Anmeldelse: Bosch: Legacy, 1. sæson

Michael Connelly kan grine hele vejen til banken! Med over 74 millioner(!) solgte bøger er han en af de bedst sælgende forfattere gennem tiden, og indtægterne fra TV-serien er vel at regne for en dråbe i havet.

Den tidligere kriminalreporter har skrevet hele 24 bøger om den lidt kedelige og meget traditionelle drabsefterforsker Hieronymus “Harry” Bosch i LAPD’s Hollywood-afdeling. Bosch er krigsveteran, notorisk arbejdsnarkoman og forsager familielivet for at kunne løse sin nyeste drabssag. Han er konstant på kant med internetefterforskerne, da han opererer i lovens gråzoner – dog altid på ofrenes side.

Men efter syv sæsoner af TV-serien kastede Bosch håndklædet i ringen og sagde op. Dermed var det uigenkaldeligt slut for politimanden – eller var det?

 

I Bosch: Legacy genopstår Harry Bosch (Titus Welliver), men denne gang som selvstændig privatefterforsker. Familien Bosch har dog ikke fuldstændig forladt LAPD; nu er datteren Maddie (Madison Lintz) begyndt som rekrut i politistyrken og går i sin fars store fodspor.

Man kan sige mange lovord om Bosch-serien, og er det en klassisk krimi, hvor man tager sig tid til at opbygge en sag, du er ude efter, er serien blandt de bedste inden for genren. Men efter syv sæsoner begyndte den at blive lige lovlig gentagende og følge i sine egne spor. I den nye serie frigøres Bosch fra de lænker, LAPD-politiet holdt ham i, han udvider repertoiret, og både karakteren og handlingen blomstrer.

Hovedplottet er baseret på romanen The Wrong Side of Goodbye (2016), men sat til nutiden. Tidsmæssigt befinder vi os et års tid efter afslutningen på 7. sæson af Bosch. Harry arbejder solo som privatdetektiv, men bistår samtidig stjerneadvokaten Honey Chandler (Mimi Rogers), som i denne serie har fået en langt mere fremtrædende rolle end i Bosch-serien.

Serieskaberne tager tråden op efter Bosch, og makkerparret Bosch og Chandler lægger alle kræfter i for at få den korrupte millionær Carl Rodgers (som bl.a. stod bag attentatet mod Chandler) bag lås og slå. Samtidig får Bosch en opgave, som han investerer al sin faglige stolthed og følelsesliv i. En mulitimilliardær ligger for døden, og hans sidste ønske er, at Bosch (om muligt) finder hans ungdomskæreste og en eventuel retmæssig arving. En kamp med tiden begynder og vanskeliggøres af flere indflydelsesrige mænd, som på ingen måde ønsker, at der findes en arving.

Soundtracket er mere heftigt, klipningen hurtigere, og handlingen mere actionpræget end i Bosch-serien. Samtidig ser Titus Welliver faktisk mere solbrun og viril ud, end han længe har gjort – som om han har fået en lille vitaminindsprøjtning. Fornyelsen af serien er dog ikke gået ud over dens solide kvaliteter.

Welliver er fortsat et fund i rollen som Bosch. Den dedikerede efterforsker, som sætter en ære i, at retfærdigheden sker fyldest, og som mener, at alle liv har værdi, er seriens stærkeste kort. Når han i Bosch: Legacy genoplever sine personlige traumer fra barndommen uden en far, klæder det både serien og karakteren.

Hans gener er også givet godt videre, og vi kan med glæde konstatere, at Madison Lintz for alvor er vokset med og i rollen som hans datter. Hun tager lidt for mange karikerede valg som rekrut, men er blevet en betydelig mere spændende karakter.

Nogle af bisporene bærer desværre præg af britisk overklassedrama, hvor karakterens handlinger fremstår karikerede og søgte. Men som helhed er Bosch: Legacy fortsat en bundsolid, sindig krimi af den gamle skole – perfekt til at slå nogle regntunge sommeraftener ihjel! 5 stjerner.

Anmeldelsen er baseret på samtlige episoder af 1. sæson, som nu kan streames på Amazon Prime Video.