TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Disse smartphones får ny Snapdragon 888 processor

Qualcomm har i forbindelse med Snapdragon Tech Summit lanceret efterfølgeren til Snapdragon 865. Den nye Snapdragon 888 vil være at finde i adskillige Android-flagskibe i 2021.

Af / 02/12/2020 - 14:38
Disse smartphones får ny Snapdragon 888 processor

I år foregik det virtuelt, men alligevel havde Qualcomms topchef, Cristiano Amon, vigtige nyheder på programmet, da han i går holdt sin keynote-præsentation i forbindelse med årets Snapdragon Tech Summit.

Her kunne han nemlig præsentere Qualcomms kommende Snapdragon 888-processor, som bliver chipproducentens absolutte flagskibsprodukt i 2021.

day 1 keynote speaker cristiano amon president qualcomm incorporated
Qualcomms topchef, Cristiano Amon, præsenterede i går firmaets nye Snapdragon 888-processor. (Foto: Qualcomm)

Langt de fleste producenter af Android-mobiler baserer deres smartphones på Qualcomms processorer, og derfor giver Qualcomms nyeste teknologi os et kraftigt fingerpeg om, hvad vi kan forvente os af næste års topmobiler.

Som sine forgængere Snapdragon 855 og Snapdragon 865 er den nye Snapdragon 888 ikke blot en CPU, men et helt “System-on-a-Chip” (SoC). Det betyder, at processoren består af flere forskellige komponenter, herunder et integrereret 5G-modem, Qualcomm X60, som understøtter sub-6GHz og mmWave 5G med downloadhastigheder på op til 7,5 Gbps!

 

Annonce

Med Snapdragon 888 får næste års smartphones også kraftigt forbedrede gaming-funktioner, bl.a. hurtigere grafikydelse med en billedhastighed på 144 fps, ligesom processoren kommer med forbedret kunstig intelligens, der f.eks. skal forbedre mobilernes kameraer, herunder billeder taget i mørke omgivelser.

snapdragon 888 front chip in studio
Snapdragon 888 er ikke blot en CPU, men et helt “System-on-a-Chip” (SoC). (Foto: Qualcomm)

Her er producenterne, som vil bruge Snapdragon 888

Qualcomm løftede også sløret for nogle af de mobilproducenter, som allerede har planer om at basere deres bedste smartphones på den nye Snapdragon 888-platform.

Hertil hører Asus, Black Shark, LG, Meizu, Motorola, Nubia, Realme, OnePlus, Oppo, Sharp, Vivo, Xiaomi og ZTE. Derudover vil Motorola og Oppo anvende X-versionen af den nye processor i kommende produkter.

Selvom Samsung ikke blev nævnt ved navn i forbindelse med præsentationen, forventes det også, at Snapdragon 888 vil være motoren i den kommende Galaxy S21 på udvalgte markeder.

Hele gårsdagens keynote fra Snapdragon Tech Summit kan du se herunder:

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

EU vil tvinge Apple til at give Android adgang til AirDrop og AirPlay

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android

Gemini Live på dansk!