: Blå er den varmeste farve

Vi befinder os i et uddannelsesmiljø i Paris, hvor der tales frit og uhæmmet om sex indbyrdes i pigeflokken. Med grov humor og en drillende tone om, hvem der har gjort og ikke gjort “det”. Unge Adèle har ikke gjort “det” endnu, men hun føler sig presset og hopper i kanen med en medstuderende – uden nogen videre succes eller lykkefølelse for hendes vedkommende. Derimod ser hun en blåhåret pige, som overraskende fanger hendes opmærksomhed – med efterfølgende hede drømme …

Den tunesiske instruktør Abdellatif Kechiche giver os en utrolig følelse af at være en flue på væggen i denne nærmest dokumentariske film; en fuldstændig usminket og bundærlig film, der på mange måder minder om Kids (1995), omend i et noget mere veltilpasset ungdomsmiljø.

Den 19-årige Adèle Exarchopoulos yder en skræmmende intens, rå og intim præstation som den usikre, men også stærke hovedperson. Vi er med hende, når hun sover, når hun spiser pasta ved en helt almindelig familiemiddag, når hun tuder sig tom, og når hun elsker intenst og lidenskabelig med sin kære Emma (Seydoux).

De to unge kvinder er på mange måder hinandens modsætninger, hvilket giver filmen liv og nerve, hvor den selvsikre Emma kører på, mens Adèle gør sit bedste for, at kæresten skal være tilfreds. Der er sagt og skrevet meget om filmens mange (og lange) sexscener, og de er da også mere saftige, end man ser i mainstream-film; alligevel virker de ikke som spekulation, kun som en ægte fremstilling af ung, intens romantik og erotik.

Er det så en værdig Guldpalme-vinder? Det mener vi ikke. Skuespillet og instruktionen er fantastisk, men filmen er alt for lang, og historien halter til sidst, hvor vi pludselig gå fra lykke til tristesse. Den fortjener dog fem stjerner – en vovet og nyskabende film med skuespil i verdensklasse!

Meget skuffende, at filmen ikke udkommer på Blu-ray i Skandinavien, men kun på det forhistoriske dvd-format. Når det er sagt, så er både lyd- og billedkvalitet okay af dvd at være. Ikke skyggen af bonusmateriale.