TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Mazda MX-30

Mazda MX-30 er en kompakt SUV, der ligner den fossile CX-30, men bl.a. har fået “selvmordsdøre” bagi. Altså at dørene er hængslet bagtil – et nik til sportsvognen RX-8.

Tre digitale skærme omgiver chaufføren: Et 7 tommers digitalt instrumentbræt, en 8,8 tommers central infotainment-skærm og en 7 tommers touch-skærm, der betjener klima-anlægget.

Opladningen kører ikke ligefrem i olie, da CCS-stikket maksimalt klarer 50 kW hurtigopladning (DC). Almindelig opladning sker med op til 6,6 kW (230 V/32 A, 1 fase).

Standardlydanlægget består af otte højttalere og har DAB, USB og Bluetooth. Det bedste anlæg får du, når du opgraderer til udstyrsniveauet Cosmo. Det er så fra Bose med 12 højttalere. Bashøjttalerne er placeret helt nede i bunden af kabinen foran fødderne på chauffør og forsædepassager. Det er her, basresponsen er bedst ifølge Bose.

AudioPilot-funktion måler støjniveauet i kabinen, analyserer bilens hastighed og justerer lydniveauet i anlægget derefter. Vi får også surround-effekt.

Adaptiv fartpilot er standard, mens adaptivt LED-lys er ekstraudstyr.

mazda mx 30 inside

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *