Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Vi kårer

Yamaha R-N2000A

Yamahas streaming-receiver er så komplet, som den kan blive.

Af / 30/10/2023 - 11:30
Yamaha R-N2000A

Yamaha-receiveren har ikke meget til fælles med deres hjemmebiografreceivere bortset fra YPAO-rumkorrektionen. I stedet er R-N2000A bygget på en af Yamahas integrerede forstærkere i A-S-serien, A-S1200. Det er indgangsmodellen i en serie på tre forstærkere, bygget som en seriøs tokanals integreret, i et massivt chassis med en potent strømforsyning og nøje udvalgte komponenter.

Den største forskel er, at R-N2000A integrerer DAC, radio og streaming, hvilket mange efterspørger.

YPAO

Yamaha har haft rumkorrektion i mange år. Dette er den nyeste generation af YPAO (Yamaha Parametric Room Acoustic Optimiser) med R.S.C. (Reflected Sound Control), som bruger 64-bit/192 kHz behandling af de data, der opfanges af den medfølgende mikrofon. Den tilsluttes foran på receiveren, og så skal du bare følge instruktionerne på receiveren, indtil målingerne er færdige. Det tager cirka 30 sekunder.

Lydkvalitet

Receiveren er meget lig Yamaha A-S2200, som er en af de bedste integrerede receivere, vi har testet i sin klasse. Begge præsenterer vokaler med gåsehudsfremkaldende realisme, detaljerne i lydbilledet er lidt bedre defineret på A-S2200, som også lyder mere raffineret og transparent. Men forskellene er ikke enorme, og det er pointen. Yamaha receiveren lyder så fænomenalt godt, at den faktisk kan konkurrere med mange forstærkere i samme prisklasse.

Konklusion

Jeg kan ikke komme i tanke om en bedre receiver end Yamaha R-N2000A. Den har det hele. Den understøtter musikstreaming i høj opløsning, den har radio, internetradio, HDMI til tv-lyd, DAC og digitale indgange. Den har endda en pladespillerindgang. Den er bygget til en lang levetid og leverer en fantastisk lydkvalitet. At den ikke understøtter Roon-klienten og MQA-filer, er ikke så vigtigt for alle og ikke en stor ulempe. Men at den har lydkalibrering, er et stort plus for mange. Med kalibrering kan du få endnu mere ud af potentialet i receiveren, især hvis den og højttalerne står i et rum med akustiske udfordringer. Med andre ord kan du ikke gå galt i byen med en Yamaha R-N2000A.

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce