annonse
annonse
annonse

UE Megaboom 3

Mere trådløs og robust

Ved første øjekast virker de meget bekendte med størrelsen og den runde form, de overtydelige volumenknapper og de dristige farver. De nye højttalere er støvtætte og mere modstandsdygtige over for slid samt vandtætte og stødsikre som før. Nyt er også, at de flyder, hvis man skulle tabe dem i poolen.

Volumenknapperne er flyttet til fronten, hvilket både ser bedre ud og er en mere fornuftig placering. På toppen er der kommet en ny “magisk knap”, hvor man kan starte og pause musikken samt skifte nummer. Knappen kan også bruges til at få adgang til ens yndlings-playlister på musiktjenesterne.

Den gamle Megaboom skulle oplades under en luge i bunden, hvor AUX-indgangen også sad. Nu sidder ladestikket i stedet bag en luge på bagsiden, hvilket er væsentlig nemmere. Men desværre er 3,5 mm indgangen forsvundet.

Når bunden nu er ledig, har Megaboom fået understøttelse af induktionsopladning, hvilket kræver en ladestation, som er ekstraudstyr.

Ifølge Ultimate Ears har de skruet på lyden for at få endnu dybere bas, og den har afgjort god basgengivelse for en så lille højttaler. Frem for alt er der god kontrol, så bassen aldrig bliver brummende eller får højttaleren til at vibrere, hvilket billigere højttalere ofte har problemer med. Den har også et stort lydbillede med fyldig klang og god dynamik.

Konklusion

Med sin glimrende lyd var den gamle Megaboom en af vores favoritter. Den nye Megaboom 3 har fået marginalt bedre lyd, men det er snarere betjeningen og funktionerne, der er glansnummeret.

Ladestikket er bedre placeret, og højttaleren kan nu også oplades trådløst. Den er blevet mere robust og kan nu flyde i vand. Den trådløse forbindelse rækker endnu længere, hvilket er rart, hvis man vil koble flere sammen i party-mode. Vi kan også godt lide den nye multifunktionsknap, der betyder, at man ikke behøver at finde mobilen frem for at skifte nummer.

Med sin afrundede lyd og vandtæthed er Megaboom 3 den perfekte højttaler ved poolen. JE

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-