Man kan blive forført af kunst. Uanset om det er på et museum eller et galleri, i det offentlige rum eller på fire hjul. Kunstfærdigt design findes overalt. Kunst kan opstå i mødet mellem udøver og publikum, men kan også findes i hjemmet.
Her taler vi om den slags kunst, der ikke hænger på væggen eller står på en piedestal, men hører hjemme på et par standere. Italienske Sonus faber er kendt for deres smukke højttalere med håndlavede kabinetter i valnøddetræ, og i nogle tilfælde er lyden så sublim, at det grænser til kunst.
Sonus faber Electa Amator III tager både vare på den italienske håndværkstradition og på producentens traditionsrige lydsignatur. Men ligesom ingen udøvende kunstner i dag ville vove at kopiere romantikkens mestre, har Sonus faber skabt et moderne lydbillede på Electa Amator III. Som måske er det bedste eksempel på, hvordan design, håndværk og lyd kan gå op i en højere enhed.
En bundplade af Carrara-marmor er base for det håndlavede kabinet i ægte valnød, og en tynd messingliste mellem marmor og træværk markerer skellet mellem de to jordiske materialer.
For- og bagside er betrukket med sort læder, og højttaler-enhederne er nedsænket i udfræsninger, hvor de hviler på det tykke læder. De vibrerende membraner, der skaber de lydbølger, som giver klangen, er lavet af tyndvævet silke, cellulose, bomuldsfibre fra kapoktræ – kaldet silkebomuld – og kenaf-fibre fra hibiscus.
Det er ikke nogen højtragende højttaler, som den står dér på sin slanke sokkel, der hviler på en tyk plade gråhvid Carrara-marmor. Men når lyden kommer ud af højttalerne, etableres der en næsten magisk synergi mellem sanserne. Man drages med ind i musikken, der omgiver lytteren med silkebløde klange, hvor vokaler, ja, måske især vokaler, lyder så nærværende, at man får kuldegysninger ned ad ryggen.
De leverer også varen i bassen, hvor klangen fra orkestergraven sætter de laveste frekvenser i vibrerende kontakt med ens eget kød og blod. Man mærker musikken, lige så meget som man hører den.
Konklusion
Electa Amator III stiller nærmest op i en klasse for sig. Det gør den på flere måder, og den spiller, som den ser ud. Smukt med en tiltalende karakter og en varm, silkeblød klang fuld af sublimt gengivne nuancer. Lydkarakteren er afgjort varm, men ikke indelukket eller maskeret.
Det er simpelthen kunst. Lydkunst.