Anmeldelse: Billions, 5. sæson

Nej, det er ikke Donald Trump, overskriften handler om – selv om det kunne have været det – men superkapitalisten Bobby “Axe” Axelrod (Lewis), der i 5. sæson af Billions på eklatant vis frembyder sine mindre flatterende sider.

Grådighed er godt

Det er meget muligt, at det var Gordon Gekko fra Oliver Stones Wall Street, der opfandt udtrykket “Greed is good”. Men når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at vores yndlingskapitalist i Billions har perfektioneret det og efterlever dette mantra til fingerspidserne.

Optaget længe før corona-krisen ramte de internationale finansmarkeder som en tsunami, er alt stadig ved det gamle for topinvestorerne på nedre Manhattan.

Axe har efter krigen i 4. sæson sluttet en slags fred med Taylor (Dillon), og de har indgået et “fornuftsægteskab”. Det betyder dog ikke, at statsadvokaten Chuck Rhoades (Giamatti) har mistet interessen for Axe. Tværtimod. Efter at hans fyrige ægteskab med supercoachen og psykologen Wendy (Siff) er slut, vier han nu igen al sin tid til at få Axe bag lås og slå.

Min er større end din!

Axe er på sin side mere optaget af at sammenligne penisstørrelse med en anden finansfyrste, der har passeret 10 milliarder dollars på listen over de rigeste: Michael Prince (Corey Stoll fra House of Cards). Noget så usædvanligt som en filantropisk superkapitalist med hjerte og socialt engagement.

Men skinnet bedrager. Når alt kommer til alt, handler det også for Prince om at få endnu flere millioner ind på bankkontoen. Ambitionsniveauet – og testosteronniveauet – blandt disse finansmænd er der ikke meget at udsætte på.

Malin Åkerman er desværre ude af serien som Axes ekskone, men nu kommer deres forkælede og overbeskyttede børn i fokus. Det viser sig – ikke særlig overraskende – at æblet ikke falder langt fra stammen.

Axe junior giver sig af med illegal Bitcoin-mining på den eliteskole, hvor han er startet. Et eksperiment, der nedlægger elnettet i det halve amt med efterfølgende bortvisning fra skolen som mulig konsekvens. I velkendt stil forsøger Axe at købe sig ud af problemet, og når det ikke virker, skifter han strategi til i stedet at knuse rektor. Den “inspirerende” tale Axe holder for eleverne, er et af sæsonens højdepunkter; stærkt overdrevet og usandsynlig, men i den grad grådigt og grinagtigt.

Den excentriske Wags (Costabile) bliver rørt af Axes faderlige engagement og prøver at rette op på sine egne fejl som far – hvilket fører til en række aha-oplevelser. Stadig seriens absolut sjoveste, mest kyniske og sarkastiske figur. Der er vist ikke så meget som en antydning af empati i Wags’ DNA.

https://youtu.be/gh1sTYIJoyQ

Uforløst

Desværre er der noget lidt irriterende uforløst over 5. sæson. Hverken Rhoades eller Axe har længere noget livsvigtigt på spil, og det hele bliver mere en traditionel omgang katten-efter-musen, såvel som et fascinerende indblik i de über-riges verden – kraftig dramatiseret, skal det tilføjes.

Det i sig selv er bestemt ikke ringe, og indimellem er Billions et vældig underholdende finans- og persondrama, fuldstændig blottet for politisk korrekthed. Denne sæson er da også langt bedre end den forrige.

Bare det at være vidne til Rhoades-klanens mildt sagt outrerede familieliv er en fryd for sind og smilebånd, men serien er ikke længere så original og skarp, som vi kunne ønske os. For mange af episoderne er mellemstationer, og det fyrige, stærkt erotisk ladede had-kærligheds-forhold mellem Chuck og Wendy er et stort savn.

Fire stærke stjerner til en serie, der bestemt stadig har gang på jord. Det skal dog blive interessant at se, om Billions overlever corona-krisen.

5. sæson har premiere den 4. maj på HBO Nordic med en ny episode hver mandag.