annonce

Chef

Blu-ray anmeldelse

Meget mere feelgood bliver det ikke. Jon Favreau nedskalerer og giver os en herlig film om mad, bristede drømme, familie og venskab.

annonce

Manden bag film som Iron Man, Iron Man 2 og Zathura er nærmest gået tilbage til sine indie-rødder med Chef – en film, der rammer os lige i hjertet og gør os sultne efter et godt måltid mad!

Stjernekokken Carl Casper (Favreau) arbejder på en gourmet-restaurant, hvor han bliver holdt i kort snor af ejeren, Rivas (Hoffmann), og tvunget til at lave de samme bestseller-retter dag efter dag. Efter en massiv nedrakning – på grund af manglende innovation – fra en af ​​internettets mest indflydelsesrige anmeldere går han nærmest fysisk til modangreb, mister sit job og søger tilbage til rødderne. En uventet bonus er, at hans rabiate adfærd bliver et hit på de sociale medier.

 

 

Med hjælp fra sin ekskones (Vergara) eksmand (Downey Jr.) genstarter han karrieren i en udslidt madbil og knytter samtidig nye bånd til sin forsømte tiårige søn. Den forholdsvis simple historie tager os med på en gastronomisk rejse fra Miami via Texas og New Orleans til Californien. Og meget af tiden går med at kreere de lækreste (men ikke nødvendigvis sundeste) retter, mens det hele dokumenteres – og reklameres heftigt for – via Twitter.

Favreau er selv manuskriptforfatter, instruktør og producer på ​​dette åbenlyse stykke publikumsfrieri. Jo, han spiller brutalt og åbenlyst på relativt simple følelser, men det er så velgjort og fuldstændig helhjertet, og bliver aldrig for tykt eller for slebet, så vi lader os charmere i sænk.

annonce

En helt igennem herlig film med flot skuespil fra et lille stjernehold (fik vi nævnt, at Scarlett Johansson spiller hans sengepartner, der lader sig forføre af god mad?), fortalt på en uprætentiøs og tilforladelig måde og toppet med et heftigt svingende soundtrack. Enkelt og ligetil, men styrer stort set fri af de typiske klicheer.

annonce

 

Chef_9 Chef_8 Chef_7 Chef_6 Chef_3 Chef_2 Chef_1
<
>

 

Chef får vores tænder til at løbe i vand, og vi fik straks lyst til at spise de lækreste retter for derefter at booke en ferie til Cuba og/eller New Orleans. Fem Michelin-stjerner.

Både lyd- og billedkvalitet på Blu-ray’en imponerer. Bonusmaterialet omfatter nogle udeladte scener, et morsomt kommentarspor og en kort bag-om-filmen.

annonce

 

Chef_10

  • Release: 23. marts 2015
  • Instruktion: Jon Favreau
  • Originaltitel: -
  • Med: Jon Favreau, Emjay Anthony, John Leguizamo, Sofia Vergara, Scarlett Johansson, Robert Downey Jr., Dustin Hoffman
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 01:55 timer

Film
Ekstra
Lyd
Billede
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Læs også

Pavelig underholdning

Storspil fra veteranskuespillere gør The Two Popes til en særdeles fornøjelig og fascinerende filmaften.

Topliderlige teenagere

Hormonerne løber stadig løbsk hos de charmerende teenagere på gymnasiet i Moordale.

The Boss’ personlige og selvudleverende triumf

Endnu en gang kører rockkongen Bruce Springsteen sin karriere ud på et sidespor – og sikke et sidespor!

Tarantino-festaften

Quentin Tarantinos hyldest til Hollywoods guldalder er en af hans stærkeste film.

The A-Team på speed

Hvad får man, hvis man giver adrenalin-junkien Michael Bay et ubegrænset budget og frie tøjler? En af alle tiders dummeste og mest rutsjebane-actionmættede film.

Bliver der sex til jul?

Før jul lyver Johanne sig til en fiktiv kæreste – nu har hun 24 dage til at skaffe en.

Die Motherfucker!

To gange har Gerard Butler reddet præsidenten – denne gang skal han redde sig selv.

Woody takker af

24 år efter deres banebrydende debutfilm takker Toy Story-banden af med en solid, men temmelig overflødig firer.

Teknisk brillant

Afslutningen på den episke Star Wars-saga indfrier desværre ikke de store forventninger.

Adrenalinjunkier

De to muskelmænd fra Fast & Furious-serien har fået deres eget spinoff, uden at vi hæver champagneglasset af den grund.