Heftig bas og støjreduktion til lavpris

ULT Wear (WH-ULT900N) minder en del om Sony WH-1000XM4, da de begge har ørekopperne monteret på hovedbøjlen med ”wishbone attachments” (åg), hvor XM5 bruger en enkelt stang. Ligesom XM4 kan Wear også foldes helt sammen, hvor XM5 er begrænset til at blive placeret med kopperne fladt ned. Wear adskiller sig fra begge med en synlig ULT-knap på den venstre kop samt forskellige mikrofoner på toppen af hver. Disse bruges i forskellige konfigurationer til tale- og støjbehandling.

Med ULT Wear har Sony gjort noget helt særligt. De har taget lyden fra deres bedste hovedtelefoner og tilføjet en masse energi til basområdet. Det får journalisten til at grine fra øre til øre, sang efter sang.

Bassen er virkelig tordnende, men samtidig er det gjort på en smart måde uden at ødelægge mellemtonen. Mod alle odds er hovedtelefonerne derfor velegnede til de fleste typer musik, fordi lyden er både klar og god. ULT-funktionen er mere end bare et partytrick.

Talekvaliteten er så som så, men hvis du vil lytte og ikke tale, er dette et usædvanligt vellykket par hovedtelefoner. Støjreduktionen giver også hård konkurrence til det meste andet, bortset fra Sonys egen topmodel.

At de kun koster 1.500 kroner er en lille bonus. De tåler nemlig sammenligning med de fleste andre derude.

Bose er tilbage i toppen

Bose var længe kongen af støjreducerende hovedtelefoner med QuietComfort-serien, men har i et stykke tid sat sig på bagsædet, mens Sony har ført an på markedet med den allerbedste støjreduktion. Bose har aldrig været langt bagefter, men har måttet nøjes med at kæmpe om 2. og 3. pladsen inden for støjreduktion – mens flere andre er blevet overhalet alene på lydkvaliteten.

Bose QuietComfort Ultra er en vellykket ny topmodel fra Bose. Her er fokus på lydkvalitet, støjreduktion og brugertilpasning. Selv om de ikke nødvendigvis sætter nye standarder på alle områder, repræsenterer de en betydelig indsats fra Bose for at holde trit med og i nogle tilfælde overgå konkurrenterne. Et godt valg for dem, der søger kvalitet og pålidelighed i deres lydudstyr.

De bedste hørepropper i klassen

Hvor forgængeren, AZ40, manglede aktiv støjreduktion, har AZ40M2 det. Ud over den samme omgivende lyd som sin forgænger. Forskellen mellem AZ40M2 og dens storebror AZ60M2 er blandt andet, at du ikke kan justere graden af støjkontrol. Den er tændt eller slukket, mens man i de dyrere modeller kan vælge, hvor meget af hver man vil have.

Effekten af støjreduktionen er god og uden at ændre musikkens lyd i særlig høj grad. Omgivelseslyden lyder også klar og tydelig, hvilket jeg godt kan lide.

Batterilevetiden på op til 20 timer med etuiet med støjreduktion slået til er anstændig, og den stiger til 34 timer med støjreduktion slået fra. Desuden er der understøttelse af LDAC-codec i høj kvalitet.

Technics EAH-AZ40M2 beviser, at man ikke behøver at punge ud med tusindvis af kroner for at få god lyd, støjreduktion og praktisk funktionalitet. Alt ved dem fungerer godt, der er ingen funktioner, der virker overflødige eller halvfærdige, og det bedste af det hele er, at lyden er fantastisk til prisen.

Ligesom sin forgænger er AZ40M2 en klar vinder i vores bog.

Klassens bedste hørepropper

Sennheiser Momentum True Wireless 4 er hørepropper, der virkelig mener det. De er spækket med den nyeste teknologi som Auracast og LE Audio, og lad mig bare sige det med det samme – Auracast er faktisk både funktionelt og cool.

Forestil dig, at du med et enkelt tryk på en knap kan få forbindelse til højttalersystemet i lufthavnen med dine hørepropper. Eller få lyden fra en af TV-skærmene på pubben direkte ind i øret. Det er som at have superkræfter! Det er stadig lidt ude i fremtiden, og for at være ærlig har jeg ikke nået at teste det endnu.

Sennheiser Momentum True Wireless 4 er hørepropper i den absolutte topklasse. Deres lydkvalitet er upåklagelig, og både støjreduktion og pasform er på niveau med de allerbedste. Og med Auracast på plads er de også klar til fremtiden.

Alt i alt er det de mest gennemførte hørepropper i deres klasse lige nu.

Studielyd til hjemmebrug

Det er ikke overraskende, at Neumanns hovedtelefoner lyder så godt – de kommer trods alt fra en producent, der har specialiseret sig i lydudstyr til studiebrug. Vi troede, at de ville lyde som en monitor. Meget præcis, men lidt tør, måske slet ikke noget, som musikelskere ville foretrække. Det gør de ikke.

Du ved, at det virker, når du får gåsehud, når du lytter til musik. På ”Exile” lød det meget, meget godt. Lyden er velafbalanceret og kompleks. Den lyder rigtig godt, uanset hvad du spiller, og du indser, at det er en rigtig god allround-hovedtelefon. For den fungerer på en måde til alt. På Jan Gunnar Hoff-ensemblet lyder den ikke som en dynamisk hovedtelefon, hvilket viser, at den har kvaliteter, som Sony f.eks. ikke har.

Neumann NDH 30 er den bedste allround-hovedtelefon i testen. De mangler lidt i transientrespons, men de er så velafbalancerede og så åbne og dynamiske, at de egner sig til alt, hvad man kan tænke sig at bruge dem til. Det er ikke kun i et indspilningsstudie, at de kommer til deres ret, læn dig tilbage og lyt til noget, du har glædet dig til, sæt hovedtelefonerne på hovedet og nyd noget af den bedste lyd, du kan få til prisen.

Helt ren lyd

Vi er omgivet af let tilgængelig musik døgnet rundt. Millioner og atter millioner af musiknumre er klar til at blive spillet. Via
mobilen, via PC-skærmen, via Sonos-højttaleren i køkkenet eller på fjernsynet. Som et uafbrudt lydtapet. Og i ganske hæderlig, gennemsnitlig kvalitet.

Nogle gange glemmer man lidt, hvorfor vi lytter til musik: For fascinationens og følelsernes skyld.

Indtil en oplevelse trænger gennem lydtapetet og slår de mentale vinduer op på vidt gab. Og sådan en oplevelse er lytning via Dali iO-12.

Dali iO-12 er støjdæmpende hovedtelefoner i en prisklasse, der nærmer sig hybris. Du kan få udmærkede ANC-bøffer til under det halve. Faktisk
har vi kun testet to andre trådløse hovedtelefoner i samme prisklasse, Focal Bathys og Mark Levinson No. 5909. Det er fremragende konkurrenter, hvor Dali nok ligner Focal Bathys mest i deres evne til at gengive dynamik. Vi har ikke haft de to direkte op mod hinanden, men iO-12 står tilbage som noget af det reneste og mest uforvrængede, jeg har haft på hovedet. I hvert fald hvis vi afgrænser feltet til trådløse hovedtelefoner og dermed udelukker de vanvittige Sennheiser ”Orpheus” HE1, som man ikke engang har råd til at drømme om

Evnen til at spille endnu bedre med kabel – og bedst med alting slukket – er et uventet trumfkort, der gør Dali iO-12 til mere end ”bare” fremragende trådløse hovedtelefoner.