TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Opdateret Asus ZenBook S kommer med 3:2 skærm

3:2-skærmen får 3.3K opløsning, 500 nits lysstyrke og Pantone-certificering.

Af / 02/02/2021 - 16:01
Opdateret Asus ZenBook S kommer med 3:2 skærm

Asus ZenBook S-serien består af ultrabooks med topspecifikationer, og sædvanligvis befinder vi os i den dyre ende af prisspektret. Den seneste model i serien, Asus ZenBook Flip S gav vi fem stjerner og vores specielle anbefaling, så vi spidser altid ører, når der er nye ZenBook S-modeller på vej fra den taiwanesiske elektronikgigant.

Og det er der nu. Asus er nemlig klar med en opgraderet udgave af ZenBook S (UX393), denne gang med IPS touch-skærm på 13,9″ i 3:2-format, som vi også har set det fra bl.a. Microsoft og Huawei med hhv. Surface Laptop 3 og MateBook X.

Asus ZenBook S (UX393)
3:2-formatet betyder, at det samlede skærmareal bliver større end ellers, og desuden bliver skærmen højere, end man er vant til. (Foto: Asus)

Første Asus ZenBook S med 3:2-skærm

3:2-formatet har flere fortrin. Dels bliver det samlede skærmareal større end ellers, og dels bliver skærmen højere, end man er vant til.

Det er især godt, når man læser websider i sin browser eller arbejder i klassiske produktivitetsværktøjer som Word og Excel, mens man til gengæld oplever sorte bjælker og kommer lidt længere væk fra biograffølelsen på Netflix og YouTube.

Asus lover, at 3:2-formatet kommer til sin ret i den nye ZenBook S med både 3.3K opløsning, 500 nits lysstyrke og Pantone-certificering. Desuden kommer computeren med 100 procent DCI-P3 farveskala. Med andre ord skal den nye ultrabook være særdeles velegnet til redigering af både billeder og video. Sort er virkelig sort, og når det gælder, er der fuld knald på farverne og lysstyrken, forsikrer Asus.

Annonce
Pressrelease UX393 2
Asus har også fået plads til et numerisk tastatur – nemlig den såkaldte NumberPad, som tænder for et lysende felt af numeriske taster på computerens touchpad. (Foto: Asus)

Øvrige specifikationer

Udover skærmen har de øvrige dele af den kommende Asus ZenBook S (UX393) også fået masser af kærlighed. Således kommer den ultrabærbare med Intel Core i7-processor, Intel Iris X Graphics-arkitektur, 16 GB RAM, 1 TB SSD, Wi-Fi 6 samt den såkaldte NumberPad, som tænder for et lysende felt af numeriske taster på computerens touchpad.

Dertil kommer to gange USB-C, der også understøtter Thunderbolt 4, en enkelt USB-A samt HDMI 2.0.

Maskinen måler 306 x 224 x 15.7 mm og vejer 1,35 kg.

Pris og tilgængelighed

Asus ZenBook S (UX393) er tilgængelig nu til en vejledende pris på 13.999 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Google på vej til at lancere laptop

Apple køber Pixelmator

Google får ultra-giga-astronomisk bøde i Rusland

Nu kommer Apples AI-laptop

Fejlplaceret ladestik igen

Ny Mac Mini er mindre og hurtigere

Mac Mini M4 lækket af Amazon

Nu kommer den første iMac med M4-chip

Kommer Mac M4 i næste uge?

Intel og AMD i fælles front mod Qualcomm

Det er først nu, vi får ægte AI-PC'er.

Endelig fik vi AI på PC'en!