TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

: Abraham Lincoln: Vampire Hunter

Blu-ray-anmeldelse

Den kasakhstanske instruktør med det velklingende navn Timur Bekmambetov (Wanted) har sat sin signatur på denne let forglemmelige og overdigitaliserede vampyrfilm produceret af Tim Burton.

Af / 05/11/2012 - 00:00
Abraham Lincoln: Vampire Hunter
Lorentz Celo

Abraham Lincoln: Vampire Hunter er baseret på en roman af samme navn af Seth Grahame-Smith og fortæller historien om, hvordan den unge Abe (Benjamin Walker) oplever moren bliver dræbt af en vampyr, og den efterfølgende hævnlyst, som driver ham til at blive både vampyrjæger og engageret politiker. Han får hjælp af Henry Sturges (Dominic Cooper), men opgaven bliver svær, når det kulminerer i både jagt og amerikansk borgerkrig.

Ved første øjekast kan det lyde som en fantastisk morsom og original filmfortælling, men desværre er resultatet blevet ganske trist og tomt. Bekmambetov har sans for lækre actionsekvenser i æstetisk flotte film, men man mister interessen, efterhånden som historien flader ud, og man sidder tilbage og studerer detaljer i filmen, som er spækket med digitale effekter og blod, så den ligner et computerspil. Manuskriptet er heller ikke imponerende og mangler fuldstændig humor, som kunne have løftet filmen til et højere niveau. Skuespillerne virker meget stive og uinspirerede, og tilfører filmen meget lidt. En meget skuffende og sjælløs film, som man straks glemmer. To stjerner.

Hvis ikke filmen imponerer, er det en trøst, at BD’en har masser af kvalitet. Billedet er fint, selv om det er præget af alt for meget digitalt arbejde, mens lyden (dts-HD 7.1) er fantastisk! Udgivelsen har også en imponerende mængde diverse ekstramateriale.

Annonce

Karakter
Abraham Lincoln: Vampire Hunter

Fakta:

  • Release: 11. december 2012
  • Instruktion: Timur Bekmambetov
  • Medvirkende: Benjamin Walker, Dominic Cooper, Mary Elizabeth Winstead, Rufus Sewell, Anthony Mackie, Robin McLeavy
  • Genre: Gyser
  • Land: USA
  • År: 2012
  • Tid: 1:44 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *