Anmeldelse: Back to the Future – The Ultimate 4K Trilogy

En 1980’ernes største kultfilm udsendes nu i opdateret 4K-version. Back to the Future-trilogien (Tilbage til fremtiden på dansk) gjorde Michael J. Fox til verdensstjerne og skateboards cool. Desværre har filmene ikke helt kunnet tåle tidens tand.

 

Den charmerende ungersvend Marty McFly (Fox) lever et ubekymret liv i det solrige Californien, men hans hverdag vendes på hovedet, da hans gode ven, den småskøre Doc (Lloyd) opfinder en tidsmaskine – endda i form af en lækker DeLorean.

I det sorgløse, idylliske år 1955 møder Marty sine forældre som teenagere og er nødt til at lege Kirsten Giftekniv for at undgå, at han og hans søskende bogstavelig talt forsvinder i tiden. Og hvordan skal han komme tilbage til fremtiden uden plutonium?

Back to the Future er en rigtig charmerende film, hvor Fox’ rolle er som skabt til ham. En jordnær, kreativ teenager, der er svigermors drøm og leger sig gennem livet. Fox ER virkelig Marty McFly, og Christopher Lloyd gør en uforglemmelig indsats som den småtossede opfinder.

Birollerne, f.eks. Biff og Martys forældre, står det straks værre til med. De er både flade, endimensionelle og karikerede, og en mere dristig instruktør end Robert Zemeckis kunne nok også have fået mere virilitet ud af materialet.

For nutidens ungdom vil trilogien sandsynligvis opleves som lidt forældet og passé. For de af os, der voksede op i 1980’erne, er det derimod et fornøjeligt og nostalgisk gensyn – men vi husker dog filmene som bedre, end de rent faktisk er.

Filmens special effects er, trods deres 35 år på bagen, stadig imponerende – undtagen den grusomt dårlige sminkning for at gøre skuespillerne ældre; især Lea Thompson ser skrækkelig ud som gammel.

Den første film er afgjort den bedste i serien, mens den anden er den mest eksperimentelle. Her ender Marty i en parallelverden, hvor alting er vendt på hovedet, hvilket byder på mange fornøjelige scener. Den tredje film, hvor hovedpersonerne havner i Det Vilde Vesten, er fornøjelig, men ikke særlig mindeværdig. Mary Steenburgen kommer ind som Docs flamme, men det er Elisabeth Shue, vi husker bedst fra det afsluttende kapitel.

Opgraderingen til 4K er teknisk imponerende med flotte farver, god dybde, god skarphed og godt sortniveau. Stadig lige lovlig kornet billedkvalitet (4K-versionen af Full Metal Jacket, der er omtrent lige så gammel, har f.eks. langt mindre billedstøj) og lidt for skarp diskant i talesporet. Masser af interessant bonusmateriale i denne samleboks – helt sikkert et must for fans af trilogien.