Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Apple iPad Pro 12,9”

Apples største tablet er smartere, mere kompakt, mere moderne og næsten unødvendigt hurtig.

Af / 17/10/2019 - 11:00
Apple iPad Pro 12,9”

Med denne tredje generation af iPad Pro får vi for første gang et reelt redesign i stedet for bare gradvis opgraderede specifikationer. Den store model, som ærlig talt var lidt klodset at slæbe rundt på, er blevet meget mere handy og moderne, og har fået mere praktisk tilbehør.

Skærm

For at kunne have afrundede hjørner på skærmen anvendes samme Liquid Retina-panel som på iPhone XR. Med den højere pris havde vi håbet på en OLED-skærm ligesom på iPhone XS. Det er dog stadig den bedste skærm, vi har set på en tablet, når det gælder farvegengivelse, opdateringsfrekvens og tilpasning til det omgivende lys. Alt sådan noget, som er vigtigt for den kreative målgruppe, der arbejder med billeder, film og illustrationer.

I brug

Det er også første gang, en iOS-enhed har USB-C-port i stedet for Lightning. Fremadrettet er det en strålende idé, fordi man kan tilslutte skærme med op til 5K-opløsning, tastatur og ikke mindst netværkskabel. Man kan også importere billeder fra lagerenheder som f.eks. et kamera og oplade mobilen via porten. Eller tilslutte en USB-hub for mere tilbehør samtidig!

Ulempen er, at man skal have nye adaptere, og at man ikke kan bruge opladeren fra sin iPhone.

Ydelse

Ved de første benchmark-tests troede vi, at der var noget galt, for tallene virkede alt for høje. Men den nye iPad Pro udklasserer ikke bare alle Android-tablets på markedet; den er også væsentlig hurtigere end alle Apples enheder. Den har så mange hestekræfter, at det er få, der vil få brug for dem.

Konklusion

Den tidligere næsten komisk store 12,9 tommers model af Apples iPad Pro er genopstået i en smallere, lettere og mere moderne skikkelse.

Hjemknappen er skiftet ud med Face ID ansigtsgenkendelse samt swipes ligesom på de nyere iPhones. Ydelsen er så overvældende, at man kan undre sig over, hvem der har brug for det. Den nye USB-C-port muliggør hurtigere opladning og tilslutning af mere tilbehør, men gør også, at man igen har brug for nye adaptere. Og den nye Apple Pencil er meget nemmere at bruge og oplade.

Sammen med det nye tastatur-cover gør det, at iPad Pro nu næsten, men ikke helt, kan fungere som bærbar på farten. (JE)

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce