Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Vi kårer

Asus ROG Swift OLED PG42UQ

Den store Asus-skærms OLED-panel giver den bedste gaming-oplevelse, vi har oplevet.

Af / 01/11/2022 - 12:00
Asus ROG Swift OLED PG42UQ

ROG Swift OLED PG42UQ er en heftig og stor 42-tommers OLED-skærm. Panelet er af typen WOLED fra LG Display, hvor W’et står for White. Kort fortalt bruges hvide subpixels, som brydes op i rød, grøn og blå gennem et farvefilter. En fjerde hvid subpixel får lov at være netop hvid, for at få noget af det lys tilbage, som går tabt gennem farvefilteret. 

Fordelen er perfekt sort, fordi hver pixel er sit eget lys. WOLED-teknologien er desuden meget billigere end RGB-OLED, hvor hver subpixel også er sin egen farve og dermed ikke behøver farvefilter. 

Billede uden hakken

Skærmfrekvensen kan overclockes til 138 Hz, eller vælg simpelthen 120 Hz fra grafikkortet.  

Skærmen understøtter G-Sync, hvilket giver et billede uden screen tearing og med variabel frekvens. HDR har den også, for ekstra styrke i skarpt lys og stort farverum. OLED har lidt begrænset lysstyrke i forhold til LCD, og vi ser her 435 nit (cd/m2) maks. og 135 nit med fuld lysstyrke over hele skærmen.  

Fantastisk spiloplevelse

Selv om der finnes gaming-skærme med højere billedfrekvens, er 120-138 Hz nok til at give en flydende følelse, når man panorerer rundt i førstepersonsspil som Halo Infinite eller kører racerbil i Forza Horizon 5 

Farverne er eksemplariske i sRGB billedtilstand, forhåndskalibreret med stor nøjagtighed af en gaming-skærm at være (1,43 Delta E i farverummet og 2,23 på gråskalaen). I den sammenhæng kan den faktisk også bruges til billedbehandling. 

Billedet brager virkelig igennem med perfekt sortniveau! Farver, kontrast, alt sidder lige i skabet! Og den matte overflade betyder, at støv og pletter generer mindre, ligesom den giver mindre genskin fra rummet, end hvis den havde været blank. 

Skærmen er dog ikke vores førstevalg til kontorarbejde, da WOLED-pixelstrukturen gør, at skrift ikke opfattes som helt skarp, ligesom der er en udfordring med, at lyset dæmpes ved statiske, lyse baggrunde. 

Men som gaming-skærm er dette den bedste, vi endnu har testet.

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce