Anmeldelse: 12 Years a Slave

Efter at to lykkejægere (som påfaldende minder om Ræven og Katten fra Pinocchio) har solgt ham videre, bliver Solomon vist frem som et stykke velhængt kød på slavemarkedet i New Orleans. En kynisk slavesælger (fremragende portrætteret af Paul Giamatti) faldbyder sine “præmietyre” og praler af deres styrke, ranke ryg og flotte tænder. Plantageejere kommer langvejsfra for at sikre sig den bedste “arbejdskraft”.

Solomon bliver købt af en tilnærmelsesvis human plantageejer (Cumberbatch), som ser noget særligt i ham og derfor viser ham en vis grad af tillid og medmenneskelighed. En medmenneskelighed, der gør det så meget desto sværere at forstå, at han kan leve med sig selv som slaveejer. En af filmens stærkeste øjeblikke er, da Eliza (som blev solgt sammen med Solomon og skilt fra sine to små børn) grædende ankommer til plantagen, hvorpå husets fru siger: “Noget at spise og lidt hvile, og børnene vil snart være glemt.”

Imellem alle grusomhederne, når det ser sortest ud for Solomon, flygter han i tankerne tilbage til sit gamle liv – et liv, som vi brutalt bliver revet væk fra, når han igen stå ansigt til ansigt med ondskaben sat i system og den utrolige foragt for menneskeheden og livet. På denne måde lykkes det instruktøren Steve McQueen at skabe kontraster og mere liv i en ellers lineær historie.

Midt i al elendigheden tager McQueen sig tid til at favne det smukke, næsten mytiske Louisiana-landskab. Vi får lange scener med nydeligt lys og foto af Sean Bobbitt, idet han svæver over det smukke sumplandskab. Et varmt og ugæstfrit landskab, hvor de sorte må arbejde dagen lang med at høste sukkerrør og bomuld. Men igen er filmen fyldt med kontraster. Da Solomon pludselig slår igen, bliver vi ukomfortabelt vidne til hans afstraffelse, hvor han i timevis må stå på tæer, halvvejs hængt i et træ, mens livet omkring ham går sin vante, sorgløse gang. Solen går ned, og Solomon bliver solgt til den tyranniske Edwin Epps (Fassbender).

12 Years a Slave er Fassbenders tredje film med McQueen, og han har tidligere tryllebundet os med sit skuespil i Shame og Hunger. Her går han linen helt ud – måske lidt for langt, men det er i så fald ikke hans skyld, men manuskriptet, der gør ham til et endimensionelt monster og en psykopat. Det er omkring ham og hans behandling af slaverne, at resten af ​​filmen spinder sin historie – og det er ikke noget pænt portræt!

Filmens store styrke er, hvor hverdagsagtigt og ordinært det lykkes at skildre slaveriet. Selv blandt de “gode” slaveejere er det blevet en del af kulturen og samfundet, som de tager for givet og ikke tænker over. De sorte er andenklasses mennesker – ikke værdige til andet end at være en hvid mands ejendom og trælle for ham hele livet, og de kan behandles, som det passer “ejeren”.

I fremstillingen af dette liv er Chiwetel Ejiofor et fund i hovedrollen. Han kan udtrykke utrolig meget med kun mimik og ængstelige øjne – uden antydning af overspil.

Filmen blev nomineret til hele ni Oscars og løb med den fornemste af dem alle, Årets bedste film, og det er langtfra tilfældigt: 12 Years a Slave er en film, som i den grad passer til the Oscars. Baseret på en sand historie, med fokus på undertrykkelse og en “umulig” kamp for overlevelse, svulstig musik og et episk drama, der ved, præcis hvilke knapper der skal trykkes på for at spille på vores følelsesregister.

Medproducent Brad Pitt skulle have holdt sig langt væk fra selve filmen; hans rolle er et mærkeligt brud på historien og virker utilfredsstillende. Desuden har McQueen et lidt for stort behov for at vise eksplicit vold. Vi kan sagtens forestille os de smerter, som Patsey (Lupita Nyong’o, der vandt en Oscar for bedste kvindelige birolle) lider, ved at høre hendes skrig og se hendes ansigt, uden at vi behøver at se, at huden er et åbent kødsår helt ind til rygsøjlen.

Billed- og lydkvaliteten (dts-MA 5.1) er gennemgående virkelig god, bortset fra enkelte meget mørke scener, hvor detaljerne drukner. Som bonus får vi en kort dokumentar om soundtracket samt den fremragende og fascinerende bag-om- filmen 12 Years a Slave: A Historical Portrait med en række interviews med folk både foran og bag kameraet.