Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Annoncørindhold: Marshall Monitor III A.N.C.

Nogle gange vil man bare gerne lukke verden ude

Støjreduktion kan sikre følelsen af, at man er alene med sin musik – det ved højttalerlegenden Marshall, der i denne tid lancerer headband-hovedtelefonerne Monitor III A.N.C. med hjælp fra en vaskeægte rocklegende

Af - Publiceret 25/10/2024 - 08:35
Marshall Monitor III A.N.C.

Musikelskere ved det; en af de mest sublime oplevelser, man kan have, er at hengive sig fuldstændigt til yndlingsbandet, synke ned i hvert eneste guitaranslag, hver eneste basgang og hver eneste variation i forsangerens stemme.

Den slags kræver ikke bare den rette lyd – men også evnen til at holde alle andre lyde ude.

At kalde højttaler og forstærkergiganten Marshall en klassiker inden for det at skabe den rette lyd er ingen overdrivelse. Gennem mere end 60 år har et utal af musikere haft det ikoniske Marshall-logo stående på deres væg af lyd, når de har glædet koncertgængere på verdens store og små scener. Men Marshall har også et stærkt fokus på den anden kategori – nemlig at holde lyd ude til gavn og glæde for alle de musikfans, der elsker at have yndlingsbandet med på farten, men ikke ønsker at gå på kompromis med lyden.

1
das

Marshall har netop lanceret headband-hovedtelefonerne Monitor III A.N.C. – det står for active noise cancellation eller aktiv støjreduktion. Det giver mulighed for fordybelse i musikken, uanset om man sidder i et buldrende tog, har en lang flyvetur foran sig eller bare vil sidde derhjemme uden de små, forstyrrende elementer, der præger selv den mest stille bolig. Er du ude på cykel eller løbetur, har Monitor III A.N.C. også din ryg – støjreduktionen fungerer også til at reducere støj fra vinden.

De trådløse hovedtelefoner kan spille op til 70 timer, når støjreduktionen er slået til – og 100 timer uden.

Støjreduktionen fungerer aktivt. Den måler hele tiden på den omgivende støj og enkeltlyde og sørger for at holde dem ude. Det giver en ultimativ mulighed for fordybelse i musikken – og i den helt særlige rock’n’roll-prægede følelse, der ligger i at være til stede som individ i en gruppe uden at blive opslugt af den. Hovedtelefonerne er kompatible med Bluetooth LE Audio, der underbygger den uovertrufne lydkvalitet, der altid har været en hjertesag for Marshall.

Fuld kontrol får du gennem den flerretningsbestemte kontrolknap: Det er ikke bare en volumenknap, den kan også bruges til at gribe telefonopkald, starte parring via  Bluetooth® og til at tænde og slukke for dine hovedtelefoner. Endnu en knap, M-knappen, giver direkte adgang til Spotify Tap, stemmeassistent eller EQ-indstillinger med et enkelt tryk. M-knappen giver også mulighed for at aktivere Soundstage Spatial Audio, så du får følelsen af at være fuldstændig omgivet af musikken.

Der er i det hele taget tænkt på komforten i enhver forstand, har lederen af designteamet Kenny Wong sagt i forbindelse med lanceringen af Monitor III A.N.C..

‘Vi har fokuseret på det essentielle for at opnå god ydeevne. Vi har reduceret vægten, gjort puderne bløde som skyer og helt genopfundet hovedbøjlen for at sikre langvarig komfort. Fra et oplevelsesmæssigt synspunkt strækker det grænserne for, hvad der er muligt.’

Således er der tænkt i, at hovedtelefonerne ikke alene kan sidde på dit hoved i lang tid, men at de altid sidder perfekt og med en vægtfordeling, der passer til dit hoved.

Kan tåle det meste

Desværre kan man ikke altid have musik i ørerne. Men Monitor III A.N.C. gør det let at have musikken med og hurtigt at finde den frem igen, når chancen giver sig. De er foldbare og kommer med deres egen hardcase, hvor de let kan lægges ned. Selvfølgelig kommer hardcasen med det samme, klassiske Marshall-navnetræk, der også præger hovedtelefonerne.

Hovedtelefoner bliver udsat for lidt af hvert – og designerne bag Monitor III A.N.C. Har været opmærksomme på, at de skal kunne tåle det hele. Øremufferne er så godt som ridsesikre, og den elastiske hovedbøjle kan vrides og drejes uden at tage skade.

2
dsa

Også  lyd- og akustikingeniør Nicolas Pignier Delafontaine har givet udtryk for sin begejstring for det nye produkt.

‘Vi har fuldstændigt revideret det akustiske design for at forbedre ydeevnen på alle fronter: lyd, A.N.C., transparens og stemmeopkald. Monitor III A.N.C. leverer en lyd, der er bred, velafbalanceret, detaljeret og behagelig. Soundstage spatial audio tager musikken ud af dit hoved og placerer den på en virtuel scene omkring dig, og det giver en følelse af at være helt opslugt i musikken, mens det afslører subtile lag i dine yndlingsplader.’

Marshall Monitor III A.N.C. kan spille op til 70 timer, når støjreduktionen er slået til – og 100 timer uden.

Legenderne mødes

Billie Joe Armstrong er en af de frontmænd, mange ikke kan komme uden om, når de skal pege på tidens helt store rockstjerner. Forsangeren i Green Day har siden gennembruddet med albummet Dookie i 1994 begejstret med sin punkprægede vokal – og på verdens koncertscener er Billie Joe Armstrong berømt for både sin kant sine performances.

greenday
das

Billie Joe Armstrong står sammen ikke bare på skuldrene af tidligere tiders rockmusikere. Han har hakket sin egen vej gennem rockjunglen uden at glemme de traditioner, han kommer fra. Det har efterhånden begejstret generationer af musikfans. Billie Joe Armstrong er med andre ord en moderne rocklegende, på samme tid klassisk og nyskabende – så der er ikke noget at sige til, at han har indgået partnerskab med Marshall i promoveringen af Monitor III A.N.C..

Han er da også svært begejstret for de muligheder, de nye hovedtelefoner giver for at synke helt ind i musikken.

‘Verden er ret kaotisk, men gennem musikken kan man blive en del af noget større,’ har han sagt i forbindelse med lanceringen af Monitor III A.N.C..

Verdens kaos kan man ikke altid gøre noget ved – men nogle gange kan rockmusikken hjælpe med at give en følelse af orden.

5
dsa
Lyd & Billede Marketing