: Vivid Audio Giya G3

Vivid Audios højttalere ligner ikke noget andet. Det er højttalere, som man visuelt enten elsker eller hader. Jeg testede for nogle år siden deres model V1.5, som ligner små aliens, der imiterer Edward Muncks “Skriget”. De var lidt spooky at have i lytterummet til at begynde med, men blev hurtigt gode venner – den slags højttalere, man får et personligt forhold til.

Det var ganske små højttalere, men det slog mig efter et stykke tid, at det var dem, jeg helst spillede på, og ikke de store højttalere, jeg havde på det tidspunkt. De lød fremragende, simpelthen.

Nu har jeg så Vivid Audio Giya G3 i lytterummet, den næstmindste Giya-model. De ligner absolut ikke noget andet, men er også hurtigt blevet nære venner!

Højst specielle
Giya G3 er firevejs basreflekshøjttalere med fem elementer. Kabinettet er lavet af et sandwich-kompositmateriale, som siges at være glasforstærket. Det ligner porcelæn, i hvert fald på de hvide testeksemplarer med deres fantastiske højglans-finish.

De to bas-elementer sidder på siderne af kabinettet og er spændt fra hinanden med noget, der ligner en stang med en wirestrammer, så de trykkes ud mod hver sin side af kabinettet med en O-ring mellem højttaler-element og kabinet.

Diskant samt øvre og nedre mellemtone er bestykket med det, designeren Laurence Dickie kalder tapered tube loading, som er en videreudvikling af den rørteknik, han først anvendte på Bowers & Wilkins’ Nautilus. Der er også anvendt en tapered tube til basrefleksporten.

Alle elementer er udviklet og fremstillet af Vivid. De indeholder mange spændende løsninger, som det ville føre for vidt at komme ind på her. For de interesserede er der masser af teknisk information på virksomhedens hjemmeside, vividaudio.com.

De godt en meter høje højttalere står på seks spikes, og bi-wiring terminalerne kan man kun komme til fra undersiden af højttalerne. Det er ret besværligt for en anmelder, men for almindelige forbrugere er det ikke noget problem, i hvert fald ikke hvis man bruger kabler med bananstik. Der er også god plads til, at kablerne kan komme ud under højttalerne, takket være en åbning bagpå.

Det er en på alle måder speciel konstruktion. Jeg tror, billederne siger mere end tusind ord. Og når det er sagt, så står højttalerne vanvittig flot i mit lytterum og stråler som juveler. Ja, det synes jeg, men mange vil nok synes det modsatte.

Åndelig doping
Med nogle af de ting, man kobler til anlægget, kan man straks høre, at de spiller langt over den grænse, hvor det begynder at blive rigtig sjovt. Ja, jeg har ofte mulighed for at vælge virkelig spændende testobjekter (og undgå de ikke så sjove), men selv mellem dem kan man blive overrasket.

Her skal jeg indskyde, at high-end – som det jo handler om her – nogle gange kan tage sig selv så alvorligt, at det bliver kedeligt at lytte til; som om sjælen forsvinder, i takt med at konstruktørerne forsøger at skabe den rette frekvensgang og den åh så korrekte gengivelse. Sådan er det ikke med Giya G3. Tværtimod!

Den herlige renhed i gengivelsen, den natsorte baggrund og den utrolige luftighed kan høres med det samme. Man fornemmer, at det er højttalere, hvor man kan høre virkelig meget af den information, der findes på indspilningerne. Trods de relativt små elementer er der desuden godt med tryk på – og dybde. Bassen er rap og samtidig storslået. Pragtfuldt!

Højttalerne er ganske tungtdrevne, så de har brug for en kraftig forstærker, helst af meget høj klasse, for at kunne folde sig helt ud. Jeg har lidt svært ved at finde grænsen for, hvor godt det egentlig kan blive, men det er i hvert fald ikke højttalere, som begrænser den lyd, der kommer ud.

Men det er lydbilledet, der tager pusten fra dig. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har haft højttalere hjemme, som i den grad sprænger rammerne for forholdet mellem lydbilledets bredde og den fysiske placering af højttalerne. Når det så følges op af både dybde og højde, bliver det exceptionelt godt. Det er ikke sådan, at lydbilledet opleves som forstørret, men hvis man lukker øjnene, føles det, som om man er til stede i musikken. Det er ren åndelig doping.

Her kommer mange af de ting frem, som man kun hører, når det er allerbedst. Dobbeltslag på en stortrommen, flere vokallag, følsomhed i anslagene – ting, som man sandsynligvis aldrig lægger mærke til eller overhovedet ved noget om med “almindelige” højttalere. Her kommer det ud med en indlysende naturlighed. Det gør også, at man forstår visse optagelser meget bedre.

Det er lidt det, der driver os, som kan lide at høre musik gengivet så godt som muligt. At man aldrig behøver at tænke på, om gengivelsen er god nok, at man opdager ting, som produceren har lagt en masse arbejde i, men som det kun er få, der får lov til at høre. Jeg vil f.eks. vove at påstå, at jeg i dag har siddet og lyttet til Daft Punk og hørt en helt anden plade end de fleste andre – faktisk en endnu bedre plade!

Samtidig kunne jeg også høre, at pickup’en på den pladespiller, jeg brugte, måske ikke står distancen så godt, som jeg troede. Giya G3 kan fortælle dig en masse, både på godt og ondt!

Konklusion
Vivid Audio Giya G3 spiller vidunderlig rent og klart, og derudover med fylde og forbløffende dybde. Og det er på et skyhøjt niveau – high-end, når det er allerbedst. Lydbilledet er mageløst stort, og det er en ren nydelse at sidde foran disse herlige højttalere, der gør alting rigtigt, og få musikken serveret på et sølvfad. Det her er topklasse!