Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Motorola One Vision

Trods enkelte udfordringer leverer Motorola One Vision mere, end man rimeligvis kan forvente til prisen. Her er der virkelig tale om mellemklasse med superkræfter.

Af / 17/10/2019 - 10:58
Motorola One Vision

Motorola One Vision kommer med en skærm i det aflange 21:9-format, som vi kender fra biograferne. Det giver mere plads til dit feed i Facebook-app’en, og det samme gælder websider. Både YouTube og Netflix har også en del indhold tilgængeligt i 21:9-formatet. På Netflix gælder det f.eks. to tredjedele af de tilgængelige film. Desuden er der også en række spil, som tilpasser sig 21:9-skærmen. Skærmopløsningen på 2520 x 1080 pixel (Full HD+, 432 ppi) er høj nok til, at mobilen har et ret skarpt skærmbillede, og med en lysstyrke på 468 nit fungerer One Vision også fint i sollys. Forvent ikke at blive overvældet af denne skærm, men til prisen er den mere end hæderlig.

Det primære kamera har to objektiver og optisk billedstabilisering (OIS). Hovedsensoren er på 48 megapixel, og dertil kommer en dybdesensor på 5 megapixel. Under helt almindelige forhold tager Motorola One Vision flotte billeder, og kameraet er mere end godt nok til de fleste.

Under motorhjelmen på Motorola One Vision sidder en Exynos-processor fra Samsung – fra samme familie, som Samsung selv bruger i Samsung Galaxy A50. Men Motorola får mere ud af processoren, end Samsung gør i deres egen telefon, og One Vision klarer sig også bedre i vores benchmark-tests end alle konkurrenterne i samme prisklasse, herunder Sony Xperia 10 Plus og Motorolas egen moto G7 Plus.

Konklusion

Er Motorola One Vision en bedre mellemklassemobil end Motorola moto G7 Plus? Ja, det er den nok. Designet er lidt kedeligere, og faktisk byder moto G7 Plus på bedre lyd, men både i forhold til skærm, kamera og ydelse vinder Motorola One Vision i den indbyrdes konkurrence.

Valget af 21:9-formatet er modigt, men rigtigt for netop denne mobil, for dermed adskiller den sig positivt fra de mange konkurrenter i prisklassen. Samtidig leverer den på et niveau, som man egentlig ville forvente fra langt dyrere smartphones.

Er du på udkig efter en prisbillig mobil, der kan opfylde langt de fleste behov på højt niveau, så taler meget for, at Motorola One Vision er det rigtige valg. (PGO)

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce