Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Vi kårer

Årets bedste elbiler 2022-2023

En elbil er det rette valg for de allerfleste, som skal udskifte bilen.

Af / 01/11/2022 - 12:05
Årets bedste elbiler 2022-2023

Selv om der i fremtiden bliver fremstillet biler med forbrændingsmotor, er der ingen tvivl om, at det er smartere at vælge en elbil. Fordelene opvejer i høj grad ulemperne, og der er ikke mange, der ikke kan vælge en elbil, når den gamle bil skal udskiftes.

En af de mest tungtvejende grunde til, at mange vælger en elbil frem for en bil med forbrændingsmotor, er økonomien. Det er simpelthen billigere at køre i elbil. Ejere af elbiler har lavere udgifter, fordi det er billigere at servicere en elbil. Selv med øgede elpriser er det stadig meget billigere at køre i elbil.

Desuden er der flere steder gratis parkering, ligesom der er penge at spare på parkering mange steder. Derudover er der store afgiftsfordele lige nu – ingen CO2-tillæg, høj indfasningsrabat og bundfradrag. Og sidst, men ikke mindst, er der de miljømæssige fordele:

En elbil har ingen lokal emission, den er støjsvag, og den kommer ind i såkaldte grønne zoner i byer, hvor biler med forbrændingsmotor ikke må køre.

Økonomi og miljø er helt åbenlyst gode grunde til at vælge en elbil, men det kan være svært at finde ud af præcis hvilken, man skal vælge.

Elbiler i alle størrelser og prisklasser

Mange ser på prisen, rækkevidden og selvfølgelig størrelsen, når de skal vælge elbil. En single på 25 år med job i byen har et helt andet behov end en småbørnsfamilie, der bor uden for byen. Små bybiler som Fiat 500 Electric kombinerer et lille miljømæssigt fodaftryk med en god rækkevidde og passer godt til den 25-årige. Hvorimod familien med små børn har brug for en større bil, såsom Tesla Model Y, eller Volkswagen iD.4.

Der findes små elbiler under 250.000 kroner med god rækkevidde, men du skal op over 350.000 kroner, når behovet for en større bil melder sig. De fleste elbiler har ingen problemer med at nå en rækkevidde på 300 km, og de nyeste elbiler har for det meste en reel rækkevidde på mellem 350 og 450 km, og enkelte med meget stor batterikapacitet klarer mere end 500 km.

Inden du køber en elbil, er det klogt at definere, hvor stor rækkevidde du har brug for. Hvor hurtigt du kan lade er også vigtigt, for der er stor forskel på ladehastigheden. 50 kW tager meget længere tid end 150 kW, når du skal ‘tanke’ en elbil.

Hvis du har mulighed for det, anbefaler vi kraftigt, at du installerer en vægoplader derhjemme. Så kan du få fra 7,4 til 22 kW opladning afhængig af lysnettet derhjemme. På den måde kan du lade billigt op om natten og vågne op til en opvarmet og færdigopladet elbil.

De allerbedste

Her har vi samlet de allerbedste elbiler, vi har testet det seneste år, i tre størrelser og prisklasser. Det findes endnu flere, og dem har vi også testet, men her har vi udvalgt dem, vi finder er de bedste valg af dem alle.

 

5 tips til nybagte elbilejere:

 

Rækkevidde

Der dukker hele tiden hurtigladere op langs vejene, hvilket lægger en dæmper på den værste rækkeviddeangst. Regn på, hvor langt du plejer at køre, så ser du hurtigt, om du har behov for 500 km rækkevidde, eller om du kan klare dig med 400 km. Husk, at den reelle rækkevidde bestemmes af udetemperatur, hastighed, kørestil, køreforhold og last. Tagbagage som en fuld tagboks reducerer rækkevidden mere, end hvis du pakker godt i bagagerummet. Campingvogn? Forvent en halvering af rækkevidden.

Opladning

Det er mindst lige så vigtigt, hvor hurtigt du kan oplade batteriet. Derfor skal du kigge efter, hvor meget bilen kan acceptere – ikke kun i teorien, men også i praksis. Vores erfaring er, at 200 kW ladehastighed ofte er meget lavere. Det skyldes flere ting, men ladekurver vil altid ligne en bjergtop, hvor opladningen af et batteri med op til 200 kW ladekapacitet normalt starter på 80 kW, topper ved omkring 170 kW, for derefter at falde til under 50 kW, når batteriet er ved at være fuldt opladet. Vores råd er at kigge efter ladekapaciteten, som bør være godt og vel 100 kW på et lille batteri, og mindst 150 kW på et større batteri.

Spar strøm

De fleste elbiler har et økonomiprogram, der sparer dig for strøm. Så mindskes effekten, klimaanlægget dæmpes, og enkelte funktioner slukkes for at spare strøm. Men det smarteste, man kan gøre, er at køre blødt og defensivt. Hårde accelerationer er sjove, men sluger strøm. Det samme gør høje hastigheder. Kører du med 110 km/t i stedet for 90 km/t, stiger strømforbruget naturligvis, og har du en tagboks, må du forvente, at forbruget øges yderligere.

Lastekapacitet

God plads i kabinen og bagagerummet er vigtig for mange. Nogle elbiler har bagagerum både bagi og med en såkaldt frunk foran, som udvider bagagevolumen. Mens nogle klarer sig med 300 liter, har andre brug for over 500 liter. Men lasteevnen er lige så vigtig. På grund af batteriet er elbiler tungere end tilsvarende biler med forbrændingsmotor, og mange af dem har en begrænset lasteevne i kilo. Tjek, hvor meget du kan laste i kilo, ikke kun liter, så undgår du problemer.

Sæt dig ind i operativsystemet

En væsentlig forskel på elbiler og andre biler er et avanceret styresystem, der kan minde om det, du har på din mobiltelefon. Der styrer du ikke kun varme, navigation og musikken i bilen, men også opladning og andre vigtige indstillinger. Vi anbefaler, at du fra starten sætter dig ind i det skærmbaserede operativsystem. Brugervenligheden varierer nemlig en del, og af hensyn til trafiksikkerheden bør du ikke fumle med touchskærmen, mens du kører. Er det alligevel nødvendigt, lønner det sig at have sat sig ind i systemet.

Nominerede til Årets bedste elbiler

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Vindere af Årets bedste elbiler 2022-2023

Årets bedste bil - Basic

Cupra Born 58

Den sejeste lille bil

Cupra Born er den seje tvilling til VW ID.3. Efter at den kom på vejen, kan vi ikke forestille os, at nogen vil have folkevognen.

Den kompakte Cupra Born er bygget på Volkswagen-koncernens elektriske MEB-platform – noget, den har tilfælles med bl.a. Volkswagen ID.3 og ID.4, Skoda Enyaq og Audi Q4 e-tron. 

At sætte sig ind i en Cupra Born er en fed, men alligevel lidt mærkelig oplevelse. Den virker så velkendt, men alligevel så fremmed. 

Born virker større indeni, end den ser ud udenpå, takket være en lang akselafstand på 2,77 meter. Det betyder igen, at voksne fint kan sidde behageligt på bagsædet, på bekostning af bagagerummet, der er på spartanske 385 liter. 

I forhold til ID.3 er Cupra Born strammet op både her og der, sportssæderne former sig bedre om kroppen, og de generelle køreegenskaber er sjovere og mere sporty. 

Cupra er oprindelig Seats racermærke, men står nu på egne ben. At Cupra vil tage racergenerne med over i deres gadebiler, er derfor helt naturligt. Selv i en kompakt bil som Born. 

Cupra har sin opprinnelse som racing-merket til Seat, men står nå på egne bein. At Cupra dermed vil ta med seg racing-genene inn i sine i gatebiler, er derfor helt naturlig. Selv i en kompaktbil som Born. 

Ægte køreglæde

Bilen kommer hurtigt op i fart på motorvejen, og er der en søndagsbilist foran én, som man bare skal forbi, så kommer man det også nemt. Vel at mærke ved lave hastigheder, for i 80- og 90-km-zonen er der mindre at trække på. 

Den kompakte Cupra Born er virkelig et frisk pust blandt de små elektriske mellemklassebiler, og selv om den deler 90 procent af sit DNA med Volkswagen ID.3, så adskiller den sig dér, hvor det tæller. Med et meget mere cool udseende og mere sporty køreegenskaber er den sjovere at køre og en helt anden fornøjelse at sætte sig ind i. 

At cruise rundt i en Cupra Born får en gråhåret mand til at føle sig meget yngre igen, og har man en midtvejskrise, burde den kunne klare opgaven næsten lige så godt som en dyr sportsvogn. 

Rækkevidden på 58 kWh-udgaven er på 424 kilometer (WLTP), mens du får op mod 548 kilometer med77 kWh e-BOOST.  

Born er et nærmest perfekt første forsøg på en ren elbil fra Cupra, og den gør, at vi glæder os rigtig meget til at se, hvad der ellers er i vente fra den kant. Spot on!

Årets bedste bil - premium

Tesla Model Y Performance

Giv familien en raket!

Når du har brug for plads til hele familien, men gerne vil have noget, der virkelig kan rykke, er Model Y Performance noget af det bedste, der findes.

Eftersom Tesla ønsker at minimere antallet af fysiske knapper og paneler indvendig, er der ingen separat førerskærm på eller over rattet og intet head-up display i forruden. 

Næsten alle indstillinger foretages via infotainmentskærmen. Lyd, klimaanlæg, køreassistent osv. 

Det kan virke underligt at skulle rette blikket nedad og til højre for at få en idé om, hvad der sker foran én. Men det er et spørgsmål om tilvænning, for idet skærmen er så stor og desuden liggende, kommer informationerne så tæt på synsfeltet, at det i praksis ikke er noget problem. 

Autopilot

Autopiloten i Tesla’en har en velfungerende aktiv vejbaneassistent – og adaptiv fartpilot, som holder hastigheden i forhold til trafikken. En anden fin detalje ved Teslas fartpilot er, at den automatisk sætter sig efter hastighedsgrænsen dér, hvor man er, i stedet for først at låse sig til den hastighed, bilen holder på det pågældende tidspunkt. Sidder man i kø med 20 km/t i 80-km-zonen, vil bilen med andre ord indstille sig til 80 km/t, men følge trafikken, så man ikke skal justere den op, når køen endelig løsner op. 

Betaler du ekstra for en mere avanceret Autopilot, får du summon-funktion, og på højeste niveau er bilen klar til at være fuldt selvkørende. Noget som der endnu ikke er lovgivet om, og som derfor ikke kan aktiveres på nuværende tidspunkt. 

Plads, rækkevidde – og underholdning!

Model Y Performance har den rækkevidde og ydelse, man forventer af en bil med T på køleren, og så har vi ikke engang nævnt Teslas overlegne ladenetværk. 

Model Y har MASSER af bagageplads, og ydelsen på Performance-versionen er helt vild! Hvis man ser på prisen, er den markant lavere end den nærmeste konkurrent – Mustang Mach-E GT – og hvis man også godt kan lide den højteknologiske, men stadig minimalistiske tilgang, bliver det svært at finde grunde til ikke at anbefale dette bæst fra Tesla.

Årets bedste bil - High-end

BMW iX M60

Verdens bedste SUV

Den hurtigste udgave i BMW’s iX-serie er på alle måder en formidabel bil.

Maven bytter plads med lungerne, når den tunge BMW dykker ud for den stejle bakke. Kroppen letter næsten fra sædet, og presset er enormt. Det føles som at blive sendt ned ad den stejleste bakke i rutsjebanen. Jeg ser pludselig, at der tælles lynhurtigt til 200 km/t. Når det første sving nærmer sig, slipper jeg pedalen og bremser bilen hårdt ned før venstre-højre-kombinationen og snapper efter vejret. 

De enorme kræfter flytter den tunge BMW hurtigere end nogen anden el-SUV, men det er det massive drejningsmoment, som virkelig imponerer. For 3,8 sekunder fra 0-100 km/t er i samme klasse som Porsche Taycan GTS Sport Turismo, Tesla Model Y Performance, og BMWs i4 M50. Men her er det drejningsmomentet, som adskiller ydelsen væsentligt fra de andre. Accelerationen i fart, for eksempel ud af et sving, giver et umiddelbart skub, som holder lææænge, og slipper man gas- eller wattpedalen, lyder der en snerren, som minder om en gearkasse, der gearer ned. 

M60 har det samme 111,4 kWt batteri som xDrive 50. Her er rækkevidden lidt kortere med op til 561 km, mod 617 km i en 50. Forbruget er naturligvis højere. BMW siger 21,7-24,7 kWt/100 km – vi nåede kun op på 20,9 kWt med blandet kørsel, men så 25 kWt efter at have kørt bilen lidt hårdere, lidt hurtigere og med flere accelerationer. 

Bilen leveres med Bowers & Wilkins Diamond Surround Sound System. Et meget potent anlæg med 30 højttalere, også i loftet, ballerystere i forsæderne og 1615 W effekt(!). Anlægget spiller langt bedre end de fleste hjemmeanlæg, og man kan tilslutte en iPhone via Apple CarPlay og styre spillelisterne på mobilen med knapperne på rattet eller på skærmen. 

M60 er den hidtil mest potente udgave af BMW’s iX xDrive og kombinerer rå ydelse med den samme kørekomfort som i en xDrive 50. Det har naturligvis sin pris. En M60 er omkring 500.000 kroner dyrere, og nogle ville måske have foretrukket en endnu mere hardcore M-udgave af iX. Jeg tror dog, man kommer langt med ydelsen i en M60, som selv om den ikke er en rendyrket M BMW, er så sindssygt hurtigt, at mange vildere biler nok vil få problemer med at hænge på i forhold til den brutale acceleration, 1100 Nm kan give. BMW iX M60 er præcis som en xDrive 50, bare meget hurtigere.