Anmeldelse: All the Money in the World

Rom, 1973: Det 16-årige barnebarn af J. Paul Getty – en af de rigeste finansfyrster gennem tiderne – bliver kidnappet. Hurtigt fremsættes der krav om løsepenge på ufattelige 17 millioner dollars (svarende til ca. 800 millioner dollars i nutidspenge).

Bortset fra hans enorme formue og kunstsamling er Getty mest kendt for denne udtalelse, efter at hans barnebarn var blevet kidnappet: “Hvor meget er De villig til at betale?” Getty: “Ingenting.”

Hård fødsel

Filmen er nok – lidt uretfærdigt – mest kendt for Ridley Scotts radikale beslutning om nyindspilning af alle scener med Kevin Spacey kun en måned før premieren. Efter #MeToo-afsløringer om Spacey kunne Sir Ridley ikke stå inde for det færdige produkt. Den dengang 87-årige Christopher Plummer blev hasteindkaldt, og på utrolige otte dage indspillede de hele 22 scener på ny – et greb, der øgede budgettet fra 40 til 50 millioner dollars.

Med “problemet” Spacey ryddet af vejen var det nu op til Plummer at fortolke hovedrollen som den mildt sagt excentriske oliemilliardær.

Om det var moralsk rigtig eller forkert at klippe Kevin Spacey ud, er en diskussion for eftertiden, men lad os bare sige, at vi er ikke er lige så klippefast overbevist som Scott om, at Spacey måtte fjernes. Når det er sagt, så ville en Kevin Spacey i hovedrollen have taget meget fokus fra selve filmen, så ud fra et kommercielt synspunkt kan beslutningen nok forsvares. Én ting er sikkert: Slutresultatet med Plummer som Getty er blevet en helstøbt film.

Dysfunktionel familie

J. Paul Getty opbyggede sin formue ved at investere i olie i Afrika. Han var en foregangsmand, der var tidligt ude, så muligheder, hvor andre så problemer, og var kendt som en benhård og kynisk forhandler.

Hvis han havde succes i forretningslivet, så var familielivet til gengæld i en helt anden forfatning. I et flashback kommer vi ind i den lille stue hos John P. Getty Jr. (Buchan) i San Francisco midt i 1960’erne. Han og konen Abigail (Williams) med deres fem børn har problemer med økonomien, og Junior er lidt for glad for illegale substanser. Konen foreslår, at han kontakter sin succesrige far, hvorpå det kommer frem, at de knap nok kender hinanden.

Getty Senior blev gift og skilt hele fem gange og var berygtet for følgende ufølsomme udtalelse: “A lasting relationship with a woman is only possible if you are a business failure.” Og som bekendt var han ikke ligefrem en fiasko i forretningslivet …

Sådan set havde Getty en delvis logisk grund til at nægte at betale løsepenge: Han havde trods alt 14 børnebørn, og hvis han betalte for et af dem, ville det skabe en farlig præcedens. Men det var nok ikke her, hunden lå begravet. Getty var usandsynligt nærig af sind, samtidig med at han bar kraftigt nag til sin tidligere svigerdatter Abigail, efter at hun fik forældremyndigheden ved skilsmissen fra den narkotiserede Junior.

Intern kamp

Det er ikke så meget kidnapningsdramaet omkring John Paul Getty III (Charlie Plummer), og hvorvidt han overlever, der er omdrejningspunkt for filmens spænding; snarere er det dramaet i kulissen i den dysfunktionelle familie, der driver filmen frem.

Getty minder på mange måder om den ældre Carl Barks-version af Onkel Joakim: En stenrig, venne- og familieløs, indelukket og grådig gnavpotte. Han bor i de rene paladser, men vasker alligevel sine skjorter selv, når han er på hotel, så han kan spare et par dollars, og i sit hjem har han installeret en mønttelefon til gæster, der gerne vil ringe.

Faren til kidnapningsofferet er totalt fraværende; han er bosat i Marokko, hvor han lever det glade liv med vin, kvinder og sang (og stoffer).

Perfektionist

Arbejdsnarkomanen Ridley Scott er trods sine 80 år stadig en meget produktiv instruktør. Desuden er han kendt for sit fokus på detaljer og på kvalitet i alle led. Intet er overladt til tilfældighederne på hans imponerende film-CV.

Som altid inviterer Scott til en visuel fest med fotografering, lyssætning og klip i verdensklasse. Michelle Williams er fremragende som moren, der svinger fra desperation over vrede til beslutsomhed og handling, mens Marc Wahlbergs karakter er lidt for ordinær, grænsende til det karikerede.

Vi får nok aldrig at vide, hvor god en præstation Kevin Spacey ville have ydet som Getty, men at den ville have overgået Plummers fabelagtige og subtile skuespilkunst i verdensklasse, tror vi næppe. Plummer er et fund i rollen som alle tiders mest nærige gnavpot; det er lige til at få kuldegysninger af!

All the Money in the World er en usædvanlig fascinerende film baseret på helt utrolige virkelige begivenheder, med en ekstraordinær mands liv i fokus. Ikke fejlfri, men afgjort til fem stjerner.

Mærkeligt nok udkommer filmen ikke i 4K, men Blu-ray-udgivelsen er slet ikke dårlig. God skarphed, fremragende sortniveau og et komplekst lydspor (DTS-MA 5.1) imponerer. Bonusmaterialet består af nogle udeladte scener og tre små features; ikke lange, men de belyser filmen godt.