Anmeldelse: Bosch: Legacy, 2. sæson

Efter at den eftertænksomme og særdeles retsskafne politiefterforsker fra Hollywood-afdelingen hos LAPD, Hieronymus “Harry” Bosch, lagde den blå uniform i skabet og blev privatdetektiv, lancerede Prime Video den “nye” serie Bosch: Legacy.

Vi bruger “nye” i anførselstegn, for i praksis er Bosch: Legacy ganske enkelt en ren efterfølger til Bosch. Mellem 2014 og 2021 blev der udgivet syv sæsoner af Bosch, baseret på Michael Connellys krimiromaner. Forfatteren siges at have solgt imponerende 75 millioner eksemplarer af krimiserien, og fungerer som executive producer på TV-serien.

Forrige sæson sluttede med en cliffhanger, da vi bevidnede en brutal kidnapning af Boschs datter, Maddie (Madison Lintz). Den næste sæson bringer os direkte ind i højspændingens centrum.

 

Boschs personlige livsmotto og arbejdsetik har været præget af mantraet “Everybody counts, or nobody counts,” men når det er hans eget blod, der er i fare, må hans tidligere partner Edgar (Jamie Hector) erkende, at nær familie faktisk tæller lidt mere end alle andre – noget, en nedslået, desillusioneret og desperat Bosch må erklære sig enig i.

Hvis han som politiefterforsker var berygtet for at operere i lovens gråzoner, så var det intet i forhold til, hvor langt han nu er villig til at strække loven. Maddie skal findes – med alle midler.

Størstedelen af handlingen i 2. sæson er hentet fra Connellys The Crossing (2015), men i velkendt stil blander serien plot-elementer om forbrydelser fra flere bøger og tidsperioder. Efter en særligt intens og klaustrofobisk start på sæsonen, bremses tempoet ned, med fokus på mere traditionelle mordsager og fortidens gamle spøgelser.

Seriens skaber, Eric E. Overmyer, har denne gang meget på hjerte, og vi spæner os nærmest fra sag til sag, i en sæson bestående af ti episoder. Det hurtige tempo betyder, at de komplekse sager for ofte løses lidt for hurtigt og enkelt. Der er ikke altid tilstrækkelig tid til den omhyggelige efterforskning, der har kendetegnet Bosch-serien. Brikkerne falder nok lidt for let på plads.

Derudover er det en stor fordel i denne sæson, at man har set den foregående, for når Bosch og Chandler får FBI på nakken, er det nemlig gamle sager fra sidste sæson, der truer med at indhente dem.

Endnu en gang har den noget kyniske advokat Honey Chandler (Mimi Rogers) fået en større rolle i serien, og sammen skal de holde FBI på afstand, samtidig med at de forsøger at rense deres klient for en mordanklage. Og tro det eller ej, men Bosch begynder faktisk at tro på, at manden er uskyldig.

Sexforbrydere, mordere, korruption og den russiske mafia til trods, er det det tilbagevendende tema om familie, familiære relationer og det komplekse far-datter forhold, der udgør tråden igennem sæsonen. Og her får den unge Maddie virkelig mulighed for at ryste sin fars skygge af sig og stå på egne ben – noget den stolte far nølende indser og kun modvilligt erkender. Lintz er virkelig vokset med rollen som sin fars datter.

Hvorom alting er, er den uforlignelige Titus Welliver seriens stærkeste kort, som krigsveteranen Bosch, der forvandles til den berygtede arbejdsnarkoman, altid på jagt efter retfærdighed og på ofrenes side. I 2. sæson får figuren mulighed for at udfolde sig, og vi ser nye sider af den jazz-elskende privatdetektiv; sider, der klæder karakteren og gør ham mere menneskelig. Vi kan faktisk ikke forestille os serien med nogen anden i hovedrollen.

Musiksporet er mere intenst, klipningen er lidt hurtigere, og handlingen er mere actionpræget end i den tidligere Bosch-serie. Men genstarten og “opfriskningen” af serien er bestemt ikke gået ud over dens solide (på den gode måde) kvaliteter.

Der er mange rosende ord at sige om Bosch-serierne, og hvis du leder efter klassisk krimi, er serien stadig en af de bedste inden for genren. På trods af nogle skønhedsfejl og narrative skønhedspletter er Bosch: Legacy en dygtig, eftertænksom underholdningskrimi – suppleret af enestående skuespil. 4 stærke stjerner.

Anmeldelsen er baseret på de første 5 (af 10) episoder. Streamingpremieren var den 20. oktober.