annonse
annonse
annonse

Test: LG OLED65B8PLA

LG OLED65B8PLA

OLED-kup!

LG’s nye basismodel er en hård udfordrer for både konkurrenterne og LG selv. Det giver mindst 90 procent af topmodellernes billedkvalitet – til en meget rarere pris!

Eksplosiv kontrast og bundløst sortniveau gør, at LG-skærmen er som skabt til at vise moderne serier og film i hjemmebiomørket.
Du har brug for en soundbar, hvis lyden skal matche billedkvaliteten.

Der er ingen tvivl om, at OLED har haft en eventyrlig udvikling: Fra ukendt, højteknologisk vidunder, som man kun fik at se på elektronikmesser, til den dominerende teknologi i high-end-klassen. Selv om nogle LCD-konkurrenter lurer i kulisserne, er der meget ved OLED-tv’erne, der er let at holde af. Den formidable kontrast, sortniveauet og de lækre farver er tydelige fra første øjekast.

OLED er langsomt, men sikkert på vej ned i pris, og B8 er indgangsbilletten til LG’s OLED-univers. Selv om man stadig kan købe sidste års populære model B7 på oprydningssalg, er det B8, der gælder, hvis du vil have sidste skrig fra sydkoreanerne. Forgængeren har været utrolig populær, så den nye model har meget at leve op til!

Tv’ets centralt monterede fod gør, at det kan stå på de fleste tv-møbler. Tilslutninger sker via to indfældede paneler på bagsiden. LG har dog ikke lagt til rette for skjult kabelføring. (Foto: LG)

OLED B8: Design

På papiret er der ikke den store forskel mellem den gamle og den nye model, men det er blevet pænere. B-serien har traditionelt haft en lidt enklere byggekvalitet end de andre OLED-skærme, men der er ikke noget ved B8, der skriger “billigt”.

Mens forgængeren havde en lidt bastant grå indpakning, har den nye model fået en slank sort metalramme, der ligner sidste års C7-model. Det er også tyndt som en pandekage og bør håndteres varsomt, når du skal sætte det op.

Alle HDMI-indgangene understøtter HDMI 2.0b/HDCP 2.2, så du kan tilslutte 4K Blu-ray-afspiller, Apple TV og spilkonsoller uden problemer. LG har også understøttelse af de fleste HDR-formater, inklusive Dolby Vision, som sikrer optimal kontrastoplevelse med en række titler. Desuden er B8 udstyret med en lynhurtig gaming-mode: Vi målte forsinkelsen til kun 18 millisekunder.

Er man først blevet vant til at navigere med LG’s pegefjernbetjening, kan det være svært at give slip. Med musemarkøren er det legende let at gennemse menuerne, og de mest brugte apps ligger lettilgængelige med genveje på menulinjen. (Foto: LG)

Brugervenlighed og funktioner

B8 er den billigste 4K OLED-skærm fra LG i år, men der er stort set kun kosmetiske forskelle mellem den og LG’s øvrige modeller. Med én vigtig undtagelse: Mens C8, E8 og W8 anvender producentens nye Alpha 9-processor, må B8 klare sig med sidste års Alpha 7, som har lidt mindre regnekraft til de krævende billedprocesser. I praksis er forskellen dog ikke særlig stor, hvilket vi vender tilbage til.

Brugermæssigt er der heller ikke den store forskel. B8 kommer med den nyeste version af LG’s menusystem WebOS samt den nyeste Magic Remote fjernbetjening. Sidstnævnte har selvfølgelig Netflix-knap og en fiks lille mikrofon, så du kan kommunikere med tv’et – fortrinsvis via tjenester som Google Assistant, når den bliver tilgængelig i Norden.

Er man først blevet vant til at navigere med LG’s pegefjernbetjening, kan det være svært at give slip. Med musemarkøren er det legende let at gennemse menuerne, og de mest brugte apps ligger lettilgængelige på menulinjen.

Billedkvalitet

Vi husker stadig, hvordan vi tabte kæben, første gang vi testede et OLED-tv. Kontrast og sortniveau kunne gøre selv Bjergkøbing Grand Prix til en “out of this world”-oplevelse! Her nogle år senere har den største wow-effekt lagt sig, men vi bliver stadig imponeret, hver gang vi ser et 4K OLED-tv i aktion. Der er noget ved den blæksorte baggrund og skarpheden punkt for punkt, som får et almindeligt LCD-tv til nærmest at virke defekt i sammenligning.

LG OLED B8 viser sci-fi-thrilleren Altered Carbon i al sin futuristiske pragt. Netflix-serien serveres i strålende Dolby Vision HDR-kvalitet og med Atmos-lydspor. Serieskaberne har taget alle virkemidler i brug og giver os et skræmmende realistisk, omend dystert billede af fremtiden.

LG-skærmen håndterer det krævende kildemateriale på eksemplarisk vis og giver os en tv-oplevelse, vi sent vil glemme! Nærbillederne af Joel Kinnaman har aldrig set skarpere ud, og når skyderierne tager fart i første afsnit, er vi lige ved at dukke os. At LG-skærmen er egnet til at fråse i film og serier, er hævet over enhver tvivl. Det er bare at dæmpe belysningen og nyde den eksplosive kontrast.

Hvad bevægelse angår, er LG-skærmen blandt de glatteste, vi har set. Sport og spil serveres med jævne og sømløse bevægelser uden at bryde op i støj og forvrængning. Selv om storebror OLED65C8 kan prale af ekstra hestekræfter i sin A9-billedprocessor, er der ikke den store forskel i praksis. De to modeller har så godt som identisk billedprocessering og leverer også meget ens måleresultater. A7-processoren virker mere end god nok på det materiale, der er tilgængeligt i dag.

B8 er selvfølgelig ikke uden konkurrenter: Samsungs nye våbendrager Q8D befinder sig i samme prisklasse. Det er et LCD-tv med direkte LED-bagbelysning og dets typiske fordele og ulemper. OLED er stadig konge, hvad angår sortniveau, hvilket gør LG-skærmen bedst egnet til tv-kiggeri i mørke rum. I lysere omgivelser kommer Samsungs formidable lysstyrke (ca. det dobbelte af LG’s!) mere til sin ret. Samsung kan også prale af en tand skarpere smart-tv og spiltilstand.

(Foto: LG)

Lydkvalitet

B8 er udstyret med de samme undermonterede stereohøjttalere som C8, men foden mangler den “lydtragt”, som storebror bruger til at lede lyden fremad. Lyden er relativt fyldig og klar, men yder ikke billedet retfærdighed. En soundbar er klart at anbefale, helst en Atmos-kapabel som LG SK10Y.

I den forbindelse er det rart, at B8 har indbygget Dolby Atmos lydprocessering, som er tilgængelig fra både Blu-ray, Apple TV og indbygget Netflix.

Konklusion

På papiret er LG’s billigste 4K OLED lidt svagere udstyret end topmodellerne, men i virkeligheden er det et knaldgodt tv med meget få ankepunkter. Vi måtte virkelig have luppen frem for at skelne OLED B8 fra de andre familiemodeller, og billedmæssigt er det kun småting, der adskiller LG fra storebrødrene i C8- og E8-serien, ud over lidt mere avanceret design og lyd.

Derfor fremstår OLED65B8 som det bedste køb i LG’s portefølje og sandsynligvis et af årets bedste tv’er i premiumklassen.

Bedste pris på LG OLED65B8PLA
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Størrelse/type: 65″ 4K OLED-tv

Opløsning: 3840 x 2160 (4K Ultra HD)

Operativsystem: WebOS 4.0

Indgange: 4 x HDMI, 3 x USB

Udgange: Optisk digital lyd ud

HDR: HDR10, Dolby Vision, HLG, Technicolor

Andet: Dolby Atmos-kompatibelt

Web: lg.com

LG OLED65B8PLA produktside
Pris: 21.999,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
Test
Sonos Amp

Dobbelt kraft

Endelig en Sonos-forstærker kraftig nok til at drive ordentlige højttalere med overbevisning. Og selvfølgelig med fuld multirumsfunktion.

Panasonics 2019-TV-modeller får Dolby Vision og HDR10+

Det er kun den allerbilligste TV-model, der må stå uden for det gode selskab, når Panasonic ruller forbedrede HDR-formater ud. Og Dolby Atmos.

Handsker til touch-skærme

Brug mobilen uden at fryse om fingrene.

Lukket topmodel og forstærker fra Focal

De fantastiske Utopia har fået et lukket alternativ i form af Stellia. Focal giver os også lige hovedtelefonforstærkeren Arche, nu de er i gang.

Gruppetest
Seks 4K-TV’er i budgetklassen

Et godt TV nummer 2

På udkig efter et billigt ekstra-TV? Nu hvor butikkernes lagre skal tømmes for sidste års modeller, kan du gøre et decideret kup!

Canon gravlægger spejlrefleks

Med det nye spejlløse EOS RP ser vi enden på spejlreflekskameraerne.

Trådløs soundbar fra McIntosh

Se soundbaren, der tror, at den er et anlæg.

Topsejt rejsekamera fra Fujifilm

Fujifilm X-T30 får lav pris og vilde egenskaber.

anmeldelse
The Truth Matters

Løgnene bag Irak-krigen

Bush-regeringen løj om årsagerne til den anden Irak-krig – og pressen undlod at stille dem til ansvar.

anmeldelse
The Predator (2018)

Et pust fra ­fortiden

Ikke et remake, men en mislykket fortsættelse af og en trist homage til originalfilmen fra 1987.

16x zoom fra Olympus

Kompakt 12-200 mm zoom.

Tre nye Leica specialobjektiver

Sådan ser de ud, de tre specialobjektiver, som Leica for nylig udsendte til M-systemet.

Test
Nikon Z6

Fuldtræffer med fuldformat

Det billigste er det bedste i Nikons nye Z-serie af systemkameraer.

anmeldelse
Peppermint

Fuldstændig ­uengagerende

Blodtørstig Jennifer Garner i blodfattig actionkliché.

Audiovector slipper musikken fri

Med jording af højttalerne er det lykkedes Audiovector at forbedre lyden.

anmeldelse
BlacKkKlansman

En politisk ­knytnæve

Spike Lee leverer en af sine bedste film – om racehad før og nu.

Bedre skærmkalibrering

Datacolor har forbedret kalibreringen.

Test
Nokia 5.1 Plus

Billig Nokia ­overrasker en smule

Nokia 5.1 Plus er på flere punkter bedre, end man med rette kan forvente til prisen. Men man kommer ikke uden om et par kompromiser.

Test
Audeze Mobius

Ud af hovedet-oplevelse

Audezes luksus-headset laver om på hovedtelefonernes grundregler. Og så lyder det godt!

anmeldelse
Velvet Buzzsaw

Kunstnerisk mord

Et relativt mislykket genremiks mellem ironisk satire og slasher-film.

anmeldelse
Velvet Buzzsaw

Kunstnerisk mord

Et relativt mislykket genremiks mellem ironisk satire og slasher-film.

Udendørs og indbyggede højttalere fra Sonos

Serien, der er produceret sammen med Sonance, er især egnet til den nye Amp.

Gruppetest
5 budget-pickupper

Den vigtigste del

En ny og bedre pickup er den enkleste og bedste løsning til bedre lyd.

De første billeder fra Lumix S1R

Vi har fotograferet med Panasonics nye flagskib, som kan tage billeder på op til 187 megapixel!

Hovedtelefoner til skydespil

Logitech har udviklet en helt ny lydteknologi specielt til skydespil.

Test
Denon CEOL N10

Bonsai-stereo

Denons dværganlæg udfordrer Sonos-højttalere og soundbars på deres hjemmebane.

Flere Pentax-objektiver

Mens vi venter på nye kameraer, kan vi glæde os over to nye vidvinkelobjektiver.

Gruppetest
5 premium gaming laptops

Fem af de seje

Der skal godt grej til, når der skal games. Vi har haft fem laptops, der ikke stikker op for bollemælk, med på slagmarken.