I fremtiden kan man få en ny chance, ved at ens sind overføres til en anden krop. 250 år efter sin død vækkes dræbermaskinen Takeshi Kovacs (svenske Joel Kinnaman, præsidentkandidat i House of Cards) til live igen for at opklare mordet på finansmogulen Isaac Bancroft (Purefoy). Desillusioneret og irriteret påtager han sig modvilligt opgaven.
Kovacs er sejere end hestekød, både fysisk og mentalt, og lige så iskold og sarkastisk i kæften, som han er med knytnæverne. Indimellem morsom og lidt fræk, men oftere kunstig og overdrevet.
https://www.youtube.com/watch?v=dhFM8akm9a4
Scenografien er et rip-off af Blade Runner, omend vi befinder os ca. 500 km længere mod nord, i San Francisco, og 250 år ude i fremtiden, men den dystopiske fremtidsby er lige så grelt neonfarvet, grå, regntung, fremmedgjort og trist som Ridley Scotts vision af L.A. I stil og form minder serien desuden om den hule Ghost in the Shell, som også havde en lækker visuel indpakning, men et utilfredsstillende plot.
Persongalleriet er karikerede, endimensionelle stereotyper (selvfølgelig er det en stor, dum russer, der står for torturen). Den mest fascinerende og komplekse rolle har James Purefoy fået. Som rigmanden Isaac Bancroft lever han verdens mest dekadente liv, hvor alt handler om at flygte fra den grå hverdag. Han har været gift med sin kone i over 100 år (!) og tænder på at slå prostituerede ihjel – omend han er så meget gentleman, at han skaffer dem en ny (opgraderet) krop bagefter.
Volden – og den er der meget af – er indimellem meget eksplicit og grafisk, på grænsen til det kvalmende. Fans af Saw-filmene vil finde mange “lækkerier” her. Desuden spekulerer serien uhæmmet i sex og nøgenhed.
Der appelleres også åbenlyst til det spansktalende publikum, idet kriminaldetektiven Ortega portrætteres af mexicanske Martha Higareda, og meget af dialogen foregår på spansk. Om det primært skyldes den karikerede rolle og de dårlige replikker, er svært at afgøre, men Higareda imponerer ikke med sin præstation.
Kinnaman er heller ikke ligefrem nogen karakterskuespiller, men fremstår stiv og påtaget. Lidt sjov er derimod hans sidekick, AI’en Poe (Conner), der er concierge i det skumle hotel The Raven.
Alt i alt en famlende serie, som har større ambitioner, end den formår at indfri; et interessant plot og et stort budget, der ødes bort på overdrevet, eksplicit vold; og som tynges af tynde replikker, en søgt handling og skuffende skuespil. To stjerner. (Anmeldelsen er baseret på de første fire af ti episoder).
Billedsiden holder høj kvalitet, og det samme kan siges om lydsporet, der dog har lidt spids diskant. Hele 1. sæson kan streames fra Netflix fra den 3. februar.
