Anmeldelse: 1923, 1. sæson

Så er det (endelig!) blevet tid til flere historier fra det mægtige Dutton-dynasti!

En af de tv-serier, der har fået en stadig større tilslutning i de senere år, er det moderne western-drama Yellowstone, med Kevin Costner i hovedrollen.

Moderne western

Yellowstone foregår i det moderne Montana, og centrerer sig om kvægdynastiet i den indflydelsesrige Dutton-familie og alle dens intriger, konflikter og åbenlyse, utilslørede magtbegær.

Familiens overhoved er John Dutton, eksemplarisk realiseret af Costner. Over fire sæsoner har vi fulgt deres strabadser for at bevare gården, kvægdriften og deres levevis – med alle tænkelige midler. Femte sæson havde premiere i november.

Vi gav sæsonens første afsnit 5 stjerner, men føler at Dutton & Co har trådt for meget vande i de sidste par afsnit – så meget, at handlingen nærmest er stagneret. Der har været lidt rigeligt med tid til flotte naturbilleder fra naturskønne Montana, med ensomme cowboys og klimprende country-musik.

Samtidig har karaktererne og den dramaturgiske udvikling nærmest stået stille.

Unik – og dybt bevægende – prequel

I den enestående prequel-serie til Yellowstone, 1883 (som havde premiere i januar sidste år), serverede showrunner Taylor Sheridan os den fascinerende baggrund for Dutton-klanen, og deres tumultiøse besvær med at etablere sig under nybyggertiden i USAs øde vildmark.

Vi rangerer stadig serien blandt de bedste shows, du kan streame lige nu, og en lysende stjerne indenfor western-genren.

Produktionsselskabet, Paramount, havde tydeligvis forestillet sig flere sæsoner af 1883, men det var aldrig Sheridans intention. I stedet kom han på ideen om at følge den samme familie, men så 40 år senere. Og ud af denne brainstorming opstod så 1923-serien.

Endnu en Yellowstone-prequel!

1923 havde amerikansk premiere i USA allerede i december ‘22, men kommer først til Norden (på SkyShowtime) midt i januar ‘23. Her følger vi en ny generation af Dutton-familien under den store depression og forbudstiden i USA. Altså ikke med de samme karakterer, som vi lærte at kende i 1883 – men stadig med Kevin Costners forfædre i centrum af begivenhederne.

Hovedrollerne spilles af ingen ringere end de to legender Helen Mirren og Harrison Ford. Det nye kapitel i Dutton-klanen centrerer sig omkring patriarken Jacob Dutton (Ford) og hans standhaftige kone Cara (Mirren), og deres strabadser med at lede deres familie gennem en hård og svær periode i amerikansk historie. Jacob er bror til James Dutton (Tim McGraw), som var en af ​​hovedpersonerne i 1883.

Efter nogle hårde år på ranchen i 1880’erne og 1890’erne, og efter at ​​Yellowstone- ranchens grundlæggere, James og Margaret, var døde, kom James’ bror Jacob og hans kone Cara til Montana for at drive ranchen, og tage sig af James’ to sønner: John (som vi stiftede bekendtskab med i 1883) og Spencer (som vi kun har set i flashbacks fra Yellowstone-serien).

Kringsat af fjender

I begyndelsen af ​​1920’erne er det en hård tid på ranchen i Montana, og klimatisk et rigtig dårligt år med mangel på gode græsgange.

Jacob er formand for “Montana Livestock Association”, en interesseorganisation for husdyrbrugere, hvis medlemmer har særligt vidtspændende interesser. Der er kamp om græsgange, får mod kvæg, frække kvægtyve og bekymringer om skatter. Jacob styrer det hele med hård hånd, men har ingen juridisk autoritet, eller magt, bag beslutningerne; desuden anklages han for at mele sin egen kage.

Fåreavleren Banner Creighton (Jerome Flynn, Game of Thrones) leder desperat efter gode græsgange til sine tusindvis af vandrende får, og ender i konflikt med sine naboer og til sidst Yellowstone. I alliance med industrimagnaten Donald Whitfield (Timothy Dalton) bliver dette par farlige for Yellowstone; men Jacob & co. tager hellere end gerne loven i egen hånd.

1920’erne er en tid, hvor mænd har al magten, både i erhvervslivet, i politik og i hjemmet. Men stædige Cara Dutton lader ikke tidsånden stoppe hende, og hun sætter sig for at ændre normer og regler, og sætte sig i respekt for hvem hun er, og ikke for det køn, hun er født med. Samtidig forsøger hun desperat at holde sammen på familien; hun bliver det naturlige omdrejningspunkt for Dutton-klanen.

Træg start

I Yellowstone-serien er ranchen konstant truet af udefrakommende fjender. Det være sig ejendomsbaroner fra New York, indianere eller lokale investorer, der alle vil have en del af ranchen og dens enorme landområder. Men den måske stærkeste fjende befinder sig i midten af ​​familien, hvor jalousi, indflydelse og fars gunst får de tre overlevende søskende til at vende sig mod hinanden. I 1923 står familien imidlertid sammen som et bolværk, og har fælles front mod alle ydre fjender – og dem er der mange af.

Det begynder lidt langsomt, og det tager tid for karaktererne at finde sig til rette. Derudover er tidskoloritten fra 1920’ernes amerikanske småbyer ikke så eksotisk og fascinerende som den mere rå, upolerede western-æra i 1880’erne. Men persongalleriet, og den genkendeligt brutale kamp for at beholde ranchen og dens levevis, bliver dog stadig mere interessant som serien skrider frem.

At Harrison Ford (i en alder af 81!) ikke har spillet flere western-roller før (han havde engang en lille rolle i TV-serien Gunsmoke (1972-’73), samt den håbløse Cowboys & Aliens (2011) er synd og skam. Den furede, vejrbidte gamle knark er som skabt til rollen som cowboyen-patriarken i Dutton-klanen!

Problemer på hver sit kontinent

Vi følger tre forskellige plotlinjer, hvor hovedfokus er på Yellowstone-ranchen og Jacobs strabadser. Derudover vender vi også kontinuerligt tilbage til Kenya, hvor den desillusionerede og lettere traumatiserede krigshelt fra Første Verdenskrig, Spencer Dutton (Brandon Sklenar), befinder sig.

Efter krigen flygtede han fra alt og alle, og lever som jæger med speciale i at beskytte rige turister mod de mange farer i Afrikas vildnis. Familien har ikke set eller hørt fra ham i årevis, og enspænderen trives bedst alene på en bar med sin grumsede sprut, stirrende tomt ud i luften – indtil han møder Alexandra (Julia Schlaepfer)…

Alexandra kan mærke drengen i den indelukkede mand, og parret falder pladask for hinanden. Her har Sheridan smurt tykt på, med svulmende musik, smukke solnedgange, flatterende kroppe og hjerte/smerte. Han balancerer nænsomt på kanten af ​​en kioskroman fuld af floskler, men formår at følge det hele til dørs (omend på en knap så subtil måde). På begge kontinenter lever Dutton i pagt med, og af, naturen; dermed stopper ligheden også.

Tilbage i Montana går Sheridan endnu en gang i lag med USAs skammelige behandling af den oprindelige befolkning, og det assimileringsprogram, som staten har implementeret (faktisk ikke helt ulig dét, Norge gjorde mod samerne). Her møder vi forældreløse Teonna (tør vi gætte på, at hendes efternavn er Rainwater?), som er endt på en “skole” fra Helvede, hvor hardcore kristne nonner og præster bogstaveligt talt vil banke ethvert spor af indiansk kultur ud af hende og de øvrige elever.

Men standhaftige og stolte Teonna lader sig på ingen måde kue – hun kæmper benhårdt tilbage! I hendes tragiske historie får Sheridan igen vist sit engagement i samfundet, uden at det fremstår hverken kunstigt eller påklistret. Og Aminah Nieves er et fund i rollen.

Pligten til at føre familiearven videre

1923 er hverken påfaldende original eller særlig nyskabende. Men man føler, at der virkelig er noget på spil i serien. At familien Dutton for alvor har kæmpet med blod, sved og tårer i årtier for ranchen og dens fremtid.

Det handler ikke om penge, magt og rigdom, men om pligtfølelsen og lysten til at videreføre familiens arv og unikke livsstil. Man kan forholde sig til vreden, frustrationen og det brændende engagement; og her kommer kvaliteten af ​​karakterskuespillere som Ford og Mirren til sit fulde potentiale, samt også Sheridans legende skrivestil.

Duoen, der ikke har spillet sammen siden den fascinerende The Mosquito Coast (1986), brillierer i 1923, idet de spiller røven ud af bukserne på resten af ​​ensemblet. Vi ser klart at, når Ford får en rolle, han brænder for, kan den gamle cirkushest stadig stråle. Som når Ford med et trist, lidt uforståeligt udtryk i ansigtet stirrer i spejlet og ikke genkender spejlingen af ​​den gamle mand, der stirrer tilbage på ham, eller når parret skændes, som kun ældre ægtepar med varm respekt for hinanden kan.

På trods af Sheridans hang til det lidt svulstige, sidder dialogen for det meste lige i skabet, og dramaturgien bliver bedre i løbet af sæsonen. Tricket med konstant at skifte mellem Montana og Kenya fungerer overraskende godt, og udvider horisonten og Dutton-klanens fascinerende baghistorie.

Det bliver dog spændende at se, hvordan Sheridan vil spejle (og integrere) den sociale udvikling i USA, med forbudstid og den forestående økonomiske nedtur, i kommende episoder og sæsoner. Det vil gøre dramaet en tand mere interessant, og også lidt genrebrydende.

Ikke alle figurerne er lige mindeværdige, og rytmen og klipningen er ikke helt jævne efter de fire afsnit, pressen har fået adgang til. Paramount må have haft lidt travlt med at afslutte serien inden jul. Men vi garanterer dig for, at fans af klassiske westerns og alle beundrere af den intense Dutton-klan, vil få præcis, hvad de længes efter i 1923. Efter den halvbagte Tulsa King har Sheridan skabt endnu en sikker vinder! Karakteren ender på 5 svage stjerner.

1923 har premiere på SkyShowtime mandag den 16. januar, og udkommer fra dén dato med ét afsnit ugentligt. Denne anmeldelse er baseret på de første 4 (ud af 8) afsnit.