Fuld fart på

Urbanears er virkelig lykkedes med at lave moderigtige hovedtelefoner, der også lyder godt i betragtning af den rimelige prisseddel.

Ørepuderne er beklædt med kunstlæder, så det er nemt at tørre dem af, hvis de begynder at se nussede ud. Derimod kan man ikke længere tage stoffet af hovedbøjlen og vaske det, hvilket er lidt synd. Det er blevet erstattet af en gummiagtig polstring, som dog er bedre til at holde hovedtelefonerne på plads. Der er rigelig polstring i puderne, og eftersom de heller ikke klemmer så hårdt om ørerne, føles de behagelige selv ved længere tids lytning.[notdevice]

[/notdevice]

Heldigvis er forgængerens touch-betjening erstattet af en joystick-lignende løsning a la den, Marshall anvender. Enkelt og velfungerende. Den kan endda bruges til at starte stemmeassistenter som Google Assistant og Siri.

En anden praktisk funktion, vi genkender derfra, er at man kan koble et par hovedtelefonen med ledning på og lytte til den samme musik. Og så er batterilevetiden rart nok meget generøs.

Billige hovedtelefoner har ofte problemer med skarp diskant eller mudret bas. Det er der heldigvis ikke noget af her, og Plattan 2 Bluetooth spiller overraskende rent og neutralt. De fungerer faktisk godt med de fleste genrer. Der er en god nærværsfølelse på live-optagelser, og elektronisk musik har markant bas.

Men selvfølgelig får man ikke hi-fi-lyd for under en tusse. Hvis man skal være emsig, kan man påpege, at lyden har en tendens til at være lidt påtrængende, og at detaljer forsvinder i orkesterpartier.

Konklusion

Urbanears gør én ting, og den gør de godt. Nemlig at lave hovedtelefoner, der ser rigtig godt ud og lyder bedre, end prisen tilsiger. Med deres andet forsøg udi trådløse hørebøffer har de lært af fortidens fejl. Plattan 2 Bluetooth er mere praktiske i brug, føles behagelige at have på og har en fantastisk batterilevetid plus de funktioner, man har brug for. Desuden fungerer de godt med de fleste typer musik.
Det er faktisk svært at finde noget, der lyder lige så godt til prisen. JE

Værktøj til hjemmestudiet

Shures reference-hovedtelefoner bærer ingen musikernavne. Til gengæld kan de bruges i professionelle lydstudier.[notdevice]

[/notdevice]

Amerikanske Shure er et af de helt gamle navne i hi-fi. Men selv om firmaet har mere end 90 år på bagen, er hovedtelefondivisionen kun ni år gammel.

Shure SRH940 er hentet fra den professionelle del af Shures katalog, hvor de betegnes som en referencemodel til studiebrug. Faktisk fremhæver Shure dem som værende mere nøjagtige end de dyrere SRH1540, der til gengæld skulle være sjovere at lytte til.

Der medfølger to kabler til SRH940: Et regulært glat kabel og et godt, gammeldags spiralsnoet kabel – ligesom de fleste hovedtelefoner havde i denne testers teenagetid. I den skotøjsæskestore (!) bæretaske finder man også et ekstra sæt velour-ørepuder magen til dem, der sidder på i forvejen.

Ørekopper og hovedbøjle er lavet af sølvfarvet plastic. Det virker mindre eksklusivt, men er i orden, når det gælder et stykke værktøj.

Shure SRH940 er af den lukkede type. Det giver god isolation fra omgivelserne, men lukkede hovedtelefoner kan mangle den sidste luftighed, som åbne hovedtelefoner svælger i.

Bas er til gengæld lukkede hovedtelefoners livret. Shure SRH940 er ikke så ekstreme i den henseende som f.eks. Meze 99 Classics. Men de lægger immervæk godt fra land, når man sætter et nummer med tryk i bassen på.

Dynamikken er fin, rigtig fin. Og opløsningen i mellemtonen er fremragende. Klaver og korstemmer på “Open the Kingdom” fra Philip Glass’ Songs from Liquid Days står helt rent. Det samme gælder stemmerne på “Right Hand Man”, hvor det er let at høre de tre sangeres særpræg.

Den flotte opløsning fortsætter op i diskantområdet, hvor whiskers på en hi-hat gengives uden maskering. Let og luftigt – men ikke overdrevet.

Konklusion

Shure SRH940 er et par hovedtelefoner stort set uden svage sider. De klarer tung rock og kompleks musik lige godt og har en for prisklassen glimrende opløsning. De behandler desuden alle frekvensbånd uden at favorisere nogen af dem. Dermed må de siges at bære deres betegnelse “Studio Reference” med rette.

Det her er hovedtelefoner, som man kan have siddende på hovedet gennem en lang arbejdsdag ved mikserpulten. JAH

Tavse som graven

Støjreducerende hovedtelefoner reducerer støj udefra ved at sende et modfasesignal ind i ørerne. Nogle af dem gør det på fremragende vis. Men støjen erstattes i større eller mindre grad af en svag susen, der kan forringe lydoplevelsen.[notdevice]

[/notdevice]

Den er derimod kraftigt reduceret på WH-1000XM3 – ja, faktisk skal du koncentrere dig ret meget for at høre noget som helst. Afgjort det bedste, vi har oplevet på dette område!

Forgængeren undertrykker støj rigtig godt i basområdet (buldren i flykabiner osv.), men ikke lige så godt i mellemtoneområdet. XM3 er endnu bedre, hvilket især er hørbart i et åbent kontorlandskab. Magen til effektiv støjreduktion har jeg aldrig hørt før! Og hvis du vil høre, når nogen taler til dig, skal du bare lægge hånden på højre ørekop, så dæmpes musikken, og omgivelserne lukkes ind.

Den bedste lyd

Men hvad med lyden? Hvor forgængeren lyder rigtig godt, men har en lidt tilsløret bas og dæmpet diskantgengivelse, er XM3 væsentlig bedre. Bassen er langt mere markeret. Lydsignaturen er dog ikke så forskellig, idet diskanten stadig er lidt behersket.

Bose har en mere distinkt hi-hat, men langtfra samme renhed som XM3. Denne dynamik og ro i lydbilledet kan Bose kun drømme om. Hvis du derimod foretrækker mere detaljerede hovedtelefoner fra B&O eller Bowers & Wilkins, kan lyden af 1000XM3 måske ikke overbevise dig, men undertegnede foretrækker dem.

Bedst i klassen

I våbenkapløbet mod Bose, hvor Sony allerede tog føringen med WH-1000XM2, lægger de så meget afstand med XM3-udgaven, at der ikke længere er nogen konkurrence.

Komforten er superb, og støjreduktionen er tavs som graven med en frekvenslinearitet, som vi ikke har hørt magen til. Lyden er også endnu bedre end før, med bedre dynamik og baskontrol. Læg hertil ekstremt hurtig opladning (fem timer på ti minutter), og WH-1000XM3 er simpelthen verdens bedste støjreducerende hovedtelefoner lige nu.

Og så har ikke vi andet valg end at kåre Sony WH-1000XM3 til årets bedste støjreducerende hovedtelefoner! GN

Fjerlet superlyd

Man behøver bare at se på dem for at forstå, at det her er seriøse sager. Ligesom på andre åbne hovedtelefoner fra samme producent er driverne (højttaler-enhederne) beskyttet af et udvendigt metalgitter. De er i øvrigt belagt med wolfram for øget stivhed og holdbarhed, og det skulle også give endnu bedre transientrespons og dynamik.

Driverne måler hele 58 mm i diameter, men fordi de går helt ud til rammen og går i ét med den, er hovedtelefonerne langt mere kompakte, end de kunne have været. Selv om det stadig er en temmelig stor model.

Rammen på hovedtelefonerne er af magnesium, hvilket gør dem både stive og lette – kun 270 gram, hvilket er fjerlet i denne kvalitetsklasse. Velourpuderne sidder som en drøm på ørerne, og hovedbøjlen ligger fast og stabilt.

Superlyd

Der er ikke mange high-end hovedtelefoner, som er lette at drive, men ADX5000 tager på mange måder prisen. Med den forkerte forstærker lyder de temmelig anæmisk, men gudskelov fik jeg den heftige forstærker AT-HA5050H med til at teste med. Den koster omkring 50.000 kroner (!), men giver også mulighed for at vælge forskellige udgangsimpedanser, hvor den laveste (0,1 ohm) giver en meget højere dæmpningsfaktor end den højeste (120 ohm).

Magien kommer bedst frem med et til to trin op på udgangsimpedansen. Det gælder om at finde balancen mellem den mest distinkte dynamik i topregisteret og mest mulig fylde nedad i basområdet.

Med denne lille justering vokser lydbilledet fra ADX5000 et pænt stykke. De får en rund, varm og herlig klang, og Lady Gagas klaverversion af hendes country-nummer “Joanne” lyder stort med en flot klangbund i flyglet.

Vil du gerne have det lidt hårdere? Så prøv med noget beskidt alternativ country-rock. Hvis ikke Son Volt kan få foden til at vippe med deres “Sinking Down” på disse hovedtelefoner, så ved jeg ikke, hvad der kan. Beskidt distortion, steelguitar, en god portion blues og masser af gang i den. Og så Jay Farrars stemme, der står ud fra det hele. Sjældent har jeg hørt musik så musikalsk og samtidig så detaljeret og dynamisk.

ATH-ADX5000 er helt klart de bedste hovedtelefoner, vi havde på testbænken i året, der gik, og tager guldet med lethed. GN

Bliver siddende og spiller godt

Jaybird fik høvl for deres forrige Freedom-hørepropper, primært grundet dårlig pasform. De små propper faldt simpelthen ud af ørerne. Jaybird har lyttet til kritikken og sendt Freedom 2 på gaden.[notdevice]

[/notdevice]

Ændringerne i forhold til forrige model er minimale, men på visse områder ganske afgørende. Her betyder især de større silikonevinger, at de nu bliver siddende, hvor de skal – en ret vigtig egenskab for fitness-hørepropper. På selve kablet er der også sket en ændring. En smart løsning gør, at du nu kan afkorte ledningen i nakken.

Desværre har Jaybird ikke ændret på den indbyggede fjernbetjening, som også indeholder batteriet. Det giver dig stadig kun fire timers spilletid, medmindre du klipser et ekstra batteri på, hvilket gør fjernbetjeningen alt for stor og tung. Beklager, men det er bare en dum løsning.

Glimrende lyd

Heldigvis er lydkvaliteten god. Den virker måske først lidt flad, men installér den dedikerede app, og du kan nu justere profilen, så den passer bedre til den type musik, du foretrækker.

I forhold til prisen er det et stort plus, at der er tænkt over dette, og det vidner om, at Jaybird heldigvis også ser god lyd som et parameter i denne kategori.

Konklusion

Jaybird Freedom 2 er en videreudvikling af et par velspillende hørepropper, der desværre havde en ret skidt pasform. Nu bliver de siddende i ørerne og kan med rette anbefales som et værdigt bud på hørepropper til træningsbrug. De er solidt bygget, spiller godt og bliver nu også siddende, hvor de skal.

Det eneste reelle kritikpunkt er batteriet, der stadig er for lille. Løsningen med at udvide via et ekstra batteri er bare ikke god. Husker man at holde det opladet, burde det dog ikke være et større problem. MH

Glimrende alternativ

At sætte en krave på et par trådløse hørepropper er et vovestykke. På den ene side er det godt ved længere tids lytning, og man slipper for tunge propper. På den anden side er det lidt akavet, især hvis man har en trøje med krave på. Der medfølger en pose til transport, og de kan ikke være i lommen. Man får fire størrelser silikonedutter med.[notdevice]

[/notdevice]

CX 7.00 er en mere simpel variant af Momentum In-Ear Wireless med plast i stedet for læder og en pose i stedet for et etui. Men prisen er bedre. De har samme problem med, at knapperne sidder på indersiden af kraven, så man må famle lidt for at finde dem. Men det glemmer man hurtigt, når man musikken spiller.

Det er ikke rock-hørepropper, og man får ingen dundrende bas, men den går dybt nok og er både markeret og kontrolleret. Lyden er afbalanceret og relativt neutral, uden at det bliver kedeligt. Det gør CX 7.00 til gode allround-hørepropper til varieret musik.

Konklusion

Hvis man har luret på Sennheisers Momentum In-Ear Wireless, men synes, at de er for dyre, så er CX 7.00 et godt alternativ. Så længe man kan leve uden læder og fancy etui, er de et mere fornuftigt valg.

Batterilevetiden er god, og propperne sidder skønt, også efter længere tids brug. Man må dog affinde sig med bøjlen rundt om nakken, og at de ikke kan stoppes i lommen. Men når det gælder lydkvalitet, kommer de tæt på, og de trives godt med al slags musik. JE

Espresso til øregangene

AKG N5005 er producentens bud på high-end i hørepropformat. Prisen er fastsat til et pænt rundt tal: 1.000 dollars!

Det, der især gør indtryk, er den renhed, som AKG N5005 går til opgaven med. Der er hul igennem på en måde, som jeg ikke var klar over at have manglet tidligere! Det klæder først og fremmest sangstemmer fremragende. På koret i indledningen til “Right Hand Man” fra Hamilton kan man med lethed udpege de enkelte sangstemmer. Og hver stemmes særpræg står klart og velartikuleret frem – uden at det forstyrrer muligheden for at nyde klangen af hi-hatten.

Manglen på forvrængning betyder også, at andre led i kæden afsløres nådesløst. Såsom forskellen på streaming i cd-kvalitet fra Tidal og de samme numre i en 192 kB komprimeret udgave fra Spotify.

Den ekstreme frihed fra farvning og forvrængning er noget, man associerer med professionelt monitorgrej. Og AKG N5005 har også kvaliteterne til monitorering, selv om jeg har svært ved at forestille mig en professionel situation, hvor man vælger at kontrollytte via hørepropper.

Men det er heldigvis ikke det hele. Gang på gang under testningen måtte jeg konstatere, at jeg fuldkommen havde glemt at teste
– og i stedet “bare” lyttede til musikken. For med så kort vej til begivenhederne er det let at fortabe sig. Og det er ikke nogen dårlig ting! At man kan tage fortabelsen med sig overalt, er dér, hvor AKG N5005 kommer til deres ret over for større hovedtelefoner.

Konklusion

AKG N5005 er ikke nogen metervare, og de færreste vil komme til at skrue de kostbare kapsler ind i øregangene. Men for dem, der gør, venter der en oplevelse, som matcher den hårrejsende pris.

Det kan virke absurd at give så meget for så lidt, når man kan få kæmpestore over-ear-modeller for de samme penge. Men N5005 kan i kraft at størrelsen give dig high-end-lyd overalt. Muligheden for at fintrimme lyden med filtre og navnlig den “gratis” Bluetooth-adapter gør dem til et endnu bedre køb. JAH