Fortræffelig Fujifilm-optik

Dette lille objektiv, der passer til alle Fujifilms systemkameraer med X-fatning, er en fremragende allround-optik. Det er ypperligt til rejse- og gadefotografering, og lysstærkt nok til at fungere under dårlige lysforhold.

Konstruktionen er kompakt, men objektivet indeholder alligevel ti linse-elementer. Og to af dem er asfæriske, så det er ikke nogen lavpriskonstruktion. En såkaldt Super Electron Beam Coating skal dæmpe strølys, reflekser og ghosting, og ni runde blændelameller skal giver bløde, defokuserede områder i billederne.

Objektivet har blænde- og fokusring, og der medfølger en lille modlysblænde. I øvrigt fås det i sort eller sølv, så det passer til farverne på Fujis X-kameraer.

Optisk matcher det faktisk det dyrere Fujifilm XF 23 mm F1.4 på mange områder, og på nogle parametre er det endnu bedre. Autofokus er hurtigere og mere lydsvag her, og skarpheden matcher den dyrere 23 mm. Bortset fra i hjørnerne på største blænde er skarpheden fra den lille 23’er fuldt på højde, og fra blænde f/2.8 er den faktisk lidt bedre i centrum.

Den kompakte 23 mm har meget lidt fortegning, og vignetteringen er moderat ned til blænde f/4.0. Derfra og nedad øges lystabet i hjørnerne, indtil det er synligt, men ikke generende på f/2.0. Objektivet har ingen udfordringer med kromatisk aberration på nogen af blænderne.

Blænder man ned til f/2.0, får man også blød defokus – bokeh – så man lettere kan udskille baggrunden og få motivet bedre frem. Baggrunden får fine konturer på f/2.0 og meget få af de generende sfæriske afvigelser, der ellers ofte opstår på fuld blændeåbning.

Konklusion

Der er ikke meget væsentligt at udsætte på det lille 23 mm objektiv fra Fujifilm. XF 23 mm F2 R WR er lille, let, hurtigt og overkommeligt, og har så få optiske afvigelser, at det straks blev en af vores favoritter blandt små vidvinkelobjektiver. Det egner sig til så meget og yder så høj billedkvalitet, at alle Fuji-fotografer burde have et. LS

Superb telezoom

Denne Panasonic-zoom er vejrbeskyttet og har indbygget optisk billedstabilisering. Det gør den lige så velegnet til fotografering i møgvejr, som når lyset kræver længere lukkertider. Så er billedstabiliseringen god at have. Især på telezooms. Den fungerer desuden med nyere Panasonic Lumix-kameraers indbyggede stabilisering og kan kompensere for op til fem eksponeringstrin i fem akser.

Autofokus

Det 13 cm lange objektiv er ikke alene lysstærkt med f/2.8 og f/4.0 som de største blænder. Det understøtter også Panasonics 240 fps fokussystem på de dyreste kameraer, og autofokus er stille, hurtig og præcis. På bevægelige motiver havde objektivet ingen problemer med at følge bevægelser på 200 mm brændvidde og moderat lysstyrke. F.eks. blænde f/8.0.

Ydelse

Desuden er det forbløffende skarpt og fri for fortegning, og dæmper kromatisk aberration og strølys i strakt arm.

Der er marginalt med vignettering på 50 mm ved blænde f/2.8, og skarpheden er meget jævn ud i hjørnerne. Den bliver endnu bedre fra blænde f/4.0, og det gælder alle brændvidder op til 100 mm, hvor skarpheden ikke falder, før diffraktion dæmper den lidt på blænde f/16 og f/22.

I objektivets yderområde kan man se, at skarpheden ikke er helt jævn på 200 mm, og her bør man holde sig mellem f/5.6 og f/11, for at den skal være så høj som muligt. Det er dog stadig superb ydelse for en 4x telezoom af denne type og med så god lysstyrke på alle brændvidder.

Konklusion

For en 50-200 mm – reelt 100-400 mm – tele med så god lysstyrke er Leica DG Vario Elmarit et fremragende korrigeret, skarpt og frem for alt håndtérbart og anvendeligt objektiv. Nogle vil savne en blændering, som Panasonic har på flere af deres Leica-mærkede objektiver, mens savnet af et stativfæste vil være større for andre.

Under alle omstændigheder er det endnu et Panasonic-objektiv af meget høj kvalitet, der vil finde mange begejstrede ejere. Fuldt fortjent. LS

Det bedste superzoomkamera

I TZ200 får man et kamera med 15x zoom, 4K-video, touch-skærm, elektronisk søger og god batterilevetid. Alt sammen i et kamera, der er lille nok til at være i en jakkelomme.

Kameraets 1 tommes billedsensor giver bedre billedkvalitet i svagt lys end normalt for kompaktkameraer, og med en 24-360 mm zoom har man et kamera, der kan bruges til langt det meste.

Ikke alene optager det video i ægte 4K, man kan også plukke 8 megapixel stillbilleder fra 4K video-optagelser med 30 fps. Eller skyde billedserier i fuld opløsning med 10 fps. Desuden har det Pre Focus, der tager en kort serie billeder, når fingeren sættes på udløseren, og Post Focus, hvor du vælger, hvor billedet skal være skarpest, efter at det er taget.

Det giver gode muligheder for skarpe billeder i krævende situationer.

Lumix-kameraet er nemt i brug med gummierede greb foran og bagpå, der giver et godt greb om kameraet. Ringen omkring zoomen kan programmeres, det samme kan flere af knapperne, og touch-skærmen er måske den bedste på markedet. Man kan gennemse billeder, ændre indstillinger, flytte fokus og også tage billeder med en finger på skærmen.

Kameraet har også raw-filoptagelse, USB-opladning, Bluetooth- og Wi-Fi-overførsel af billeder samt optisk billedstabilisering, som giver skarpe billeder.

Den elektroniske søger er praktisk, når sollys gør, at man ikke kan se skærmen, og giver kameraet stabilitet, når man holder det op til ansigtet og kigger i søgeren.

Billedkvalitet

Den store frygt ved 15x zoom er dårlig skarphed ude i kanterne, især på korteste og længste brændvidde. Men her klarer objektivet sig relativt godt. Skarpheden er god i centrum på 24 mm, men tydeligvis mere jævn ud i hjørnerne ved 50 mm, og op til 250 mm er objektivet forbavsende skarpt. På 300 og 360 mm giver diffraktion blødere skarphed, men det er bedre end frygtet.

Muligheden for at hente stillbilleder via 4K-Photo er vældig rar, og videokvaliteten i 4K er også helt i top for et kompaktkamera.

Konklusion

Panasonic Lumix TZ200 er næsten det perfekte rejsekamera. Med 15x zoom, fantastisk billed- og videokvalitet samt god batterilevetid og brugervenlighed er kameraet det bedste allround-valg blandt kompaktkameraerne i denne klasse. LS

Canon for begyndere

Her er Canon-kameraet, der for alvor kan slå et søm i spejlreflekskameraernes kiste. Det kompakte EOS M50 adskiller sig ikke fra et spejlrefleks i ydelse, men er mindre, lettere, mere brugervenligt og slet ikke dyrt. Kort sagt er det et rigtig godt kamera til alle med en nyfunden interesse for fotografering, der er på udkig efter et simpelt kamera med god billedkvalitet.

Hidtil har Canons satsning på spejlløse hybridkameraer som dette virket ret halvhjertet. Men for nylig udsendte de EOS M100, som er et overbevisende begynderkamera, og M50 er slet ikke noget dårligt alternativ for dem, der ønsker lidt flere funktioner.

Såsom 4K-video. Endelig, fristes man til at sige, og for første gang i et almindeligt forbrugerkamera. Det eneste andet Canon-kamera, der har 4K-video, er det mange gange dyre professionelle EOS 5D Mark IV.

EOS M50 er ikke særlig stort. Det er en mellemting mellem et kompaktkamera og et spejlrefleks, og det er let at få plads til i en taske eller rygsæk. Det leveres med en 15-45 mm zoom (svarende til 24-72 mm) med optisk billedstabilisering og koster mindre end mange spejlreflekskameraer.

Ellers har kameraet lynhurtig autofokus med Dual Pixel-teknologi, hvor op til 143 fokuspunkter anvendes over størstedelen af billedfladen. Der er nogle begrænsninger med enkelte objektiver, men både følgefokus på serieoptagelser og øjenbaseret fokus (fokus på nærmeste øje) fungerer stort set fejlfrit.

Canon EOS M50 er en velkommen tilføjelse i den overkommelige ende af systemkamera-segmentet. Det er Canons første forbrugerkamera med 4K-video, som trods nogle mangler klart er at foretrække frem for HD-video. Det er et kamera, som alle kan bruge, og selv om det er lille og let, er det ikke nogen letvægter, hvad billedkvalitet angår.

M50 er afgjort på højde med Canons dyrere spejlreflekskameraer, bare pakket lige ind i et hurtigere og mere brugervenligt format. LS

Superb spejlrefleks-killer

Normalt må man vælge. Man kan ikke få i både pose og sæk. Et kamera, der skal være lynhurtigt med høj skudtakt, kan ikke have ekstrem opløsning. Et kamera, der skal være bygget som en professionel model, kan ikke være lille og let. Og et kamera, der skal være lige godt til stillbilleder og video, er ofte kun bedst i den ene disciplin.

Få er lykkedes så godt med at opfylde alle ønskerne som Panasonic Lumix G9. Et kamera med ekstrem skudtakt og opløsning, som er lille og let, vejrbeskyttet og bygget i metal, med raffinerede funktioner og høj ydelse både på stillbilleder og video.

Jeg vil vove den påstand, at G9 ikke alene er Panasonics bedste kamera, men en af de allerbedste systemkameraer for entusiastiske fotografer, der stiller høje krav til skarphed, skudtakt, billedkvalitet og brugervenlighed.

Kameraet ligner lidt Nikon D500 i udformning – hvilket er et kompliment – og er ligesom dette et af de mest tilfredsstillende kameraer, jeg har prøvet.

Det er et kamera til snart sagt ethvert behov. Sport, bryllup, landskab, dyreliv, rejser eller almindelig hobbyfotografering – G9 kan det hele. Desuden leverer det højkvalitets video i 4K-opløsning og har alle de funktioner, man kan forvente af et professionelt kamera. Og lidt til.

En af de mest nyttige funktioner i et kamera er indbygget femaksers billedstabilisering. Her fungerer den sammen med en optisk stabilisator i objektivet og giver op til 6,5 trins kompensation. Bedst i klassen.

Man kan hente stillbilleder fra 6K-opløsning med 30 fps optagehastighed, som giver 18 megapixel billeder. Man kan også hente stillbilleder fra 4K med hele 60 fps, hvilket giver 8,3 megapixel billeder, og kameraet har ægte 4K/60 fps video, en skudtakt på 20 fps i fuld 20 megapixel opløsning samt Panasonics lynhurtige og præcise DFD-fokus (Depth From Defocus).

Og der er selvfølgelig meget mere endnu. Såsom en stor elektronisk søger uden black-out på serieoptagelser, to hukommelseskortpladser, USB-opladning, vridbar touch-skærm og statusskærm på toppen af kameraet.

Det er egenskaber, man også finder en del af hos konkurrenterne, f.eks. Olympus OM-D E-M1 II, Nikon D500 og Fujifilm X-T2.

Billedkvaliteten fra Panasonic Lumix G9 er så god, at man må lede andre steder efter fejl og mangler. Men de er ikke lette at finde, for kameraets ergonomi er gennemført god; det virker så godt skruet sammen, som man kan forlange; og det har et funktionsniveau, der kan gøre selv den mest krævende fotograf målløs. Det er faktisk heller ikke svært at forsvare prisen, for der findes p.t. ikke noget bedre kamera i denne klasse. LS

Det allersejeste kamera

Hvis man er en seriøs fotograf på jagt efter et nyt systemkamera, er det umuligt at komme uden om Sony. For ti år siden blev man mødt med et skuldertræk, når Sony blev nævnt, men i dag er det et navn, man kan regne med. Det er Sony a7R III endnu et bevis på.

For her et kamera, som – på trods af at Sony ikke har været længere i kameraindustrien, end Tesla har i bilindustrien – er et af de bedste kameraer, vi har testet. Nogensinde.

Opmærksomme læsere kan måske huske, at vi sagde noget lignende sidste år, da vi testede Sony a9 og RX100 V. Det siger noget om, hvor langt Sony er kommet, siden Alpha 100 blev udsendt i 2006.

Sony a9 var det første kamera, der for alvor kunne udfordre Canon EOS-1D X II og Nikon D5, og slog dem bl.a. på skudtakten, som er op til 20 fps. Nu er er turen så kommet til Canon EOS 5DS R og Nikon D850, som her udfordres af a7R III.

Den nye Sony-kamera, der med en skudtakt på op til 10 fps og forbedret billedprocessor er både hurtigere, lettere og mere avanceret end de fleste. Det er også det første kamera, vi har testet, der har næsten lige så god billedkvalitet som D850. Der på sin side er det bedste spejlreflekskamera, vi har testet.

Det eneste område, hvor Nikon er overlegent, er batterilevetiden. 1.840 billeder pr. opladning jorder Sonys 530. Ønsker man større batterikapacitet, kan to Sony NP-FZ100 batterier i vertikalgrebet VG-C3EM dog give dobbelt så mange eksponeringer.

Ellers har Sony-kameraet højere skudtakt med 10 fps mod 7, ingen black-out i søgeren på serieoptagelser samt indbygget billedstabilisering. Kameraet har plads til to SD-hukommelseskort, og den ene plads kan tage UHS-II-kort. Som er hurtigere og bedre egnet til 10 fps skudhastighed og 4K-video.

Den indbyggede femaksers billedstabilisering giver op til 5,5 trins kompensation, og kameraet har fået en lang række forbedringer i forhold til forgængeren, a7R II. Det er ikke kun skudtakt, batterilevetid og autofokus, der er forbedret.

Sony a7R III er Sonys bedste kamera til fotografer, der arbejder både i studiet og i felten. Actionfotografer bør snarere kigge på a9, som er hurtigere og har bedre ergonomi, men alle andre professionelle og amatører med ambitioner får et næsten perfekt kamera i a7R III. Der er ikke det, det ikke kan.

Billedkvaliteten er på niveau med det bedste, vi har set fra et spejlreflekskamera, og resten er så gennemført godt, at vi ikke har andet valg end at drysse alle vores stjerner ud over Sonys superkamera. LS

Klassens bedste allround-kamera

Sony a7 III er – som navnet antyder – tredje generation af deres billigste full-frame-kamera i den spejlløse klasse. Det er vokset lidt for hver generation, men er stadig meget kompakt af et full-frame at være.

Kameraet har stadig 24 megapixel, men billedsensoren er ny med langt bedre ydelse i svagt lys – og langt, langt hurtigere. Hvilket har givet en skudtakt på 10 fps, 4K-video med 100 Mbit/s fra et 6K-feed og lynhurtig autofokus med hele 693 fokuspunkter. Som dækker 93 procent af billedfladen.

Hverken Canon EOS 6D Mark II eller Nikon D750 er i nærheden af så seje specifikationer. Deres skudtakt er lavere, ingen af dem har 4K-video, de mangler indbygget billedstabilisering, og de er større og tungere.

Selv om kameraet er Sonys basismodel, er det langtfra ribbet. Her er både mikrofonindgang, hovedtelefonudgang, HDMI- og USB 3.1-stik.

Kameraet kan lagre ukomprimerede billedfiler, som giver bedre farvedybde og dynamik. Det kan også gemme 4K-video, enten som udsnit fra et 5K video-feed med beskæringsfaktor 1,2x – Super 35 – eller uden fra et 6K-feed.

Det er ikke kun skudtakten og muligheden for 4K-video, der er bedre her end på tilsvarende full-frame-kameraer fra Canon og Nikon. Billedkvaliteten er også bedre, og det havde jeg faktisk ikke troet.

Man kan selvfølgelig få bedre detaljeskarphed med 36, 42 og 50 megapixel, men til allround-fotografering leverer kameraet mere end god nok opløsning og skarphed.

Den er fuldt på højde med EOS 6D II og D750, men billeddynamikken er bedre, med omkring ét eksponeringstrin, og billedstøjen er bedre under kontrol. Faktisk helt op til ISO 12.800, hvor kornstøj og farvestøj gør deres synlige entré. Det betyder, at man kan fotografere i meget lidt lys uden at frygte at skulle bruge meget tid på efterbehandling af billedstøj.

Sony a7 III er klart det bedste af de billige full-frame-kameraer på markedet lige nu. Det er et par tusind dyrere end konkurrenternes modeller, men er også langt bedre udstyret og har højere skudtakt, bedre videoegenskaber og faktisk også bedre billedkvalitet.

Sonys kamera er perfekt til allround-foto, bryllupper, portrætter og rejser – og til alle, der af og til har brug for video-optagelser i høj kvalitet. Det egner sig stort set til alt undtagen de hurtigste sportsgrene, hvor fokushastigheden kan lide, hvis den valgte blænde er for lille. LS