Her er en pladespiller for folk med en begyndende eller veletableret pladesamling. Måske har de også ejet en Garrard engang og har fundet vinylpladerne frem igen, eller måske er de rene begyndere i den analoge vinylverden.

Uanset hvad, så har de én ting til fælles: De er mindst lige så optaget af lyden som af æstetikken. En pladespiller er jo et instrument til at afspille musik på og kan sagtens tåle at stå fremme i et velmøbleret hjem. Især når den ser så velgjort og tiltalende ud som Pro-Ject The Classic Superpack.

Lydkvalitet

Mens den almindelige Classics nærmeste konkurrent hedder Rega Planar 3, skal Superpack-udgaven hamle op med den nyere Planar 6. En pladespiller, hvor al elektronik er placeret i en ekstern strømforsyning, inklusive hastighedsomskifter og start/stop.

Planar 3 fås enten med en Rega Exact MM-pickup til omtrent samme pris som The Classic Superpack eller med en Rega Ania MC-pickup mod et tillæg til prisen.

The Classic Superpack tager det hele et skridt længere i retning af varm og fyldig klang. Det lyder ikke så skarpt og fokuseret som med Planar 6, men der er mere krop i bassen.

Norske Maya Viks debutalbum, Château Faux-Coupe, blev udgivet på vinyl i et begrænset oplag. Her er der en fin tyngde i bassen, og The Classic Superpack lyder federe – hvis man kan sige det sådan – end Planar 6. Rytmerne har mere vægt, der er mere kraft bag slagene på stortrommen, og på Pat Methenys 80/81 lyder guitarklangen mere fyldigt.

Konklusion

Hvis man kan strække budgettet fra en Pro-Ject The Classic til Superpack-udgaven, er det afgjort de ekstra penge værd. Bedre motorstyring og en bedre pickup er med til at løfte lydkvaliteten fra pladespilleren til øverste niveau i denne prisklasse.

The Classic Superpack er et godt match til vores reference i klassen, Rega Planar 6, og har sin egen måde at præsentere musik på, som er meget let at holde af. En pladespiller med klare referencekvaliteter! LS