Anmeldelse: Bruce Springsteen’s Letter to You (film)

Den 23. oktober lancerede Bruce Springsteen sit 20. studiealbum, Letter to You. I den forbindelse lukkede rocklegenden fra New Jersey instruktør Thom Zimny og hans team ind i hjemmestudiet under de intense indspilninger.

 

Ironisk nok havde Springsteen i årevis nærmest en fobi mod at blive filmet på scenen og i studiet. Han var bange for, at det ville ødelægge, ja ligefrem “afsløre” den magi, der opstod under en live-optræden, og den unikke kontakt – lige her og nu – mellem musikere og fans.

De sidste 15-20 år er han kommet på bedre tanker og filmer nu meget af det, han laver i studiet, på scenen og på turné. Springsteen har arbejdet tæt sammen med sin “faste” instruktør, Thom Zimny, siden 2005, og Zimny har bl.a. instrueret Wings for Wheels: The Making of ‘Born to Run’, Hunter of Invisible Game, den Emmy-vindende Springsteen on Broadway og sidste års Western Stars.

Den nye, halvanden time lange sort-hvide dokumentar er en lille guldklump for hardcore fans og får spilleglæden og det stærke kammeratskab frem, men tilføjer ikke materialet meget nyt og fremstår, bortset fra live-fremførelsen af sangene, næsten anonymt og lidt uinspireret.

En snerig novemberdag sidste år trommede The Boss sit faste band, the E Street Band, sammen – et band, som han har arbejdet sammen med on and off gennem de sidste 45 år.

Efter nogle år med noget, der nærmede sig en skriveblokering, hvad angår musik tilpasset bandet, fik Springsteen ny inspiration og kreativitet, da frontfiguren i The Castiles, George Theiss, døde. Pludselig var den 71-årige Springsteen “Last Man Standing” fra sit allerførste band.

Det er en meget eftertænksom, aldrende rockmusiker, vi møder i det sneklædte New Jersey. Han ser livet i retrospekt, mindes afdøde venner og kolleger, og er utrolig taknemmelig for det rige liv, han har haft – og for pokker, hvor kan de aldrende herrer stadig får det til at lyde fedt!

Når alle mand tager sig en dram og skåler på et afsluttet album, og fantaserer om mindst fire nætter på det legendariske San Siro-stadion i Milano, sidder vi med en klump i halsen og drømmer os tilbage til tiden før corona. Det er stadig lang vej igen, før 80.000 Springsteen-fans kan råbe “Your love and I’m alive” og løfte armene livsbekræftende i vejret.

Filmens styrke og rygrad er komplette fremførelser – i studiet – af hele ti (ud af 12) numre fra Letter to You. Imellem sangene funderer Bruce Springsteen over sit liv, reflekterer over sin egen dødelighed og kommer med visdomsord. Zimny har gravet dybt i arkivet og fundet nogle guldkorn fra begyndelsen af karrieren frem, men langtfra nok.

For en film, der i så høj grad forsøger at binde fortid og nutid sammen, er der for lidt fokus på “gamle dage”, og bandet, hans blodsbrødre, kommer nærmest ikke til orde.

Manuskriptet burde være finpudset noget mere; der er lidt for mange floskler og selvfølgeligheder. Vi tror, at vi ville have fået langt mere ud af Springsteen som person – og en mere fascinerende filmoplevelse – hvis en talentfuld journalist havde interviewet The Boss akkompagneret af hans nye sange. Noget a la Zane Lowes interview med legenden.

Letter to You er blevet en film for hardcore fans, og hvis man er på vej ind i livets efterår, vil man finde flere anekdoter, der vækker genklang. Selve albummet blev indspillet på kun fire-fem dage, hvilket filmen også bærer præg af. Der mangler lidt narrativ spænding, og hele konceptet virker begrænset og noget ubearbejdet. Det her er langt fra et af sidste års perle af en film, Western Stars.

Men bevares, hvis vi stripper konceptet ned til kernen, så sidder vi tilbage med ti nye Springsteen-sange direkte fra hans egen stue – og det er i sig selv ikke så lidt. Fire stjerner.

Bruce Springsteen’s Letter to You kan streames eksklusivt fra Appel TV+ nu.