Philips’ første airfryer med to kurve har en samlet volumen på ni liter, hvoraf den ene kurv rummer seks liter, mens den anden rummer tre liter. Synkroniseringsfunktionen sikrer, at maden i begge kurve er klar på samme tid.
Rapid Air-teknologien skal sikre optimal varmecirkulation, og airfryeren er forsynet med otte forudindstillede programmer (friske pommes frites, frosne pommes frites, kylling, kød, grøntsager, fisk, bagning og opvarmning). Produktet betjenes via touchskærmen, mens man i Philips’ app NutriU har adgang til hundredvis af gratis opskrifter til airfryeren (med vejledning trin for trin).
Temperaturen kan justeres fra 40 til 200 grader, og alle aftagelige dele tåler opvaskemaskine.
Pris og tillgængelighed
Philips 3000 Series Dualbasket er i handelen nu, og prisen er 1.799 kroner.