TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 12 Monkeys, 2. sæson

HBO

Sidste år lancerede den amerikanske tv-kanal Syfy serien 12 Monkeys baseret på Terry Gilliams prisbelønnede film af samme navn. Seeroplevelsen dengang var ikke specielt imponerende, og desværre er anden runde heller ikke opløftende.

Af / 27/04/2016 - 04:00
12 Monkeys, 2. sæson
Lorentz Celo

Serien tager udgangspunkt i Gilliams film og fortæller i grove træk om James Cole (Stanford), der bliver sendt tilbage i tiden fra år 2043 for at forhindre, at størstedelen af menneskeheden bliver udslettet af en dødelig virus. Cole får bl.a. hjælp af forskeren Cassandra Railly (Schull). Anden sæson tager tråden op fra forrige runde, og vores helte må kæmpe med en række udfordringer i både fortid og fremtid.

Da første sæson dukkede op, var der ingen tvivl om, at Syfy har fundet en glimrende inspirationskilde til tv-serien. Præmisset og baggrunden er tillokkende, og i spillefilmen fungerede det virkelig godt. Desværre er serieversionen blevet for svag på mange måder. Skuespillerne – især vores helt – imponerer ikke, historierne er dårligt formidlet, og hele produktionen bærer præg af lavbudget.

12 Monkeys - Season 2 12 Monkeys - Season 2 12 Monkeys - Season 2 12 Monkeys - Season 2 12 Monkeys - Season 2
<
>
12 Monkeys, 2. sæson

Det hjælper heller ikke på helhedsindtrykket, at 12 Monkeys meget tydeligt er klippet for at passe til reklamepauserne på amerikansk tv. Tre stjerner. (Anmeldelsen er baseret på sæsonens to første episoder).

Anden sæson af 12 Monkeys kan streames på HBO fra den 19. april med et nyt afsnit hver uge, og den tekniske gengivelse af både lyd og billede holder fortsat god kvalitet.

Annonce

Karakter
12 Monkeys, 2. sæson

Fakta:

  • Release: 19. april 2016
  • Instruktion: David Grossman m.fl.
  • Med: Aaron Stanford, Amanda Schull, Kirk Acevedo, Todd Stashwick, Emily Hampshire, Barbara Sukowa
  • Genre: Science fiction
  • Land: USA
  • År: 2015
  • Tid: 09:06 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *