Anmeldelse: Blinded by the Light

I den engelske industriby Luton vokser teenageren Javed (Kalra) op med sin ærkepakistanske familie. Mor og far emigrerede fra Pakistan i 1960’erne og har arbejdet sig op til middelklassen i et af byens finere kvarterer.

Da den dominerende far mister sit arbejde på bilfabrikken, bliver livet dystert for unge Javed, men han finder trøst, styrke og tro på fremtiden i sangtekster af en arbejderklassesøn fra industribyen Freehold, New Jersey – Bruce “The Boss” Springsteen bliver hans ledestjerne.

 

Blinded by the Light er instrueret af britisk-pakistanske Gurinder Chadha, som også stod bag feelgood-succesen Bend It Like Beckham, og vi følger den unge Javeds op- og nedture, får bagsiden af Thatchers opgør med fagbevægelsen og den hårde økonomiske omstilling at se og bliver vidne til rendyrket britisk racisme mod indvandrere fra de tidligere kolonier såvel som almindelige teenagesorger og -glæder.

Chadha bruger Springsteens musik som en rød tråd og finder universelt gehør i hans dybe tekster; tekster, der resonerer lige så godt hos en hvid teenager i Philadelphia som en pakistaner i Luton. Når det er sagt, så er der faktisk ikke så mange ikke-hvide blandt Springsteens enorme fanbase.

Blinded by the Light er også en historie om kultursammenstød, og hvordan andengenerationsindvandrere kæmper med at finde sig til rette i samfundet, klemt som de er mellem to kulturer. Som Javeds far gang på gang påpeger: “Du er ikke britisk, men pakistansk!” Da sønnen så trodsigt siger, at han ville være forfatter, ser faren rødt.

Viveik Kalra gør en fin indsats som den unge, søgende, tvivlrådige teenager, og Chadha har genskabt 1980’erne med deres karakteristiske tøjstil, musik og parafernalia på fremragende vis. Vi, der rent faktisk voksede op i dette årti, kan nikke genkendende og huske tilbage.

Desværre er personerne for endimensionelle og stereotype, og der er ikke meget plads til nuancer og subtilitet. Javeds udfordringer og prøvelser virker for ukomplicerede, klichéagtige og konstruerede, og filmen har generelt et lidt for sødladent præg. Noget, der står i skarp kontrast til Springsteens ofte hårde realisme.

Blinded by the Light er en fin film til at mindes 1980’erne, og Springsteens tekster underbygger opvæksthistorien og klæder indimellem socialrealismen godt, men alt i alt er filmen langtfra så kompleks og mangefacetteret som hans sange. Fire stjerner.