Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Trash

Blu-ray anmeldelse

Korruption og menneskeforagt samt livet på lossepladserne uden for millionbyen Rio de Janeiro danner rammen om Trash – samtidig med at hele byen venter på fodbold-VM og OL.

Publiceret 20/08/2015 - 15:43
Trash
Tor Aavatsmark

Hvis du er hardcore-fan af international fodbold og stadig synes, at FIFA-gutterne er hædersmænd, så vil du muligvis få kaffen galt i halsen efter at have set Trash! Ikke at vi skal påstå, at det var FIFA (eller IOC), der bragte korruptionen til Brasilien, men de to organisationer har helt sikkert hældt vand på korrupte magtmenneskers mølle.

Stephen Daldry giver os et nærmest dokumentarisk indblik i, hvordan livet former sig for tre “skraldedrenge”, der lever af, hvad de kan finde på en af de enorme lossepladser uden for den farverige millionby. Her er det afgjort ikke turistagtige glansbilleder af det eksotiske Rio, vi får serveret, snarere de brutale baggyder og medaljens bagside.

Trash_6

Det sidste, systemkritikeren José Angelo gør, før han bliver tortureret ihjel, er at kaste en taske med information om korruptionen ind i en skraldebil. Den unge gadedreng Raphael finder tasken og indser hurtigt, at indholdet er langt vigtigere, end politiet prøver at bilde ham ind, og sammen med vennerne Garod og Rato (“Rotte”) sætter han sig for at gøre noget ved sagen – med livet som indsats.

Drengene må kæmpe mod elendige odds, da store dele af politiet og politikere på højeste niveau forsøger at stoppe dem. De eneste, der vil hjælpe dem, er den lokale præst (Sheen) og hans assistent (Mara).

Trash_5 Trash_4 Trash_2
<
>

Trash er en gribende og meget troværdig historie om et pilråddent system – spændende, tragisk og samtidig morsom, med fremragende skuespil af de tre debutanter samt fantastisk fotografering. Se den! Fem stærke stjerner.

Billed- og lydkvaliteten er dog så som så – med en del korn og kun acceptabel lyd. Desværre intet bonusmateriale.

Karakter
Trash

Fakta:

  • Release: 3. august 2015
  • Instruktion: Stephen Daldry
  • Originaltitel: Desechos y esperanza
  • Med: Rickson Tevez, Eduardo Luis, Gabriel Weinstein, Rooney Mara, Martin Sheen, Selton Mello
  • Genre: Drama
  • Land: UK/Brasilien
  • År: 2014
  • Tid: 01:54 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top