TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Vienna Acoustics Mozart Grand SE

Forbedret klassiker

Vienna Mozart Grand har givet sine populære højttalere en kraftig opgradering.

Af / 18/12/2011 - 20:11
Vienna Acoustics Mozart Grand SE

Der er ikke så meget østrigsk hi-fi, vi møder. Men det over 20 år gamle højttalerfirma Vienna Acoustics er en af de få virksomheder, som har fået adgang og respekt her oppe i nord. Firmaet er placeret i Wien og påpeger selv, at de får inspiration af al musik – og kunsthistorie, som byen unægtelig oversvømmes af. Derfor bærer næsten alle Vienna højttalere navn efter tysksprogede komponister og kunstnere. Bag alle Viennas modeller står akustikingeniøren Peter Garnsterer, som grundlagde firmaet i 1989.

Nyt og gammelt
Mozart-modellen har faktisk rødder mere end 15 år tilbage i tiden, da grundlaget til højttalerne blev skabt. Den seneste inkarnation har fået tilnavnet SE, som står for Symphony Edition, og den erstatter den tidligere model Mozart Grand. Det, som er nyt i SE-modellen, er, at Vienna har implementeret en af sine nyudviklede elementkonstruktioner, Spider-cone, i baselementet. Hensigten er at lave en membran stivere, uden at det bliver for tungt.

Derfor har elementet forstærkningsribber som et ”edderkoppenet” på membranens bagside. Du kan let se strukturen, da membranenerne er gennemsigtige. Selvfølgelig har dette også medført nogle andre justeringer i blandt andet delingsfiltret. Ellers er højttaleren ganske lig den tidligere model og efterlader et elegant indtryk, med elegante åbninger mellem boksen og for/bakstykket, som letter hele den visuelle fremtræden.

Let og moderat
Det slående med denne højttaler er, at den umiddelbart vidner om, at det er en gengivelse af høj klasse. Gengivelsen er hele tiden fuld af liv med mange detaljer og en mere end godkendt rumgengivelse. Den spiller åbent, ”moderat” på alle måder, og det virker ærligt. Ofte har højttalere i denne og lavere prisklasser et kendetegn, og de får al musik til at lyde som om, den var indspillet i samme rum og af samme teknikker. Ikke sådan med denne højttaler, den forsøger at gøre et så godt job som mulig med at gengive det hele, som det er indspillet.

Mozart Grand SE viser, at den både er rap og stram i bassen, og at du får det rette attack. Spil for eksempel Strauss-eposet Kaiser Franz 1. Rettungs-jubel Marsch – den med de sidste otte takter af Tysklands nationalsang i sig – og du vil blive imponeret over dynamikken i disse højttalere. Mange højttalere falder sammen som korthus her, det bliver bare for meget at tage hånd om på en gang, og hvis også slagtøj skal tilgodeses, bliver det ofte ganske hurtigt uudholdeligt. Mozart Grand SE klarer det, men her er vi nok trods alt på grænsen af, hvad man kan udsætte den for – den må arbejde for at klare det, men overlever med anstændigheden i behold. Det går an at skrue en del op for volumen her, og højttalerne følger faktisk fint med på tilstrækkelig højt volumen. Det plejer højttalere til denne pris ikke at være så ivrige med. Men, her finder vi også ud af, at der også findes grænser for, hvad Mozart Grand SE kan klare i form af hurtighed og opløsning.

Annonce

Value for money
Jeg kan lide denne højttaler. Den forsøger ikke at overtage musikken, den gengiver bare det, den får ind. Den gør det hurtigt, dynamisk og kompetent med god rumgengivelse, høj trivselsfaktor og fin opløsning. Den giver valuta for pengene, ingen tvivl om det. At den desuden er relativt let at få til at spille i rummet og ikke virker til at være en stor belastning for forstærkeren, er bare yderligere pluspoint. Jo, der findes mere fintfølende og mere analytiske højttalere til denne pris, ligesom der findes mere rockende højttalere med mere tryk. Men som altspillende allroundhøjttaler hævder Vienna Mozart Grand Symphony Edition sig aldeles udmærket. Prøvelytning anbefales.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?