Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 5 tv 47″-55″

Større, Smartere - og Bedre!

Årets nye tv'er er blevet smartere og slankere, og giver mere billede for pengene. Vi har set på nogle af sommerens mest spændende tv-modeller!

Skrevet af / 22/05/2013 - 06:05
5 tv 47″-55″
Audun Hage

Produkter i denne test

Der var engang, hvor man kun havde én eneste skærm i stuen. I dag har vi masser af skærme at forholde os til, og din smartphone og din tablet er blevet lige så vigtige kilder til information, underholdning og afslapning, som tv’et plejede at være. Men det betyder ikke, at tv’et har udspillet sin rolle – snarere tværtimod!

Tv’et i stuen er fortsat førstevalget, når du vil læne dig tilbage og slappe af med god underholdning. Det er her, du får det store billede og den gode billedkvalitet, som egner sig til helaftensnydelse af favoritfilm og tv-serier.

Hvorfor skal du købe nyt tv i 2013?
Årets nye tv-modeller giver flere smarte finesser, større skærm og bedre billedkvalitet til samme pris som sidste års modeller og er værd at opgradere til for dig, der tager smart-tjenester som Skype, Netflix og internet i brug direkte på tv-skærmen. Årets modeller kommer desuden med nyttige finesser for dig, som simpelthen ikke kan få nok tv-underholdning og vil have fuld adgang til samtlige sendeplatforme, hvad enten det er DVB-T, kabel-tv, parabol eller net-tv.

Styr tv’et med tablet og mobil
I sofakrogen er din tablet eller mobilen selvfølgelig aldrig mere end en armslængde væk, og det fine er, at du nu kan bruge de bærbare og de stationære skærme med hinanden. Du kan styre tv-oplevelsen gennem apps på tabletten såvel som dele indhold mellem de to skærme. Du kan f.eks. se tv-guiden, programmere optagelse og tjekke flere kanaler på din tablet, før du vælger, hvad du vil se. På den måde får du større kontrol over tv-oplevelsen.

Det er ikke længere nødvendigt at forholde sig til kanalernes sendeplan – du kan let programmere optagelse af sine favoritserier og se dem, når det passer dig. Nogle modeller kommer med dobbelt tv-modtager og/eller muligheden for at optage og se andre programmer samtidig – uden behov for separat PVR-boks. Det er nok med en USB memory stick til at gemme optagelserne på.

Streaming og on demand
Streaming er ved at dominere underholdningsverdenen. Med YouTube og andre videotjenester et tastetryk væk er vi blevet vant til at kunne se og høre, hvad vi vil, når som helst. Derfor er det ikke spor mærkeligt, at filmtjenester som Netflix og HBO – akkurat som musiktjenesterne Spotify og WiMP – er blevet utrolig populære på kort tid.

Efterhånden vil du også kunne se næsten alt “direkte” sendt tv, når det passer dig. Tv-kanalerne tilbyder nemlig deres egne apps med “catch-up tv”. Den svenske tjeneste Magine har for nylig lanceret et koncept, som i princippet optager alle tv-kanaler og lader dig gå tilbage til det, du vil se. Det begynder at føles rigtig længe siden, man havde en kanal, som kun sendte på givne tidspunkter af døgnet.

Testen
Årets første test er baseret på de modeller, som er tilgængelige først fra de forskellige producenter. Fra Samsung og LG kommer to næsten-topmodeller, mens Philips og Panasonic kæmper om at have det bedste tv i mellemklassen. Panasonic deltager med både plasma og LED-LCD. Konkurrencen er hård, og vores erfaring er, at der er meget lidt forskel på billedkvalitet mellem de forskellige mærker og prisklasser. Derfor bliver indholdet og udvalget af smart-finesser også afgørende for, hvilket tv man bør vælge. Vi leder efter det samlet set bedste allround-tv – slaget om at have årets bedste tv starter her!

Produkter i denne test

Samsung UE55F8005

Smart og knivskarpt

Samsungs nye F8005-serie har meget at leve op til – den overtager stafetten fra en af markedets mest populære serier af tv’er.

Rigtig godt app-udvalg God brugervenlighed Knivskarpt billede
Savner bedre pege-fjernbetjening
Læs hele testen

Panasonic TX-L47ET60

Stor forbedring

Panasonic satser knaldhårdt på LCD i år og kommergodt fra start med det budgetvenligeTX-L47ET60.

Suverænt sortniveau Flot menusystem
Tynd lyd
Læs hele testen

Panasonic TX-P50ST60

Biografchefen

Panasonic P50ST60 kan blive en af de sidste plasmaskærme fra den japanske producent. Lidt synd, for i år er de nemlig smartere og mere brugervenlige end nogen sinde før.

Suverænt sortniveau Flot menusystem
Tynd lyd
Læs hele testen

LG 55LA860W

Bedst på brugervenlighed

LG 55LA860W er et brugervenligt tv med de rette finesser og har uden tvivl testens smarteste fjernbetjening.

Skarpt billede og fed lyd Genial fjernbetjening
Blankt skærmglas
Læs hele testen

Philips 55PFL6008S/12

Veludstyret minimalist

Tidligere måtte man betale en høj pris for kombinationen af flot design og god billedkvalitet. Det er ikke tilfældet med Philips’ nye mellemklassemodel.

Flot design og god billedkvalitet til prisen
Foreløbig dårligt udvalg af apps
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Samsung TQ98Q80C: King size TV!

Scroll to Top