Anmeldelse: Bloodline, 2. sæson

Familieintrigerne, de mørke hemmeligheder og de moralske kvaler fortsætter i den smukke kystby Islamorada på de eksotiske Florida Keys. Efter at den dramatiske første sæson – som vi kårede til Årets Bedste tv-serie i 2015 – kulminerede med, at de tre “pæne” Rayburn-søskende dræbte deres besværlige og kriminelle bror, Danny (Mendelsohn), må de nu tackle det psykologiske pres med usikkerhed og anger, mens nye begivenheder truer med at afsløre dem og deres grusomme forbrydelse.

https://www.youtube.com/watch?v=XOBrUPASutc

Familie med stort F

Familien Rayburn er respekterede samfundsstøtter i det lille lokalsamfund, hvor forældrene har drevet det luksuriøse strandhotel Rayburn House i næsten 50 år, og sønnen John (Chandler) har en ledende rolle i politiet. Familiens eneste – overlevende – datter, Meg (Cardellini) er en respekteret advokat, der nu har fået et topjob i New York, mens den yngste søn, strandbumsen Kevin (Butz), dulmer sorgerne med sprut og kokain.

Moren (Spacek) er blevet enke og driver hotel videre. Hun har dog ikke slået sig til tåls med, at alle kortene omkring Dannys død er kommet på bordet. En ældre ven af familien forsøger at afdække hemmelighederne, og samtidig er den lokale narkobaron Lowry kommet i besiddelse af kompromitterende materiale om John og hans søskende, og forsøger at presse John at spionere for ham.

Rayburn-familien bærer på mange mørke hemmeligheder: Død, utroskab, løgn, bedrag og farens tyranni – dystre kapitler, som de efter bedste evne forsøger at dække over for at opretholde den pletfri facade og beskytte familiens navn og rygte. Og det, man ikke kan lide, det taler man ikke om eller benægter. Især moren i huset er uvillig til at tage betændte emner op og afviser bl.a. misbrugsproblemer som småting, der vil gå over af sig selv.

Som far så søn?

Første sæson endte dramatisk med, at Dannys ukendte teenagesøn Nolan (Teague) pludselig dukkede i Islamorada, og det stod hurtigt klart, at han og hans mor har en skjult dagsorden, hvor både anerkendelse og penge spiller en rolle. Både af udseende og adfærd minder han om sin far, som i den grad var familiens sorte får. Nu gør sønnen sit bedste for at forsure sin nye families liv, samtidig med at han konspirerer med sin afdøde fars kriminelle venner.

Hans far dukker stadig op i flashbacks og som Johns dårlig samvittighed – et greb, der fungerer fremragende og giver nogle fascinerende dialoger. At Danny fortsat er med, kan vi kun glæde os over; han var en af seriens mest interessante personer, og hvor vi første sæson fik tilbageblik på familien som unge – og søsterens mystiske død – er det denne gang Dannys fortid, vi får indblik i, og dermed et efterhånden mere komplet billede af det puslespil, der udgør hans liv og levnet.

Fra familiedrama til skjulte spor

Meget af plottet og handlingen i anden sæson bygger på begivenheder fra første sæson; på den måde står den ikke så meget på egne ben, og det vil være svært for nye seere at følge med uden at have set første sæson.

Hvor første sæson næsten udelukkende fokuserede på det komplicerede forhold mellem de fire søskende og deres fælles dystre fortid, er hovedplottet i denne sæson, hvordan de tre overlevende desperat prøver at slippe af sted med mordet. På den måde er den nye sæson mere “ordinær” end den forrige, men familierelationer og tunge moralske valg står stadig som et konstant og kompliceret bagtæppe for historien, mens vi er vidne til hverdagens menneskelige svagheder og karakterbrister.

Nettet strammes stadig tættere, og nye personer truer konstant deres mørke hemmelighed. Og igen er det John (en usædvanlig velspillende og facetteret Kyle Chandler), der må bevare roen og sørge for at rydde op.

Bloodline er stadig en af de bedste tv-serier, der kan streames lige nu, omend anden sæson ikke er helt så original og banebrydende som den første. Ikke desto mindre leverer sæsonen drama, spænding og familieproblemer nok til fem solide stjerner!

Hele anden sæson er nu tilgængelig på Netflix. Streaming-kvaliteten er meget tilfredsstillende med knivskarpt billede, naturlige farver og god kontrast; dog kræver det en høj båndbredde at få topkvalitet! Billedkvaliteten følges af et godt mikset og detaljeret surround-spor.