Anmeldelse: 11.22.63

Få historiske begivenheder har traumatiseret det amerikanske folk mere end det sagnomspundne mord på USA’s 35. præsident, John Fitzgerald Kennedy. JFK blev skudt og dræbt i Dallas, Texas, den 22. november 1963 (deraf seriens titel). Ifølge både anklagemyndigheden, myndighederne og den efterfølgende Warren-kommission blev mordet planlagt og udført af en ensom ulv: Den tidligere marinesoldat, der senere blev kommunist og hoppede af til Sovjetunionen, Lee Harvey Oswald.

https://www.youtube.com/watch?v=NXUx__qQGew

Gyserkongen

Vi befinder os i Maine i 2016. Her arbejder den karismatiske Jake Epping (Franco) som engelsklærer samt aftenskoleunderviser for voksne forfatterspirer. Dagens frokost nyder han altid på Al’s Diner. Al (Cooper) har holdt sin biks kørende i 35 år og er en af Jakes gode venner. Idet Jake bliver præsenteret for skilsmissepapirer fra konen, kommer Al krybende frem fra disken, tydeligvis syg. Og ser pludselig flere år ældre ud end for få minutter siden …

11.22.63 er baseret på en roman af verdens mest filmatiserede nulevende forfatter, gyserkonger Stephen King. På produktionssiden er selveste J.J. Abrams med som executive producer. Abrams står som instruktør bl.a. bag Star Trek: Into Darkness og Star Wars: The Force Awakens, og er her til efteråret igen aktuel som producer med tv-serien Westworld på HBO.

Rabbit hole

Plottet har – i vanlig King-stil – både overnaturlige træk og visse gyserelementer, men den drivende kraft er den nidkære jagt på JFK’s morder. Og her er vi ude i det, det kaldes kontrafaktisk historieskrivning, altså “Hvad nu hvis …”. Eksempelvis: “Hvad nu hvis Hitler var blevet skudt før 1937, hvordan ville historien så have set ud?”

I 11.22.63 er målet at forhindre mordet på JFK for på den måde at bane vejen for en bedre verden. Al er overbevist om, at vi hverken ville have haft Vietnamkrigen eller et så krigsliderligt USA, hvis JFK havde fået lov til at leve videre og forhåbentlig sidde to perioder. Derfor sender han Jake tilbage til 1960 – hans diner har en skjult tidsportal – med følgende mål: Find ud af, om Oswald handlede alene, og i så fald dræb ham inden den 22. november 1963.

Et twist på historien er, at Jake kun kan sendes tilbage til den 21. oktober 1960, og hvis han vælger at vende tilbage til nutiden igen, vil alt bliver nulstillet. Samtidig vil fortiden altid “bekæmpe” enhver forandring …

Der er med andre ord nogle ting, man ukritisk må acceptere for overhovedet at få nogen glæde af historien. Men har man først accepteret dens præmisser, så er det er en særdeles vellavet, spændende og underholdende miniserie, vi præsenteres for.

Jagten på en morder

Gennem godt syv timer følger vi Epping (som i fortiden skifter navn til James Amberson) og hans strabadser med at udrede hændelsesforløbet op til, at JFK bliver skudt. Desuden byder serien på en række sidehistorier, såsom at Jake prøver at redde en af sine voksne elevers familie (faren dræbte dem i 1960).

Da Jake besøger Kentucky, møder han Bill (MacKay), som insisterer på at hjælpe ham. Jake accepterer modvilligt, og de prøver at opbygge en “normal” tilværelse i den lille by Jodie mellem Dallas og Fort Worth. Her genoptager Jake lærergerningen og forelsker sig i kollegaen Sadie (Gadon), mens Bill bruger dagene på at overvåge Oswald (Webber). Men Sadie har også noget snavs fra fortiden i sin bagage.

James Franco lykkes rigtig godt i rollen som den meget almindelige skolelærer, der kastes ud på dybt vand. En mand med gode intentioner og en pæn portion naivitet, men fast besluttet på at fuldføre sin mission. Historien er fascinerende, byder en hel del morsomheder omkring forskellen mellem 1960 og 2016, og er også ret spændende. 1960’erne er genskabt ned til mindste detalje – fra tøj til biler, huse og interiører – og vi møder også en del historiske personer.

Dramaturgien er velfungerende, den komplekse fortælling passer som hånd i handske til miniserieformatet, og de virkelige historiske begivenheder flyder gnidningsløst sammen med fiktionen. Dertil kommer, at 11.22.63 byder på meget godt skuespil, ikke mindst fra Daniel Webber, der rammer Oswald lige på kornet, og Chris Cooper samt Franco selv.

Hovedindvendingerne mod denne ellers rigtig gode serie er for meget fokus på sidehistorierne og det komplet uforståelige i, at Jake gang på gang lader sig distrahere så meget, at hele missionen bringes i fare. Han træffer alt for mange dårlige valg til, at det virker troværdigt, og nogle af de forhindringer, han udsættes for, forekommer lige lovlig søgte. Vi strækker os til fem tynde stjerner.

Teknisk

Surround-sporet (dts-MA 5.1) er meget vellykket og detaljeret. Dialogerne er altid krystalklare, og subwooferen har virkelig noget at arbejde med i de heftige scener. Billedkvaliteten er generelt rigtig god, men lidt for svingende. Indimellem bliver billedet for uskarpt. Af bonusmateriale får vi kun et kvarters bag-om-filmen, som dog – trods sin korte spilletid – indeholder mange godbidder.