Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Vi kårer

Sony a1

Sony a1 har alt, hvad man kan ønske sig af et kamera.

Af / 14/10/2021 - 11:00
Sony a1

Det burde egentlig ikke være muligt, men Sony har gjort det med a1. Det eneste kamera, som kombinerer ekstrem skudtakt med en højopløst billedsensor.

Der er nemlig ingen af konkurrenterne, der kan matche Sony-kameraets kombination af en 50 megapixel stablet og bagbelyst (stacked BSI-CMOS) full-frame billedsensor med 30 eller 20 fps skudtakt. Og 8K 30 fps eller 4K 120 fps video, ikke at forglemme.

I sig selv nogle ret heftige specifikationer, men der er mere endnu: En stor 9,44 megapixel søger uden blackout på serieoptagelser, op til 1/400 sekund blitzsynkronisering og Pixel Shift, som kan give op til 200 megapixel billedfiler.

Sony er kendt for at have den bedste autofokus. Konkurrenterne er muligvis ved at give dem kamp til stregen, men a1 viser, at Sonys Real Time Tracking med 759 fokuspunkter stadig er en tand skarpere til sporing af motivet.

Sony-kameraets autofokus er også følsom nok i svagt lys, og med en påmonteret FE 50 mm f/1.2 fandt kameraet fokus legende let selv med intet andet lys end et stearinlys.

Videokvaliteten er fuldt på højde med Canon EOS R5 på 8K, hvilket vil sige enestående detaljerigdom, men Canon-kameraets oversampling af 8K til 4K ser ud til at være lidt skarpere end Sony-kameraets. Der er ikke den store forskel, og sammenligninger af ren 4K mellem Sony a1, a7S III og EOS R5 giver Sony-kameraerne et lille forspring på detaljeskarphed.

Sammenlignet med de tre sportskameraer Sony a9 II, Canon EOS-1D X III og Nikon D6 er opløsningen og det dynamiske omfang dog synligt bedre på a1. Mængden af støj er på niveau med a7R IV og EOS R5, altså rent og pænt op til ISO 6400 og med marginal kornstøj. Man kan trække en del i kurvene på billederne fra a1, uden at støjmængden øges i generende grad, men der er ikke lige så meget at arbejde med som med Sony a7R IV.

Konklusion

Sony a1 er det mest komplette kamera, vi har testet. Et kamera, der er lige så velegnet ringside eller på en racerbane som i et studie eller til bryllup. Det er også et af de meget få kameraer, der er lige så godt til landskabsfotografering som til fuglebilleder.

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce