TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Tips

Top 10 – Bærbare højttalere til din nytårsfest

En lille, batteridrevet trådløs højttaler er en luksus, du kan unde dig selv nytårsaften.

Af / 27/12/2024 - 10:01
Top 10 – Bærbare højttalere til din nytårsfest

Lidt cool jazz gør drinken før måltidet lidt ekstra festlig. Det er slet ikke så svært. Alle mobiltelefoner, tablets og bærbare computere har Bluetooth, som du bruger til at parre dem med højttaleren. Tænd for parring på din bærbare enhed, hold knappen på højttaleren nede, og vælg den, når den vises på skærmen. Så er det bare at starte din streamingtjeneste eller lokale musiksamling. Du kan også justere lydstyrken fra din mobiltelefon.

På listen nedenfor finder du de bedste bærbare højttalere, Lyd & Billede har testet indtil videre. Listen opdateres løbende, når vi tester nye produkter.

  1. Marshall Middleton

    Partyfaktor 7/11

    Marshall-højttaleren forsvarer sin pris med overbevisende bas og tilstrækkeligt lydtryk.

    Solid basgengivelse øger partyfaktoren. Spiller højere og fyldigere, end du ville forvente - og endda i stereo.
    Begrænset, hvor meget lyd du får i store rum eller i et stort lokale.
    Læs hele testen
  2. Sony ULT Field 7

    Fed lyd overalt

    Sonys nye serie af bærbare højttalere overbeviser på de vigtigste punkter.

    Spiller højt med en dundrende bas, der garanterer partystemning. Kan parres med mange flere højttalere.
    Kan ikke kobles til Wi-Fi. Ingen understøttelse af Dolby Atmos. Farvet mellemtone.
    Læs hele testen
  3. Sony ULT Field 1

    Bærbar højttaler med saftig bas

    Sonys lille højttaler leverer et stærkt lydbillede med masser af bas, og prisen er ganske fin.

    Sony-højttaleren er kompakt, robust og let at tage med sig, samtidig med at den kan spille højt og med imponerende heftig bas af sin størrelse.
    Sony ULT Field 1 er en ren Bluetooth-højttaler og kan derfor ikke kobles til Wi-Fi.
    Læs hele testen
  4. JBL Authentics 300

    Retrodesign med batteridrift

    Med lavere pris og bedre lyd end storebror, og desuden bærbar med batteridrift, er retrohøjttaleren JBL Authentics 300 et fund.

    Selvsikker og kraftig lyd med god balance. Stilsikkert design.
    Afhængigt af underlaget kan mellembasområdet lyde farvet. Fortjener en bedre app. 8 timers batteritid er for lidt.
    Læs hele testen
  5. Sharp SumoBox CP-LS100

    Sumo-bas

    Sammen med Devialet har Sharp formået at kombinere brutalt lydtryk med lidt finesse.

    Spiller bundsolidt og højt med kontrol og en bas, der kan mærkes i maven. Kan parres med flere højttalere. Høj party-faktor for pengene.
    10 timers batteritid. Ingen IPX-certificering. Mangler equalizer.
    Læs hele testen
  6. UE Epicboom

    Den næststørste i familien

    Med sin fyldige lyd og moderate størrelse fylder UE Epicboom hullet mellem de små bærbare højttalere og den voldsomme Hyperboom.

    God lyd generelt – og overraskende god bas. Fuldkommen vandtæt. Nem at tage med på turen.
    En ret høj pris for en bærbar Bluetooth-højttaler. Spiller kun i mono. Kun trådløs tilslutning, men ingen bruger alligevel kabel i dag.
    Læs hele testen
  7. Sonos Move 2

    Sonos Move 2 en mindre opgradering end forventet

    En mere moderne bærbar højttaler, der har fået et væsentligt løft i batterilevetid.

    Kraftig og fyldig lyd. Massivt forbedret batterilevetid. Wifi og Bluetooth kan være aktive på samme tid. Brugervenlighed.
    Ikke mere Google Assistant stemmestyring. Moderat stereoeffekt. Tung og relativt dyr.
    Læs hele testen
  8. Klipsch Groove XXL

    Sjældent godt køb

    Lever Klipsch Groove XXL op til sit navn? Vi kender svaret.

    Massiv basgengivelse og overraskende velafbalanceret lydbillede. Dynamisk og rig lyd. Spiller højere end du tror. Klart og fokuseret på samme tid.
    Ingen app-kontrol. Ekstern strømforsyning.
    Læs hele testen
  9. JBL Charge 5 Wi-Fi

    Partyfaktor 6/11

    JBL Charge 5 Wi-Fi tilbyder fantastisk lyd både hjemme og ude, men partyfaktoren er selvfølgelig begrænset af dens størrelse.

    Spiller højt og klart, til et vist punkt. God basgengivelse og fyldig lyd. Bonus for wifi.
    Begrænset lydtryk i store rum. Lyden er ikke så fokuseret eller raffineret.
    Læs hele testen
  10. Marshall Willen

    Partyfaktor 4/11

    Den lille Marshall-højttaler er perfekt til de intime fester.

    Masser af lyd fra en lille, vandtæt boks med acceptabelt lydtryk og basniveau. 15 timers batteritid og kompakte dimensioner gør den til den perfekte rejsekammerat.
    App'en har begrænset værdi, og den lille højttaler spiller ikke så højt som sine større søskende.
    Læs hele testen