Som instruktør og hovedrolleindehaver giver Bradley Cooper os den fjerde filmatisering af A Star Born, en historie om menneskeligt forfald, håb, drømme, kærlighed, og hvordan det utænkelige faktisk kan ske, at en ukendt stripklubsangerinde kan slå igennem som musikalsk superstjerne – only in America!
Den unge servitrice Ally (Gaga) supplerer sin ringe indkomst ved at synge på en natklub én aften om ugen. Hun har en drøm om at optræde for et stort publikum og leve af musikken, men ingen har opdaget hende, og hun falder heller ikke ind i den modelskabelon, som nutidens kvindelige popsanger har.
En aften, hvor hun synger i baren, holder den populære country-stjerne Jackson Maine (Cooper) en storslået stadionkoncert i byen. På trods af et usandsynlig stort indtag af alkohol og piller holder den lidt fallerede stjerne sig på benene koncerten igennem – men på vej tilbage til hotellet trænger han til en drink …
Det uundgåelige sker: Den gamle ræv charmerer Ally i sænk, opmuntrer hende til at satse på musikken og tager hende straks på sin igangværende turné.
Alkoholiseret musikers nedtur er som udgangspunkt ikke noget særlig originalt plot; et karakterstudie, som bl.a. Jeff Bridges ramte på kornet i Crazy Heart for nogle år siden. Det kan let indvendes, at historien er fuld af klicheer og usandsynligheder, men så godt og ægte, som den fortælles her, lader vi os velvilligt rive med.
A Star is Born er Lady Gagas første hovedrolle, ligesom det er første gang, Bradley Cooper instruerer, og begge slipper fra debuten med glans!
Historien er både rørende, tårepersende og fuld af klichéfælder, men Cooper styrer trygt uden om de åbenlyse faldgruber. Han gør filmen til et stærkt personligt drama, som vi kan genkende os selv i og relatere til. Ovenikøbet synger han som en durkdreven gammel country-sanger!
At Lady Gaga ikke tidligere har spillet en hovedrolle, er en skam, for hun er som skabt til rollen som den frustrerede, usikre Ally, der hverken lykkes med karrieren eller kærligheden og stadig bor hjemme hos sin far.
Fotograferingen er sober, smuk og nærgående, og fanger parret på det mest personlige plan, samtidig med at filmen er elegant klippet, og Cooper formår at give den en særdeles vellykket dramaturgisk opbygning. Det eneste, vi har at indvende, er at Allys karriere skyder lidt for hurtigt fart, og at hendes unge manager er lige lovlig stereotyp og karikeret.
Grundelementerne i historien er lige så gamle som den menneskelige historie, men Cooper og medforfatter Eric Roth evner at gøre den nye version aktuel og relevant for vor tid. Læg hertil hverdagsdrama, umulig kærlighed, mellemmenneskelige relationer, heftig musik og et hold skuespillere, der leverer deres ypperste, og du har opskriften på en klassiker. (TA)
