annonce

Årets bedste film og TV-serier 2019-2020

Småspændende filmår med stadig større streaming-fokus

Op imod 450 timer (!) har vi brugt foran TV’et/lærredet for at hjælpe dig med at skille klinten fra hveden (og ja, der er meget klinte derude). Et spændende år med stadig større fokus på streaming-giganterne.

Op imod 450 timer (!) har vi brugt foran TV’et/lærredet for at hjælpe dig med at skille klinten fra hveden (og ja, der er meget klinte derude). Et spændende år med stadig større fokus på streaming-giganterne.

At sammenfatte et helt års film og TV-serier er altid en besynderlig oplevelse. Overraskende mange film og serier har man glemt, perler kommer frem fra glemslen igen, og man får mere et helhedsbillede af året, der er gået.

Bortset fra liggesår og et stigende glykæmisk indeks har der været mange timer med god underholdning, overraskelser, nyskabelser og fremragende skuespil, men også meget middelmådighed og satsning på sikre kort.

Filmfokus og lokal satsning fra Netflix

Netflix har de sidste tre-fire år mangedoblet budgetterne til egenproduktioner, hvilket ikke mindst er kommet lokale produktioner til gode, f.eks. den svenske Quicksand og den (katastrofalt dårlige) britisk-norske The Innocents. Også HBO er i år hoppet med på vognen med ​​lokale serier, f.eks. den norske Beforeigners. Hvis ikke 1. sæson var et pletskud, så bød den på et lovende præmis, der kan holde mange sæsoner.

Ud over de mange serier har egenproducerede film fået stadig større budgetter med det resultat, at streaming-giganterne nu formår at tiltrække de største navne fra Hollywood, både foran og bag kameraet. Roma satte en ny standard og vandt da også en Oscar som årets bedste fremmedsprogede film.

Lad os håbe, at normen ikke bliver letbenede komedier som Murder Mystery – en film, der går tretten af på ​​dusinet. Netflix imponerede i år med film som Outlaw King, The Highwaymen og Triple Frontier, og senere på året lancerer de en af ​​de film, vi har størst forventninger til i år, The Irishman af Martin Scorsese med Robert De Niro og Al Pacino i hovedrollerne.

Den slags store satsninger lover godt for streaming-udbuddet (og sender et faresignal til biografmarkedet). Netflix bliver da også nødt til at satse endnu hårdere på godt egenproduceret indhold, nu hvor Disney+ kommer i det nye år.

annonce

Meget stærkt serieår

Bortset fra maveplaskeren The I-Land har året, ikke mindst sensommeren og efteråret, budt på mange seriegodbidder, såsom den skræmmende Chernobyl, den spændende True Detective (3. sæson), den intrikate Sharp Objects, den originale Sex Education, den eksotiske I Am the Night, den klassiske Bosch (5. sæson), den actionfyldte Jack Ryan, den superspændende The Spy, den nyskabende Carnival Row – og sidst, men ikke mindst den storslåede afslutningssæson af den episke Game of Thrones. Snart får vi også mere af Billy Bob Thornton at se i den herlige Goliath.

annonce

Biografmarkedet har stadig overdrevet fokus på remakes og superhelte; det er streaming-tjenesterne, der står for innovation og nye satsninger. Når det er sagt, så var vi imponeret af afslutningen af ​​Avengers-sagaen, Endgame, ligesom man heller ikke skal kimse af remakes af gamle klassikere – se bare den fantastiske A Star is Born.

De mange nedture og skuffelser lader vi passere i stilhed. Dem og tusindvis af andre film og TV-serier kan du læse anmeldelser af på vores website. Godt nyt film- og TV-år!

picture1 picture2 picture3 picture5 picture6 picture7 picture8
<
>
annonce

Årets bedste TV-Serie

Chernobyl

Kommunismens fallit

Strålende (!) serie, der belyser, hvordan kommunismen som system var en afgørende faktor i den forfærdelige Tjernobyl-­katastrofe.

I år er det 33 år siden, at en af reaktorerne på atomkraftværket i Tjernobyl i det daværende Sovjetunionen (i dag Ukraine) bogstavelig talt sprang i luften. Den værste atomulykke nogensinde var en kendsgerning – og sovjetrusserne gjorde alt, hvad de kunne, for at dække over skandalen.

Det er en dyster scenografi, vi præsenteres for. Den lille by tæt på det store atomkraftværk er arketypisk russisk med gigantiske betonboligblokke så grå, ensformige og dystre, som kun en totalitær kommunistisk stat kan bygge dem.

Kraftværkets ledelse forsøger så længe som muligt at dække over katastrofen. Med løgne, bedrag og hårdnakket benægtelse rapporterer de til Moskva, at alt er under kontrol, og at strålingen er ubetydelig. Her må hverken enkeltpersoner eller staten tabe ansigt.

Generalsekretær Gorbatjov udpeger Boris Sjerbina (Skarsgård) til at rejse til Ground Zero og rapportere tilbage til Kreml. Med ham følger landets førende kernefysiker, Valerij Legasov (Harris). Katastrofens omfang afdækkes gradvis i al sin gru, og Sjerbina og Legasov får ansvaret for at rydde op i dette helvede.

Den kommunistiske partielite, godt hjulpet af et effektivt KGB, gjorde sit yderste for at dække over og nedtone katastrofen. Regimet skulle for enhver pris undgå ridser i lakken – så meget for glasnost …

Flere scener domineres af tungt teknisk fagsprog, men det forklares, så lægfolk kan forstå det, og dermed bliver Chernobyl både underholdende og lærerig.

I dag har alle hørt om ulykken – og fået deres del af det radioaktive nedfald, der også bredte sig til vores breddegrader. Langt mindre kendt er det, at ulykken var tæt på at udvikle sig til en endnu større katastrofe, der ville have gjort et halvt kontinent ubeboeligt i århundreder.

annonce
annonce

“Fordelen” ved et totalitær regime er, at der ikke stilles spørgsmål, og at liv kan ofres, uden at folket gør oprør. Hvilket faktisk bidrog til at begrænse katastrofens omfang. Seriens stærkeste scene er, da “frivillige” soldater kommanderes ud på reaktorens tag for at skovle ekstremt radioaktiv grafit ned i krateret. Efter at have opholdt sig to-tre minutter på taget vil man dø af strålingen.

Stellan Skarsgård er solid som svensk granit og passer perfekt til rollen som partipamperen, der efterhånden får et mere nuanceret syn på både katastrofen, dækoperationen og selve regimet. Afgjort seriens mest fascinerende karakterudvikling. Jared Harris er også perfekt castet som den lidt tørre atomfysiker med den store retfærdighedssans, der dog ikke går af vejen for at ofre nogle liv, hvis det er påkrævet.

Trods nogle mindre svagheder er Chernobyl klart årets bedste serie. Skræmmende virkelighedstro drama, fremragende skuespil og en dramaturgi, der er som taget ud af Helvede selv, gør den til en øjeblikkelig klassiker.

annonce

Årets bedste film

A Star is Born

Kemien slår gnister

Cooper og Gaga synger sig ind i filmhistorien med et ­medrivende remake af “modgang gør stærk”-klassiker.

Som instruktør og hovedrolleindehaver giver Bradley Cooper os den fjerde filmatisering af A Star Born, en historie om menneskeligt forfald, håb, drømme, kærlighed, og hvordan det utænkelige faktisk kan ske, at en ukendt stripklubsangerinde kan slå igennem som musikalsk superstjerne – only in America!

Den unge servitrice Ally (Gaga) supplerer sin ringe indkomst ved at synge på en natklub én aften om ugen. Hun har en drøm om at optræde for et stort publikum og leve af musikken, men ingen har opdaget hende, og hun falder heller ikke ind i den modelskabelon, som nutidens kvindelige popsanger har.

En aften, hvor hun synger i baren, holder den populære country-stjerne Jackson Maine (Cooper) en storslået stadionkoncert i byen. På trods af et usandsynlig stort indtag af alkohol og piller holder den lidt fallerede stjerne sig på benene koncerten igennem – men på vej tilbage til hotellet trænger han til en drink …

Det uundgåelige sker: Den gamle ræv charmerer Ally i sænk, opmuntrer hende til at satse på musikken og tager hende straks på sin igangværende turné.

Alkoholiseret musikers nedtur er som udgangspunkt ikke noget særlig originalt plot; et karakterstudie, som bl.a. Jeff Bridges ramte på kornet i Crazy Heart for nogle år siden. Det kan let indvendes, at historien er fuld af klicheer og usandsynligheder, men så godt og ægte, som den fortælles her, lader vi os velvilligt rive med.

A Star is Born er Lady Gagas første hovedrolle, ligesom det er første gang, Bradley Cooper instruerer, og begge slipper fra debuten med glans!

Historien er både rørende, tårepersende og fuld af klichéfælder, men Cooper styrer trygt uden om de åbenlyse faldgruber. Han gør filmen til et stærkt personligt drama, som vi kan genkende os selv i og relatere til. Ovenikøbet synger han som en durkdreven gammel country-sanger!

annonce
annonce

At Lady Gaga ikke tidligere har spillet en hovedrolle, er en skam, for hun er som skabt til rollen som den frustrerede, usikre Ally, der hverken lykkes med karrieren eller kærligheden og stadig bor hjemme hos sin far.

Fotograferingen er sober, smuk og nærgående, og fanger parret på det mest personlige plan, samtidig med at filmen er elegant klippet, og Cooper formår at give den en særdeles vellykket dramaturgisk opbygning. Det eneste, vi har at indvende, er at Allys karriere skyder lidt for hurtigt fart, og at hendes unge manager er lige lovlig stereotyp og karikeret.

Grundelementerne i historien er lige så gamle som den menneskelige historie, men Cooper og medforfatter Eric Roth evner at gøre den nye version aktuel og relevant for vor tid. Læg hertil hverdagsdrama, umulig kærlighed, mellemmenneskelige relationer, heftig musik og et hold skuespillere, der leverer deres ypperste, og du har opskriften på en klassiker. (TA)

picture1
<
>
annonce

ÅRETS INSTRUKTØR


Læs anmeldelsen her Alfonso Cuarón (Roma)

Alfonso Cuarón tager os med på en tids- og klasserejse tilbage til barndommens Mexico. Med Roma giver han os sin egen, nærmest selvbiografiske historie fra opvæksten i bydelen Roma i Mexico City i begyndelsen af 1970’erne. Cuarón giver os lange, eftertænksomme scener, hvor han i den grad giver os mulighed for at lære personerne at kende og går i dybden med deres enkle liv og komplicerede levned. Sjældent har vi set en film smukkere fotografe- ret (og klippet) end Roma. Filmfotografen er ingen ringere end instruktøren selv, som tager os med på en nærmest svævende rejse med langsomme panoreringer, der giver et unikt nærvær. Det er en af de smukkeste og mest subtile film, vi længe har set. Det dvælende tempo og det langsommeligt opbyggede plot gør, at det tager lidt tid, før man kommer ind i filmen, men når man først bliver grebet af den, så holder den fast og suger én ind i sin nærmest episke, men åh så enkle historie om enkeltindividers skæbne.

ÅRETS KVINDELIGE SKUESPILLER


Læs anmeldelsen her Saoirse Ronan (Mary Queen of Scots), Regi: Josie Rourke

To fyrrige dronninger strides om magten over Storbritannien med religionskonflikt som dramatisk bagtæppe. I begyndelsen af 1560’erne vender den 18-årige Mary Stuart (Ronan) tilbage til sit hjemland, Skotland, Den debuterende instruktør Josie Rourke fortæller historien om en af de mest fascine- rende kongelige fejder i Europa på en forfris- kende måde og set fra en ny vinkel. Det er de to kusiners kvindelige fællesskab og kamp mod mandeverdenen, der er i fokus. Mary Queen of Scots er ikke bare endnu et pompøst kostumedrama, men dramatisk historiefortælling med hib til vores egen tid, alt sammen toppet med imponerende præstationer af Margot Robbie og ikke mindst Saoirse Ronan. Ronan fremstiller den komplekse, men lidt naive dronning med pondus og får både hendes stolthed og mange svage sider frem på en usædvanlig menneskelig måde, som man kan relatere til. At hun blev snydt for en Oscar-nominering, er en skam.

ÅRETS MANDLIGE SKUESPILLER


Læs anmeldelsen her Mahershala Ali (True Detective, sesong 3), Regi: Jeremy Saulnier

Efter fejltrinet i Los Angeles er krimiserien True Detective tilbage på vindersporet. Ligesom for veteranerne Woody Harrelson og Matthew McConaughey i 1. sæson er det endnu en gang en cold case, der skal ses på med friske øjne. Vi hopper ind i handlingen i 1990, hvor den erfarne kriminaldetektiv Wayne “Purple” Hayes (Mahershala Ali fra House of Cards) igen må forklare sig angå- ende den efterforskning, han ledte i 1980, da to børn forsvandt fra en lille by i Arkansas. Indimellem hopper vi elegant frem til 2015, hvor vi møder den pensionerede, lettere demente Hayes, som interviewes af en TV-station til en cold case-dokumentar (!) om Purcell-forsvindingerne. Al denne kompleksitet i figuren får Mahershala Ali frem på den mest elegante og naturlige måde. Han har en stoisk ro over sig, spiller ikke med store fagter og gestik, men får subtilt alle nuancer i personen frem. En præstation på højde med McConaugheys i 1. sæson.

Årets FAMILIEFILM


Læs anmeldelsen her Spider-Man: Into the Spider-Verse, Regi: Bob Persichetti

Vi har mistet tællingen med, hvor mange gange Spider-Man-serien er blevet rebootet, men Spider-Man: Into the Spider-Verse er kort og godt en vanvittig underholdende og origi- nal film! Ét er, at filmen er underholdende, figurerne interessante og hjertevarme, og Miles’ historie både troværdig og engagerende. Så meget desto mere glædeligt er det, at animationen også er fremragende, original og en fryd for øjet! Med klare elementer af de originale, klas- siske Spider-Man-tegneserier og samtidig et moderne formsprog og et festfyrværkeri af ÅRETS 4K BLU-RAY-UDGIVELSE farver, dybde og nyskabende, originalitet. Sjældent har vi haft lavere forventninger til en film og er blevet så overraskede. Spi- der-Man: Into the Spider-Verse vandt da også meget fortjent en Oscar som årets bedste ani- mationsfilm. Filmen kunne med fordel være skåret lidt ned – der er nogle unødvendige dødpunkter hist og her – men allerede nu tør vi godt kalde den en animationsklassiker.

ÅRETS 4K UHD BD-UDGIVELSE


Læs anmeldelsen her First Man, Regi: Damien Chazelle

Vi er tidligere blevet imponeret af heftige scener fra verdensrummet og rumfarten, f. eks. i Apollo 13 og ikke mindst Gravity, men First Man tager det til nye højder. Fotograferingen er i verdensklasse, og de mange nærbilleder giver os en klaustrofobisk følelse a la den, astronauterne må have oplevet, da de blev skudt ud i det store intet. Idet løfteraketterne fyres af, er vi en flue på væggen og suges ind i den actionfyldte scene, godt hjulpet af et lydspor, der er farlig tæt på at gøre skade på husets fundament! En historisk vigtig film, fornemt fotograferet, med fremragende skuespil og sitrende spænding. 4K-kvaliteten får det ypperste frem i denne film, med knivskarpe kontraster i et usædvan- lig detaljeret billede. Det heftige surro- und-spor (Dolby Atmos) er helt igennem fan- tastisk, og vi sidder nærmest lamslået i sofaen, da raketterne fyres af. Herligt! Bonusmaterialet består af udeladte scener, kommentarspor samt otte korte features. (

ÅRETS SPECIALFILM


Læs anmeldelsen her Springsteen on Broadway, Regi: Thom Zimney

Med showet Springsteen on Broadway spil- lede Bruce Springsteen (69) på en af de mindste scener, han har optrådt på de sidste 40 år. Netflix genskaber magien fra de intime shows. Hele showet er bygget op omkring det selvbiografiske Hans vanskelige forhold til sin far og hans op- og nedture i livet går som en rød tråd gennem det hele. Springsteen har nøje udvalgt en række numre, der definerer vigtige øjeblikke i hans liv, og som fortæller os noget essentielt. Det er på dette plan, Broadway-showet fungerer så godt: Teksterne og historierne flettes naturlig sammen og uddyber den store samtale. Showet har en flot dramaturgisk opbyg- ning og er nydeligt filmet og sobert klippet. Vi har aldrig oplevet ham stærkere, mere intens, emotionel og ægte. Med dette Bro- adway-show skriver The Boss endnu en gang rockhistorie

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

annonce