anmeldelse: Bosch, 5. sæson

Michael Connelly kan grine hele vejen til banken! Med over 60 millioner (!) solgte bøger er han en af de bedst sælgende forfattere gennem tiderne, og indtægterne fra TV-serien er vel at regne som en dråbe i havet.

Den tidligere kriminaljournalist har skrevet hele 22 bøger om den stovte, meget traditionelle drabsefterforsker Hieronymus “Harry” Bosch fra LAPD’s Hollywood-afdeling. En krigsveteran og notorisk arbejdsnarkoman, der forsager familielivet for at løse sin nyeste drabssak, konstant på kant med internal affairs for at operere i lovens gråzone, men altid utrætteligt på ofrenes side. Serien får temmelig tiltrængt nyt blod i 5. sæson, idet Bosch denne gang går undercover og bevæger sig ud af metropolen L.A.

Bosch (Welliver) og hans team efterforsker et drab på et lokalt apotek med tydelige tegn på involvering af mafiakartellerne, samtidig med at han undersøges for at have plantet beviser i en af sine første drabssager. I et forsøg på at infiltrere bagmændene går Bosch undercover og risikerer livet i en ensom jagt i et øde ørkenlandskab, afskåret fra backup.

Noget af det bedste ved Bosch-serien er, hvor stor vægt der lægges på hans privatliv. Vi kommer “bag kulisserne” i hans lille familie, der efter tragedien i 4. sæson kun består af Bosch og hans snart voksne datter, Maddie (Lintz). En datter, der nu er i praktik hos internal affairs og kommer sin far til undsætning. Titus Welliver er som sædvanlig hjørnestenen i serien og leverer igen en bundsolid indsats som den lidt enfoldige efterforsker, altid utrætteligt på jagt efter retfærdighed. Vi får flere hjerteskærende scener mellem far og datter.

L.A. har altid været en af seriens vigtigste “karakterer”, hvilket den usandsynlig grimme by også er i denne sæson, men nu får Bosch noget luft under vingerne ved at forflytte sig til ukendt terræn, omgivet af ustabile narkotikahajer og uden sikkerhedsnet. Et greb, der skaber herlig fortættet spænding i en lige lovlig formelorienteret serie.

Yderligere nyskabelse får vi, idet Bosch hyrer sin tidligere nemesis, stjerneadvokaten Honey Chandler (Rogers), til at forsvare ham mod anklagerne om bevisplantning. Vi får nogle uforglemmelige scener mellem den sindige efterforsker og hans kyniske, iskolde forsvarer. At hans datter får lov til at arbejde for modparten, er både usandsynligt og irriterende, men for handlingens progressions skyld lader vi det (tvivlrådigt) passere.

For fans af klassisk krimi er der ikke meget blandt dagens streaming-tilbud, der kan slå Bosch. Det tager lidt tid, før der sker noget, og det er bestemt ikke nogen tætpakket actionserie, men derimod langsigtet politiarbejde med ægte, troværdige personer og et fascinerende plot, der langsomt bygger op til sit spændingsklimaks. Fem solide stjerner.

Endnu en gang falder billedkvaliteten fra HBO desværre igennem, og mørke scener er præget af grums og artefakter.