Anmeldelse: Blasted: Gutta vs. aliens

De seneste år har Netflix holdt et vanvittigt lanceringstempo af nye film og serier, og lokalt producerede nordiske titler er også blevet spyttet ud i en lind strøm. Det har virket, som om Ted Sarandos’ lommer var uudtømmelige.

En uundgåelig konsekvens af den høje lanceringstakt har været, at der desværre er blevet sluppet en del møg ud på platformen – som et skrækeksempel kan vi nævne den danske juleserie Nisser.

Nu, hvor markedet og konkurrencesituationen har ændret sig radikalt, er Netflix-toppen også begyndt at smække tegnebogen i og drastisk reducere antallet af nye titler (samtidig med at de lancerer et billigt abonnement med reklamer). En serie som Nisser ville aldrig have fået grønt lys i dag, og det ville den nye norske sci-fi-komedie Blasted: Gutta vs. aliens nok heller ikke.

Med kun én tidligere spillefilm på CV’et – adventure-filmen Benjamin Falck & dødsdolken – sigter instruktør Martin Sofiedal denne gang meget højere i sit forsøg på at tilfredsstille Netflix’ 220 millioner streaming-abonnenter. Desværre når hverken plot, personer eller instruktion op på det niveau, som Netflix normalt repræsenterer.

Der er en lang tradition for fjollede crazy-komedier, men også langt mellem guldkornene. I Blasted: Gutta vs. aliens vi møder de nørdede venner Sebastian, Audun og Pelle. Sebastians polterabend står for døren, og for at kapre en stor investorkunde inviterer Sebastian ham med på alle tiders druktur. Og hvor ellers i den myteomspundne Hessdalen?

I Norges svar på Area 51 er der i årtier blevet observeret “mistænkelige” lys på himlen, hvilket har fået konspirationsteoretikere til at hævde, at rumvæsner med jævne mellemrum besøger den gudsforladte dal. Her skal drengerøvene hygge sig med quizzer, øl, sprut og paintball – men det hele tager en brat drejning, da grønøjede zombie-aliens ankommer til dalen …

Alt for ofte tipper både historien og personerne over i det ufrivilligt komiske, men filmen har en grundlæggende charme, der redder den fra sammenbrud. Der er noget ynkværdigt, uskyldigt og meget menneskeligt over de nørdede fyre, som hele barndommen har leget laser-tag og nu får mulighed for at hævde sig over for de onde rumvæsner – nørdernes hævn!

Ikke mindst den lidt usikre fondsforvalter Sebastian (en herlig Axel Bøyum), hvis stemme har det med at gå i falset under stress, er en fascinerende figur. Derimod vies der for meget tid til den arrogante nyrige Kasper og den mislykkede barndomsven fra helvede Mikkel.

1980’erne har tydeligvis været en stor inspirationskilde for manuskriptforfatter Emanuel Nordrum og holdet bag filmen, og indimellem krydres historien med referencer til filmklassikere som Fargo, Ghostbusters og Stranger Things.

Men en lige lovlig karikeret Ingrid Bolsø Berdal (Westworld) som landsbyens ordensmagt når ikke den højgravide Frances McDormand til knæene. Og skal man endelig gøre grin med lidt enfoldige folk fra bøhlandet, hvorfor så ikke gøre det med finesse og subtilitet? Det kan sagtens lade sig gøre – se bare Harald Zwarts  Post Mortem: Ingen dør i Skarnes!

Produktionsmæssigt holder Blasted: Gutta vs. aliens en uventet høj kvalitet, og filmens special effects imponerer. Men efterhånden sygner historien hen, og det hele tværes unødvendigt ud, samtidig med at personerne står i stampe.

Dramaturgisk set burde filmen aldrig have nærmet sig totimersmærket, hvilket den beklageligvis gør. Længe før vi når dertil, er vi blevet trætte af alle de platte, gentagne vitser og besatte bondeknolde med neongrønne øjne.

Alt i alt et hæderligt første forsøg fra Martin Sofiedal på at nå ud til et større publikum, og vi tvivler da heller ikke i på, at filmen kan finde mange seere trods sine åbenlyse svagheder.

Her er et tip til en potentiel fortsættelse: Træk Sebastians kommende kone, Josefine (Svendsen), mere ind i historien, så kan det blive ganske underholdende og en tand mere charmerende end den lidt for slappe drengerøvshumor. Tre middelmådige stjerner.

Blasted: Gutta vs. aliens har global premiere på Netflix i dag.