedmenuen for at få et meget naturligt billede.  Sortniveauet er kulsort, men mest imponerende er det, hvordan Sony klarer at hente flere detaljer ud i mørke scener end flere af konkurrenterne. Her er der desuden mindre problemer med ujævnt baglys end hos Samsung og Philips. Sony-skærmen er også meget god på bevægelser og bevarer skarpheden, selv når det går ganske heftigt for sig, enten det er sport eller hæsblæsende actionfilm, man vælger at udfordre den med.

Lydkvalitet
Lyden fra Sony-skærmen er ikke noget at skrive hjem om, og den mangler lidt af fylden, vi får fra Panasonic 47DT50. Stemmegengivelsen er tynd, og du skal ikke skrue volumen for meget op, før det bliver lidt anstrengende at høre på. Med så god billedkvalitet er det synd, at Sony ikke har strakt sig lidt længere med lydgengivelsen.

Brugervenlighed og finesser
Brugermæssigt er Sony-skærmen en ganske enkel affære med en standard fjernbetjening og et menusystem, som godt kunne trænge til et ”facelift”. Det kan af og til opleves lidt besværligt at finde frem til den rigtige menu. Når det gælder smart-tjenester, må Sony se sig slået af LG, Philips og Samsung: Her er der ikke mange spændende tjenester at komme efter.

Konklusion
Sony 46HX753 har ikke nødvendigvis det mest spændende udseende, og udstyrsmæssigt mangler den lidt i forhold til de koreanske udfordrere fra LG og Samsung. Men når det kommer til billedkvalitet, ligger Sony et hestehoved foran de andre, og dermed går 46HX753 af med en kneben, men alligevel velfortjent sejr!

Pricerunner.dk er en kommerciel partner til lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • 46” LED LCD, 1920 x 1080
  • 4 x HDMI
  • MPEG4
  • Sony netportal
Pris: 11000,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskusjonsforum. Vi vil gjerne vite hva du mener. Hold deg til temaet og vær saklig, så slipper vi å slette eller moderere innlegg. Andre spørsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-