Anmeldelse: Avatar 3D

12 år gik der mellem Titanic og Avatar, men James Cameron brugte tiden godt, i det han skabte en helt ny og spektakulær eventyrverden! Den hårdt skadede soldat Jake Sully (Worthington) bliver udstationeret på den fjerne koloni Pandora. Udfordringen er, hvordan man får udnyttet de værdifulde naturressourcer, når lokalbefolkningen bor netop dér, hvor de skal udvindes. Et forsøgsprogram er foregået en tid, hvor mennesker bliver virtuelt koblet op med en avatar-krop for at vinde deres tillid og respekt. Planen er at blive fortrolige med dem for derefter at overtale dem til at flytte. Men alt går ikke helt efter planen …

Avatar er en film, som stort set har modtaget stående ovationer, og det ikke uden grund, hvis man lægger filmenes spektakulære teknologi og overvældende billede og klip til grund. Men hvis vi skræller alt det digitale stads af, så sidder vi tilbage med en ganske ordinær, ja faktisk klichémæssig historie om kampen mellem det gode og det onde ude i en fjern galakse – far, far away. For Avatar er netop det, Star Wars for den opvoksende generation. Cameron tager lidt mere eksistentielle og etiske spørgsmål op og leverer samtidig top popcorn-underholdning med overfladiske karakterer. Men det store spørgsmål, som vi sidder tilbage med, er hvordan Avatar vil blive vurderet om 10-15 år, når den teknologi, den fremviser, ikke bare er dagligdags, men direkte gammeldags.

BD’en byder på særdeles god lyd- og billedkvalitet og er fortsat (nu sammen med Prometheus) referencefilmen inden for 3D. Men her serveres vi endnu en gang for en disc uden så meget som et sekunds ekstramateriale! Skandaløst, at man er nødt til at købe to versioner af filmen!