TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Ängelby, 1. sæson

Blu-ray anmeldelse

Skandinavien satser hårdt på krimiserier i øjeblikket, og det store udvalg betyder, at publikum må være selektive. Ängelby er en produktion, man sagtens kan styre uden om.

Af / 22/01/2016 - 13:38
Ängelby, 1. sæson
Lorentz Celo

Da Vera mister både job og mand, beslutter hun sig for at forlade storbyen og flytte til den lille Ängelby med sine to børn. Ankomsten bliver dramatisk, og Vera havner midt i en drabsefterforskning med bemærkelsesværdige omstændigheder. Hendes nye liv er pludselig langt mere kompliceret end forventet.

Tv-serien Ängelby var en stor svensk satsning med et budget på 40 millioner kroner. Desværre blev indspilningerne et kaos, og manuskriptet blev f.eks. skrevet undervejs. Det afspejler sig tydeligt i det færdige resultat. Historien er rodet fortalt med svag dramaturgi, og det lykkes aldrig at skabe god underholdning – Ängelby er simpelthen kedelig og uinspirerende.

Et andet problem er, at man ikke får nogen empati med hovedpersonen. Figuren er ikke godt bygget op, hvilket heller ikke forstærker den samlede seeroplevelse. Rygterne vil vide, at der næppe kommer nogen opfølgende sæson; det er sikkert også bedst for alle parter. Tre stjerner. (Anmeldelsen er baseret på de første fire af i alt 12 episoder).

Ängelby, sesong 1_2 Ängelby, sesong 1_3 Ängelby, sesong 1_5 Ängelby, sesong 1_6
<
>
(Foto: Producent)

Ängelby udkommer på Blu-ray uden ekstramateriale. Kvaliteten af lyd og billede er mere end godkendt.

Annonce

Karakter
Ängelby, 1. sæson

Fakta:

  • Release: 15. december 2015
  • Serieskabere: Johan Kindblom og Tomas Tivemark
  • Med: Mia Skäringer, Anna Bjelkerud, Danilo Bejarano, Isabella Alveborg, Jonas Eskil Brehmer, Maria Fahl-Vikander
  • Genre: Drama
  • Land: Sverige
  • År: 2015
  • Tid: 9:00 timer

2 kommentarer til “Ängelby, 1. sæson”

  1. Jeg er totalt uenig i jeres kritik af serien. Synes, at den er forfriskende anderledes end de stereotype skandinaviske krimier! Og hovedpersonen er jo netop en antiheltinde på alle parametre og jeg får i det mindste meget empati med hende. Afsnit 5 halter en smule, må jeg medgive, men jeg er da spændt på at finde ud af, hvad det er for spooky ting, der foregår i den lille by. Og det får jeg næppe at vide, hvis serien ikke får en sæson 2. Det håber jeg da, at den gør! Jeg ser, hvilket sjældent sker, mindst to afsnit ad gangen.

  2. simon riedel

    Den her serie er interessant på mange forskellige måder – alene bare at se al den elendighed – og man får et lille kig ind i svenskheden. Og mysteriet er intakt hele vejen. Jeg giver den mindst 5 ud af 6 stjerner.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *